Seneste nyt om krigen i Ukraine 30. juni

Dødstallet efter et russisk missilangreb onsdag på byen Mykolaiv i den sydlige del af Ukraine er steget til seks.

Det oplyser de lokale myndigheder ifølge BBC.

Yderligere seks personer er såret, og redningsfolk fortsætter med at lede efter døde i den fem-etagers beboelsesbygning, der blev angrebet, lyder det.

De seks dræbte er blandt ti civile, der onsdag og torsdag er blev dræbt i russiske angreb.

Den britiske ambassadør i Moskva, Deborah Bronnert, er indkaldt til møde med Ruslands udenrigsministerium. Det skriver The Guardian.

Mødet sker i protest fra russisk side mod Storbritanniens premierminister Boris Johnsons bemærkninger om Rusland og især præsident Vladimir Putin.

Johnson har tidligere udtalt, at Putin ikke ville have startet krigen i Ukraine, hvis han var en kvinde, og tilføjede, at den specielle militæroperation var "et perfekt eksempel på giftig maskulinitet".

Rusland mener, at den offensive retorik er uacceptabel.

Ukraines forsvarsminister, Oleksiy Reznikov, siger til Sky News, at tredje verdenskrig er begyndt.

Ifølge Oleksiy Reznikov begyndte tredje verdenskrig allerede, da Rusland invaderede Ukraine 24. februar,

Forsvarsministeren mener, at hvis Rusland får succes og erobrer Ukraine, så vil det betyde, at andre europæiske lande bliver de næste i rækken.

Rusland og Ukraine har torsdag foretaget den største udveksling af krigsfanger siden krigens begyndelse i febrauar.

Ifølge BBC har Ukraine modtaget i alt 144 soldater, hvoraf de 95 er soldater fra det besatte stålværk Azovstal i Mariupol. Det oplyser Ukraines militære efterretningstjeneste.

Mange af soldaterne er hårdt sårede efter kampene mod de russiske styrker.

Rusland har ikke kommenteret fangeudvekslingen.

USA's præsident, Joe Biden, siger, at flere end 50 lande har givet løfte om at forsyne Ukraine med nye våben.

Det oplyser det ukrainske medie KyivPost på Twitter torsdag.

De nye våben inkluderer omkring 140.000 antitanksystemer, mere end 600 tanks og mere end 600.000 granater.

Det er ikke oplyst, hvilke lande der er tale om.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger på et pressemøde torsdag, at der med den seneste tids udvikling er ved at sænke sig et nyt jerntæppe imellem Rusland og Vesten.

- Processen er begyndt, og det er praktisk talt allerede på plads, lyder det fra Lavrov ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udtrykket jerntæppet stammer fra Storbritanniens tidligere premierminister Winston Churchill. Det blev introduceret efter Anden Verdenskrig og bestod under hele Den Kolde Krig.

Ruslands beslutning om at invadere Ukraine 24. februar har medført store ændringer i NATO-landenes udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.

På det nuværende NATO-topmøde i Madrid er Rusland blevet italesat som en direkte trussel mod sikkerheden for NATO-landene.

USA vil hjælpe Ukraine med yderligere 800 millioner dollars – svarende til cirka 5,7 milliarder danske kroner – i militær støtte. Det siger den amerikanske præsident, Joe Biden, på NATO-topmødet i Madrid. 

Det militære bidrag vil blandt andet bestå af nye avancerede vestlige luftforsvarssystemer, modbatteriradarsystemer og mere ammunition, fortæller præsidenten ifølge Sky News. Støtten fra USA vil blive givet til Ukraine i løbet af de kommende dage, lyder det yderligere. 

På spørgsmålet om, hvor længe USA vil yde støtte til Ukraine, siger han, at man vil støtte Ukraine i så lang tid, det kræves. 

- Jeg ved ikke, hvordan det ender, men det vil ikke ende med en russisk sejr i Ukraine, lyder det.

Slavjansks borgmester, Vadym Liakh, har opfordret indbyggerne i den østlige ukrainske by til at evakuere. Opfordringen kommer samtidig med en advarsel om, at russiske tropper nærmer sig byen, der ligger i Donetsk Oblast, skriver CNN. 

Ifølge borgmesteren er seks mennesker såret, og to af dem er i "alvorlig tilstand", efter at russiske styrker skød mod byen torsdag. 

- I dag klokken 11.00 skød fjenden mod byen Slavjansk. To eksplosioner af klyngegranater skete i et tætbefolket kvarter, nær et supermarked samt nær et busstoppested, sagde Vadym Liakh til den ukrainske tv-station Espreso TV.

- Beskydningen er i gang. Fjenden er tæt på, tilføjede han lidt efter. 

Tidligere i dag sagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR), at den havde udstedt en ordre til Rusland om at sikre, at to briter, der bliver tilbageholdt i Donetsk af prorussiske separatister, ikke får dødsstraf. Nu har Kreml så reageret på ordren, og de siger, at det er en sag for myndighederne i den selverklærede republik i Donetsk i det østlige Ukraine. Det skriver The Guardian. 

Ifølge Kreml talsmand, Dmitrij Peskov, er Rusland ikke bundet af ordren, efter at parlamentet vedtog en lovgivning i denne måned, som fjerner Rusland fra EHCR's jurisdiktion.

Russernes beslutning om at opgive Slangeøen i Sortehavet er et bevis på Ukraines evne til at kæmpe tilbage. Sådan siger den britiske premierminister, Boris Johnson, til NATO-topmødet torsdag. 

- Hvis du ville have beviser på ukrainernes fantastiske evne til at kæmpe tilbage, for at overvinde modgang og afvise russerne, så se på, hvad der er sket i dag på Slangeøen, hvor Rusland igen har måttet give afkald på jorden.

- I sidste ende vil det vise sig umuligt for Putin at holde et land tilbage, der ikke vil acceptere hans styre, lyder det fra Johnson ifølge The Independent. 

Torsdag valgte Rusland at trække deres tropper på øen tilbage. Ifølge russerne var det for at demonstrere over for omverden, at de er villige til at åbne en korridor for korneksport fra Ukraine. 

Næsten 16 millioner mennesker i Ukraine har i dag brug for humanitær bistand, hvilket inkluderer vand, mad, sundhedstjenester, tag over hovedet og beskyttelse. Det sagde FN-koordinator Osnat Lubrani på en pressekonference torsdag ifølge CNN.

Han tilføjede, at mindst seks millioner mennesker indtil videre er blevet fordrevet internt af konflikten, og at yderligere 5,3 millioner er flygtet til udlandet, siden invasionen begyndte 24. februar.

Sverige og Finland forventes formelt at underskrive NATO-tiltrædelsesprotokollen på tirsdag, siger NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde.

Lederne af begge nordiske lande vil deltage i processen, "men virkeligheden" er, at beslutningen allerede er truffet af NATO-lederne i går på topmødet, siger Stoltenberg. 

Efter både Finland og Sverige har underskrevet, skal tiltrædelsesprotokollen stadfæstes af alle 30 medlemslande for at give begge lande mulighed for at blive en del af NATO og drage fordel af alliancens kollektive forsvarsklausul, skriver Reuters. 

NATO-lande er parate til at forsvare Finland og Sverige, hvis Putin gør alvor af trusler, efter at de to lande er blevet inviteret til at blive medlemmer af forsvarsalliancen. Det siger NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, på den afsluttende pressekonference ved NATO-topmødet i Madrid.

 - Det, vi ser i Ukraine, er, at Rusland er fuldt fokuseret på den krig. Men vi er forberedt på alle eventualiteter, siger Stoltenberg.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, truede onsdag med en militær reaktion, hvis NATO flytter tropper eller faciliteter til Sverige og Finland. Udmeldingen kom i kølvandet på, at det onsdag på NATO-topmødet kom frem, at Sverige og Finland officielt inviteres ind i varmen i NATO-fællesskabet.

De tilfangetagne medlemmer af Ukraines væbnede styrker, der tjente i Azov-bataljonen, vil blive dømt, sagde formanden for Ruslands underhus i parlamentet torsdag.

- Disse nationalister, hvis hænder er dækket af blod, er ikke mennesker. De afventer retssag, lød det fra Vyacheslav Volodin, formand for Statsdumaen og allieret med præsident Vladimir Putin, i et indlæg på Telegram ifølge Reuters. 

De ukrainske soldater tilhørende den omstridte Azov-bataljon blev taget til fange af russiske styrker, efter at de måtte opgive havnebyen Mariupol og byens store stålværk, Azovstal, tilbage i maj. Ifølge russerne er Azov-bataljonen en nynazistisk militsgruppe. Da præsident Vladimir Putin meddelte, at Rusland havde indledt en invasion i Ukraine 24. februar, legitimerede han netop invasionen med, at man ønskede at ”afnazificere” Ukraine.

Ruslands næstformand for Sikkerhedsrådet og tidligere præsident, Dmitrij Medvedev, sagde torsdag, at sanktioner mod Moskva under visse omstændigheder kan ses som en aggressionshandling og deraf være en begrundelse for krig.

- Jeg vil gerne påpege endnu en gang, at sådanne fjendtlige foranstaltninger under visse omstændigheder også kan kvalificere som en handling af international aggression. Og endda som en casus belli (begrundelse for krig, red.), sagde Medvedev ifølge Reuters og tilføjede, at Rusland har ret til at forsvare sig selv.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, sagde torsdag, at Moskva er åben for dialog om strategisk stabilitet og begrænsningen af nuklear spredning, skriver Reuters. Det skete i en tale til et juridisk forum i Skt. Petersborg. Her anklagede han også Ukraine for "forbrydelser mod menneskeheden".

Ruslands forsvarsministerium hævder torsdag, at de tirsdag ødelagde et ukrainsk militærkontrolcenter nær byen Dnipro i et missilangreb. Det rapporterer Reuters. 

Både det ukrainske og russiske forsvarsministerie kan torsdag bekræfte, at russiske styrker har forladt den ukrainske ø i Sortehavet Zmiinyi, også kendt som Slangeøen. Det skriver Reuters. Det sker angiveligt for at demonstrere, at der er åbnet en korridor for korneksport fra Ukraine. 

- Det er således blevet påvist over for verdenssamfundet, at Den Russiske Føderation ikke blander sig i FN's bestræbelser på at organisere en humanitær korridor til eksport af landbrugsprodukter fra Ukraines territorium, oplyser det russiske forsvarsministerie i en erklæring. 

Nyheden vækker begejstring hos Ukraine. Blandt andet hos præsident Volodomyr Zelenskyjs kontor:

- KABOOM! Ingen russiske tropper på Slangeøen længere. Vores væbnede styrker gjorde et fantastisk stykke arbejde, skriver lederen af præsident Zelenskyjs kontor, Andriy Yermak, på Twitter. 

Slangeøen har – på trods af sin lille størrelse – været en vigtig strategisk brik under hele krigen. Øen blev allerede i krigens indledende faser erobret af russerne.

Sverige har torsdag besluttet at sende yderligere våben til Ukraine. Det skriver det svenske medie Aftonbladet. Det drejer sig blandt andet om minerydningsudstyr, panserværnsvåben og maskingeværer.

Det er den femte hjælpepakke til Ukraine. Værdien af denne hjælpepakke er cirka på lidt over 348 millioner danske kroner. 

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udstedt foreløbige foranstaltninger for at sikre, at to briter, der bliver tilbageholdt i Donetsk af prorussiske separatister, ikke får dødsstraf. Det rapporterer Reuters. 

De to briter blev fanget tilbage i april, da de deltog i kampene for at forsvare havnebyen Mariupol. De er begge blevet fundet skyldige i "lejesoldaters aktiviteter og at begå handlinger med det formål at overtage magten og omstyrte den forfatningsmæssige orden i Folkerepublikken Donetsk". Deres familier hævder dog, at de kæmpede lovligt som en del af den ukrainske hær og derfor bør behandles som krigsfanger. 

I sin natlige videotale sagde den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at ti russiske missiler ramte "civile mål" i den sydlige by Mykolajiv onsdag og dræbte mindst fem mennesker. Det skriver CNN. 

- Angrebet beviser for absolut alle i verden, at presset på Rusland ikke er nok, lød det fra Zelenskyj. 

Ifølge præsidenten forbliver situationen i byerne Lysytjansk, Avdiivka og Bakhmut i det østlige Ukraine "ekstremt brutal og meget vanskelig."

- Vi gør alt, hvad vi kan for at forsyne vores militær med moderne artillerisystemer til at reagere ordentligt på besætterne, sagde han.