Tak for i år!
TV2.dks liveblog slutter her. Mange tak fordi I fulgte med.
Du kan læse meget mere om vinderne, de andre finalister og dommerne på TV2.dk.
Hvad skete der?
De tre finalepar gik på gulvet for sidste gang i årets 'Vild med dans'.
Hvorfor skulle du følge med?
Der ventede et brag af en finale med seks finaledanse – heriblandt tre freestyles. Herefter blev vinderen af 'Vild med dans' 2022 fundet.
TV2.dks liveblog slutter her. Mange tak fordi I fulgte med.
Du kan læse meget mere om vinderne, de andre finalister og dommerne på TV2.dk.
Natasha og Thomas fik tredjepladsen.
Daniel og Asta fik andenpladsen.
Vinderen af ‘Vild med dans’ 2022 er Caspar og Malene
Så er tiden kommet. Vinderen af af ‘Vild med dans’ 2022 skal findes. Alle tre finalepar går nu på gulvet.
SMS-afstemningen er nu slut. Parrene står klar til den endelige afgørelse. Nu afsløres det, hvem der kan kalde sig vinderne af årets ‘Vild med dans’.
Alle par har nu danset deres to finaledanse. Dommernes karakterer har fordelt sig således:
Nikolaj Hübbe: 10
Anne Laxholm: 10
Sonny Fredie Pedersen: 10
Marianne Eihilt: 10
Jens Werner: 10
I alt: 50
Marianne Eihilt afslørede, at hun var lidt skeptisk, da hun oprindeligt hørte, at paraatlet Daniel Wagner skulle med i programmet.
- Du er så vild, og jeg skammer mig så meget over de tanker, jeg havde, da jeg hørte du skulle være med. Jeg tænkte, hvordan skal det dog gå? Men du er så fantastisk, og jeg beundrer dig utrolig meget, sagde dommeren.
Nikolaj Hübbe fortalte, at han elskede, at Daniel Wagner viste både en energifyldt, men også seriøs side i sin freestyle.
- Jeg synes, du er vokset helt vanvittigt, du har så stor en palet at tage fra. Jeg elsker din dans, sagde han.
Daniel Wagner og Asta Björk danser nu finalens allersidste dans.
Deres freestyle fremføres til et mix af Bishop Briggs’ nummer ‘River’ og et cover af Ray Charles-klassikeren ‘Hit the road Jack’ lavet af Throttle.
Nikolaj Hübbe: 10
Anne Laxholm: 9
Sonny Fredie Pedersen: 9
Marianne Eihilt: 10
Jens Werner: 10
I alt: 48
Nikolaj Hübbe roste både Natasha Brock og hendes dansepartner.
- Vi vidste ikke, han havde så stor humoristisk sans. Det morsomme er, at jeg tror aldrig, vi i ‘Vild med dans’ har haft så morsomt og så urkomisk et par, lød det.
Sonny Fredie Pedersen synes også, parret var helt perfekte sammen.
- I er skabt for hinanden, og I gør noget ganske specielt for hinanden. I vender rollerne på hovedet. Det er skide dejligt for at sige det på godt dansk.
Så er det blevet Natasha Brock og Thomas Evers Poulsens tur til at vise deres freestyle. De lægger ud til tonerne fra nummeret ‘Dream girls’ af Beyoncé, Anika Noni Rose og Jennifer Hudson - og så skifter musikken over til sangen ‘Come alive’ fra filmen 'The Greatest Showman'.
Nikolaj Hübbe: 10
Anne Laxholm: 10
Sonny Fredie Pedersen: 9
Marianne Eihilt: 10
Jens Werner: 10
I alt: 49
Sonny Fredie Pedersen var vildt med parrets freestyle:
- Det var fantastisk. Jeg er så taknemmelig for, at du er her. Jeg synes, du er et kreativt geni, lød det fra dommeren.
Hans meddommer Marianne Eihilt var også meget begejstret og ville gerne rose parret for deres danse i alle ugerne.
- I har simpelthen sendt os i alle mulige retninger gennem de seneste ti fredage. Vores følelser har været i alle retninger. Du er så stærk, at selvom du står med ryggen til, så kan man mærke dig.
Så er vi kommet til finalens store brag. Caspar Phillipson og Malene Østergaard er det første par, der skal vise deres freestyle.
De danser nu til et mix af sangene ‘City of Stars’ og ‘Someone in the crowd’ fra musicalfilmen La la land.
Så er vi tilbage med den store afgørelse i ‘Vild med dans’. Denne del åbnes med en optræden fra Alex Vargas, der spiller nummeret ‘Yougazer’.
De tre finalepar har nu danset deres første dans. Skuespiller Caspar Phillipson og komiker Natasha Brock har begge fået 50 point og deler dermed førstepladsen. Men intet er afgjort endnu. Efter pausen skal vi se parrenes freestyles. Og så skal vinderen af ‘Vild med dans’ 2022 findes.
Her kan du se, hvordan dommernes karakterer har fordelt sig indtil videre:
Nu skal vi se de tre par, der har forladt konkurrencen senest, danse en lille bid af deres dans.
Først diamantdronning Katerina Pitzner og partner Morten Kjeldgaard.
Derefter skuespiller Joel Hyrland og partner Jenna Bagge.
Til sidst influencer Cecilie Schmeichel og partner Damian Czarnecki.
Nikolaj Hübbe: 9
Anne Laxholm: 9
Sonny Fredie Pedersen: 10
Marianne Eihilt: 10
Jens Werner: 9
I alt: 47
Anne Laxholm roste parret for deres dans.
- Jeg synes, det var en flot tango. Stort tillykke med en flot finale-tango.
Jens Werner havde også rosende ord til dansepartneren Asta Björk:
- Asta, hvor er du bare god og klog, fordi du har kreeret noget koreografi, hvor du viser, hvad Daniel mestrer. Du skal have kæmpe ros, for selvom du har vundet 'Vild med dans' før, så tror jeg ikke, du har kæmpet så hårdt, som du gør nu.
Nu er turen kommet til det tredje finalepar, paraatlet Daniel Wagner og Asta Björk.
De danser tango til nummeret ‘He’s a pirate’ af Klaus Badelt. Mange vil måske kende musikken fra ‘Pirates of the Carribean’.