Sygeplejerskerne stemmer nej til ny overenskomst

I Region Sjælland bliver ni afdelinger på Næstved og Slagelse Sygehus ramt af strejke. 

Ifølge sygehusdirektør på de de to sygehuse Niels Reichstein Larsen betyder det, at de nu skal til at aflyse alle patienter, som ikke er livs- og førlighedstruet. 

- Det vil i praksis sige planlagt behandling, fortæller han til TV 2 og tilføjer, at det både drejer sig om operationer og ambulante behandlinger.

Næstved og Slagelse Sygehus vil gribe det an således, at de skriver til patienterne og aflyser med tre dages varsel. 

- Vi vil ikke aflyse længere tid før end højest nødvendigt, da vi ikke ved, hvor lang tid strejken vil vare, siger Niels Reichstein Larsen. 

Han understreger, at det vil skabe forsinkelser for flere patienter, men at de vil prøve at indhente efterslæbet så hurtigt som muligt, når strejken er overstået. 

Det er ikke kun de cirka 80.000 sygeplejersker, der er medlem af Dansk Sygeplejeråd (DSR), der har skullet tage stilling til mæglingsforslaget fra Forligsinstitutionen.

Det samme har Radiograf Rådets cirka 2500 medlemmer, og her har næsten 70 procent stemt ja. Derfor tager radiograferne ikke del i strejken, selvom de har forhandlet sammen med sygeplejekserne.

Udover den store opbakning bider formanden for Radiograf Rådet også mærke i, at langt de fleste stemmeberettigede har afgivet sin stemme.

- Et meget tydeligt flertal har bakket op om Forligsmandens forslag, og det ser jeg som et tegn på, at vi i Radiograf Rådets hovedbestyrelse har løst vores opgave, og jeg er glad for, at vi er i stand til at følge vores medlemmers ønske om, at forligsforslaget skal accepteres, udtaler formand Charlotte Graungaard Falkvard i en meddelelse på rådets hjemmeside.

I en kort kommentar oplyser beskæftiglesesminister Peter Hummelgaard (S), at han har registreret nej'et fra Dansk Sygeplejeråd.

- Det er nu igen op til parterne at finde en løsning. Af respekt for principperne i den danske model udtaler regeringen sig ikke om verserende overenskomstforhandlinger, udtaler Hummelgaard i meddelelsen.

- Sygeplejerskerne trænger til lidt værdsættelse, siger Liselott Blixt (DF), der er sundhedsordfører i Dansk Folkeparti, til TV 2. 

Hun håber ikke, at det kommer til et regeringsindgreb, men mener, at regeringen i første omgang skulle have afsat nogle penge til at løfte lønnen i en økonomiaftale.

- Det havde været mere på sin plads, at man havde spyttet i bøtten fra starten af. understreger hun. 

Sundhedsordføreren er utrolig bekymret for, hvad en strejke vil betyde for de patienter og borgere, som i forvejen har fået deres behandlinger og operationer forsinket på grund af coroavirus.

I 2008 var sundhedsvæsenet også ramt af en sygeplejerskestrejke. 

Her fik de lov til at strejke i otte uger, uden at regeringen greb ind, fortæller TV 2s journalist Henny Christensen, der har fulgt arbejdsmarkedskonflikter i mange år.  

I stedet fandt parterne selv ud af det. Alligevel mener Henny Christensen, at pilen peger mod Christiansborg og særligt mod beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, som har mulighed for at lave et forslag til et indgreb, der skal stemmes igennem af resten af Folketinget. 

Sundhedsordfører i Enhedslisten Pernille Skipper mener, at Christansborg, og særligt regeringen, skal komme på banen i forhold til at tage ansvar for tjenestemandsreformen, der ifølge hende har skabt ulige lønvilkår for sygeplejerskerne. 

- Regeringen skylder stadig at svare meget klart på, at det er et politisk ansvar, og at en del af ansvaret ligger på Christiansborg, siger hun til TV 2, men afviser, at et regeringsindgreb kan komme på tale. 

Tjenestemandsreformen blev vedtaget tilbage i 1969 og placerede de offentlige ansatte på 40 forskellige lønrammer. Her blev sygeplejersker sammen med pædagoger placeret lavest i hierarkiet, og sygeplejerskerne mener, at reformen den dag i dag spænder ben for nutidens kamp for ligeløn. 

SF-politikeren Karsten Hønge har på sin Twitter-profil udvist sin sympati med sygeplejerskerne. 

Regionsrådsformand Anders Kühnau, der forhandler for regionernes side, er skuffet over resultatet. 

- Det er jeg selvfølgelig virkelig ærgerlig over. Ikke mindst på patienternes vegne, som får aflyst deres behandlinger og operationer, siger han til TV 2. 

- Vi har lagt os i selen for at finde en løsning. Men det har tilsyneladende ikke været nok, lyder det fra ham. 

Han fortæller, at de har forsøgt at finde flere penge til sygeplejerskerne i den første overenskomstforhandling, og at lønkomiteen er sat i verden for at kigge på lønnen overordnet set i den offentlige lønstruktur. 

Når vi siger tingene pænt og stille og roligt, bliver vi ikke hørt af Christiansborg og arbejdsgiverne, lød det fra Grete Christensen på pressemødet. 

Men med en kommende strejke er hun sikker på, at de nu vil være lydhøre, da sundhedsvæsenet vil komme til at lide voldsomt, når 5000 sygeplejersker går i strejke. 

- Jeg er sikker på, at der er nogen, som sidder og tænker, puha det bliver hårdt, siger hun. 

Grete Christensen fortæller til TV 2, at medlemmerne ikke har været enige med DSR, og det tager de nu konsevensen af. 

-  Medlemmerne har talt så klart, som de overhovedet kan. De har sendt et meget tydeligt signal, som vi bliver nødt til at lytte og handle på, siger hun. 

Det var oplevelsen af ikke at få noget her og nu, som har været afgørende, mener Grete Christensen med henvisning til, at lønkomiteen først nu skulle i gang med at undersøge, om sygeplejerskerne får for lidt i løn.

Pressemødet er slut. Vi fortsætter med at opdatere livebloggen med reaktioner på sygeplejerskernes nej. 

Grete Christensen fortæller, at hun ikke har nogen forventninger om, at der kommer et regeringsindgreb. 

Det kan ellers være konsekvensen af, at sygeplejerskerne natten til lørdag strejker. 

Ved overenskomstkonflikter har regeringen nemlig mulighed for at gribe ind, hvis parterne ikke kan komme til enighed. 

DSR overvejer at udvide antallet af sygeplejersker, der skal strejke, fortæller formand Grete Christensen på pressemødet. 

Det vil sige, at man kan komme til at stå i en situation, hvor flere end 5000 sygeplejersker bliver udtaget til strejke. 

Hvorvidt det skyldes, at man ønsker et regeringsindgreb, vil Grete Christensen ikke svare på. 

Grete Christensen bliver spurgt ind til, hvordan danskerne skal forbedre sig på strejken. Hertil svarer hun, at de udtager nogle områder, som ikke er omfattet af det akutte arbejde.

- Det vil være udsættelse af behandlinger og operationer, som kan vente til et senere tidspunkt uden det har sundhedsmæssige risici, fastslår hun. 

DSR har anbefalet et ja til mæglingsforslaget. Det betyder dog ikke, at DSR ikke vil gå 100 procent ind i medlemmernes ønske om at gå i strejke, fortæller Grete Christensen:

- Selvom hovedbestyrelsen og kongressen havde anbefalet et ja, følger vi med allerstørste respekt medlemmernes nej. I hovedbestyrelsen udviser vi nu politisk lederskab og går ind i kampen for at lægge maksimalt pres på arbejdsgiverne og Christiansborg, siger hun. 

- Sundhedsvæsnet og dermed alle danskere står i en meget alvorlig situation. Mange års udsultning af hele sundhedsvæsnet, som har ført til stigende arbejdspres og øgede krav om fleksibilitet hos medarbejderne, er en stor del af forklaringen på sygeplejerskernes nej, fortæller Grete Christensen på pressemødet. 

Det her er et kraftigt signal til Christiansborg, om at sygeplejerskerne har mistet tålmodigheden, siger DSR's formand Grete Christensen 

- Glasset har været fyldt, og nu er det flydt over, siger hun på pressemødet. 

Derfor vil de nu gå ind og lægge yderligere pres på politikerne om at komme, hvad de kalder lønuligheden til livs. 

Stemmerne fordeler sig forskelligt mellem sygeplejerskerne og radiograferne. 

Cirka 2/3 af medlemmerne i DSR har stemt nej. Derimod har 68,2 procent af radiograferne stemt ja, dermed holder de fast i overenkomsten og går ikke i strejke 

64,5 procent af DSR's medlemmer har stemt nej til ny overenskomst. 

Det vil sige, at 5000 sygeplejersker natten til lørdag vil gå i strejke, medmindre at parterne kan nå at blive enige inden.  

Efter planen vil resultatet blive offentliggjort på et pressemøde klokken 12. 

DSR har opfordret deres medlemmer til at stemme ja, men resultatet kan stadig gå hen og blive en gyser. 

Også Radiograf Rådet, der repræsenterer knap 2500 radiografer, stemte tidligere på året nej til den overenskomst, de blev foreslået. Herefter lod de DSR forhandle på deres vegne i Forligsinstitutionen. Ligesom DSR har Radiograf Rådet udtaget 10 procent af sine medlemmer til en eventuel strejke