Seneste nyt i Ukraine

Hvad sker der? I Donbas-regionen fortsætter kampene, mens både britiske og amerikanske krigsopdateringer tyder på, at ukrainerne har vundet kampen om Kharkiv. Samtidig har man i Finland og Sverige nu taget nye skridt mod NATO-medlemskab.

Italiensk politi afværgede cyberangreb mod Eurovision

Italiensk politi afværgede cyberangreb fra pro-russiske grupper både frem mod semifinalen 10. maj og mod lørdagens finale i Eurovision song contest. Det oplyser politiet selv dagen efter finalen, skriver Reuters ifølge svenske SVT

Mens kunstnerne optrådte i Torino, afværgede politiet adskillige cyberangreb fra hackergrupperne "Killnet" og "Legion".

11. maj påtog Killnet ansvaret for cyberangreb på flere italienske institutioner.

Ukraine iværksætter mindst 10 efterforskninger af voldtægter, skriver medie

Ukrainske myndigheder i gang med mindst 10 efterforskninger af voldtægter begået af russiske soldater. Det siger landets indenrigsminister, Kateryna Pavlichenko, ifølge Sky News

Ifølge Sky News har myndighederne iværksat politienheder til at oplyse eventuelle ofre om, hvordan de bedst anmelder voldtægter.

I månedsvis er flere fortællinger om voldtægt blevet frembragt i medier verden over.

Sverige ønsker model som Danmark og Norge

Mens Sverige nu vil med i NATO-alliancen, ønsker regeringen, at det bliver i en form, der minder om Danmarks og Norges. 

Sverige er opsat på at nedruste, og det vil landet gerne blive ved med til en vis grad. Derfor vil Sverige i sin ansøgning vil skrive, at landet er imod at have atomvåben eller permanente udenlandske militærbaser på svensk territorium.

Forsvarsminister: "Det er ondskabsfuldt"

Det er ondskabsfuldt at føre denne type krig, siger forsvarsminister Peter Hultqvist på pressemødet. 

Hultqvist gjorde sig tidligt i krigen bemærket ved sige, at et svensk NATO-medlemskab ikke ville komme på tale i hans ministertid. Det er der nu lavet om på:

- Vi kan ikke kun se på fortiden, vil bliver nødt til at se på, hvad vi nu kan gøre, siger han. 

Rusland er villig til at løbe "enorme risici", siger svensk statsminister

Sverige har nydt godt af sin alliancefrihed, siger statsminister Magdalena Andersson, men tiden er nu en anden:

- Vi går nu en fundamentalt anderledes tid i møde. Kreml har vist, at de er beredt på at bruge vold for at opnå deres mål, og at de er villige til at løbe enorme risici, siger hun. 

Andersson: Putin driver Rusland i langt mere totalitær retning

- Den europæiske sikkerhedssituation befinder sig nu under angreb, siger Magdalena Andersson.

Hun remser talrige eksempler på Ruslands undertrykkelser op, som alt sammen har været med til at skabe en ny virkelighed for Sverige. Her ytrer hun sig, som Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) også ad flere gange har gjort: 

- Der er en verden før, og efter 24. februar (dagen for invasionen, red.)

Nu holder Sveriges statsminister pressemøde

Klokken 18 holder Sveriges statsminister, Magdalena Andersson (S), vil sætte ord på beslutningen om at støtte NATO-medlemskab. 

- Vi socialdemokrater anser, at det er bedst for Sverige at tilslutte os alliancen, siger statsministeren. 

Ved pressemødet er også partisekretær Tobias Baudin, udenrigsminister Ann Linde og forsvarsminister Peter Hultqvist. 

Sveriges holdningsskifte er ikke overraskende, men historisk, siger korrespondent

Det kommer ikke som en overraskelse, at Sverige vil ansøge om NATO-medlemsskab, som Socialdemokraterna i en pressemeddelelse skriver, at landet vil, siger Jesper Zølck, TV 2s nordiske korrespondent. 

- Men det gør ikke beslutningen mindre historisk, siger han:

- For bare nogle måneder siden sagde den nuværende forsvarsminister Peter Hultqvist, at der ikke kommer en NATO-ansøgning, mens han er forsvarsminister.

Sveriges regeringsparti har besluttet sig: Vil være med i NATO

Sveriges regeringsparti, Socialdemokraterna, har på et bestyrelsesmøde besluttet at bakke op om ansøgningen til NATO-medlemskab. 

Det kommer til at medføre forbehold for opbevaring af atomvåben og permanente baser på svensk territorium, står der i en pressemeddelelse

Klokken 18 afholder partiet pressemøde om beslutningen. 

Korrespondent: Sverige og Finland kan bidrage væsentligt til NATO

Bliver Sverige og Finland fuldbyrdede medlemmer af NATO vil de hver især kunne yde væsentlige bidrag til alliancen. Det siger TV 2s nordiske korrespondent, Jesper Zølck.

Sverige bruger cirka 1,2 procent af deres BNP, og det er et stykke fra NATOs målsætning om 2 procent for hvert medlemsland. 

Derimod har Sverige allerede et stærkt luftvåben, som forsvarsalliancen kan drage fordel af. 

- Finland har været klar i årtier. De har i virkeligheden forberedt sig på en NATO-proces i lang tid. De har om nogen et forsvar, der er ekstremt kompatibelt. På mange måder har de faktisk et militær, der er mere klar til at være en del af NATO end flere nuværende medlemmer, siger Jesper Zølck. 

Blinken tror på finsk og svensk medlemskab

Trods han ikke ønskede at gengive drøftelserne med Tyrkiet, bedyrede udenrigsminister Antony Blinken, at han tror på, at NATO-landene når til enighed. 

- Vi har haft en snak. Der er stærk konsensus for at bringe Finland og Sverige ind i alliancen. Med holdningerne er der en samtale. Når det kommer til medlemskabsprocessen, er jeg meget sikker på, at vi vil nå til enighed, siger han. 

Nu taler USAs udenrigsminister, Antony Blinken

Fra en taler til en anden. Nu gives ordet til USAs udenrigsminister, Antony Blinken. 

- Præsident Putin troede, at han kunne eliminere Ukraine. I stedet har han kun forstærket Ukraines selvstændighed og sammenhold, starter Blinken. 

Stoltenberg rolig trods tyrkiske trusler

Tyrkiets præsident Erdogan sagde fredag, at Finlands og Sveriges indtog i NATO ikke er et uundgåeligt faktum. Tyrkiet mener nemlig, at landene huser kurdiske oprørsorganisationer.

Alligevel er Jens Stoltenberg optimistisk - også selvom bejlernes medlemskaber vil kræve en tyrkisk stemme.

- Jeg er sikker på, at vi kan behandle bekymringerne, som Tyrkiet har luftet, siger Jens Stoltenberg:

- Når en allieret lufter bekymringer, har vi bevist i NATO, at vi er i stand til at sætte os ned og drøfte tingene. 

Stoltenberg: Krigen i Ukraine går ikke, som Moskva havde planlagt

Krigen går ikke, som Moskva havde planlagt, siger Jens Stoltenberg i sin tale. 

- De er mislykkedes med at overtage Kyiv, de trækker sig tilbage fra Kharkiv, og den store offensiv omkring Donbas står i stampe. Rusland opnår ikke deres strategiske mål, siger han. 

"Ukraine kan vinde krigen"

Ukraine kan vinde krigen mod Rusland. Det siger NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde efter weekendens uformelle møde for NATO-landenes udenrigsministre i Berlin.

- NATO har hjulpet med at træne Ukraines militær. Vi skal øge vores militære støtte til Ukraine, siger Jens Stoltenberg.

Udenrigsministrene fra Sverige og Finland er også til stede under mødet.

Nu taler Jens Stoltenberg om situationen i Ukraine

NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, holder nu tale for mødet mellem udenrigsministrene i NATO-landene. 

Det sker imidlertid ikke fra Berlin, hvor mødet afholdes, men via en videoforbindelse, da Stoltenberg er testet positiv for corona. 

Rusland har tabt en tredjedel af deres styrker, vurderer britisk efterretning

Rusland kan have mistet en tredjedel af deres indsatte styrker i Ukraine. Sådan lyder det i den seneste opdatering af krigen baseret på efterretninger fra det britiske forsvarsministerium.

- På trods af små indledende fremskridt er det ikke lykkedes Rusland at opnå betydelige territoriale gevinster, skriver ministeriet.

Finland søger officielt om NATO-medlemskab

Den finske præsident Sauli Niinisto siger, at Finland nu officielt vil søge om fuldgyldigt NATO-medlemskab

Det skriver TT.

Finlands udenrigsminister, Pekka Haavisto, skriver på sin officielle Twitterprofil, at beslutningen skyldes, at "Finlands sikkerhedsmiljø har ændret sig fundamentalt".

Tænketank: Prominente russiske militærbloggere kritiserer Ruslands inkompetence

Prominente og læste russiske militærbloggere er begyndt at kritisere Ruslands inkompetence i krigen.

Det skriver den amerikanske nonprofit tænketank Institute for the Study of War i en ny statusopdatering

Militærbloggerne, som ellers har bakket op om de russiske tropper under invasionen af Ukraine, kritiserer nu - ifølge tænketanken - militæret for ikke at have lært af krigens første 2,5 måned.

Desuden udtrykker de bekymring for, at "den konstante russiske propaganda gør det svært at forstå, hvad der i virkeligheden foregår" i krigen.

Tænketankens analytikere understreger, at effekten af bloggernes kritik er svær at spå om, "men de kan være potente" og give anledning til tvivl internt i Rusland, når det kommer til det endelige mål med invasionen, skriver de.

NATO-generalsekretær: - Med vores hjælp kan Ukraine vinde krigen

NATO’s vicegeneralsekretær, Mircea Geoană, er sikker på, at Ukraine kan vinde krigen mod Rusland med hjælp fra forsvarsalliancens medlemslande.

Det siger han søndag på et pressemøde i Berlin, hvor NATO’s medlemslande blandt andet diskuterer en mulig optagelse af Finland og Sverige.

- Med betydelig støtte fra allierede og partnere i form af milliarder af dollars, militær, økonomisk og humanitær støtte, så ved vi, at med modet hos den ukrainske befolkning og hær og med vores hjælp kan Ukraine vinde denne krig, lyder det fra vicegeneralsekretær Mircea Geoană.

NATO er overbevist om, at Tyrkiets skepsis kan omvendes

NATO-landene er overbeviste om, at de kan omvende Tyrkiets skepsis og indvendinger mod en udvidelse af alliancen med Finland og Sverige.

Det siger NATO's vicegeneralsekretær, Mircea Geona, ved et NATO-udenrigsministermøde i Berlin søndag.

Tyrkiet er skeptiske over, at de to nordiske lande får NATO-medlemskab, fordi Sverige og Finland "huser mange terrorgrupper" ifølge Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. 

Kuleba og Blinken mødes i Berlin

Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, er lige nu i Berlin, hvor også alle NATO's udenrigsministre er samlet.

Her talte han med sin udenrigsminister fra USA, Anthony Blinken.

- Jeg er taknemmelig for udenrigsminister Blinken og USA for deres lederskab og urokkelige støtte, skriver Kuleba på Twitter. 

USA arbejder lige nu på en stor militær og økonomisk hjælpepakke til ukrainerne, men en enkelt politiker har gjort det sværere end som så at få den stemt igennem.

Ukraine: Fire russiske missiler har ramt i Lviv-området

Ifølge ukrainske myndigheder har missiler søndag morgen ramt militær infrastruktur i den vestukrainske Lviv-region, kun omkring 100 kilometer fra grænsen til Polen. 

Det skriver regionens guvernør, Maxim Kozitsky, på Telegram ifølge Reuters og France24.

- Fire af fjendens missiler har ramt et af Lviv-regionens militære infrastrukturpunkter, som er komplet ødelagt. Indtil videre er der ikke forlydender om døde eller sårede, siger han.

Guvernøren skriver desuden, at omfanget af ødelæggelserne er ved at blive klarlagt. 

Kæmpe sejr for ukrainerne, siger korrespondent om Kharkiv

De seneste dage har budt på meldinger om, at kampen om den østukrainske storby Kharkiv er vundet af ukrainerne.

Og ifølge Claus Borg Reinholdt, TV 2s korrespondent i Kyiv, er det "uden tvivl en kæmpe sejr for ukrainerne". 

- Men man skal nok ikke glæde sig alt for tidligt, for vi ved jo endnu ikke, om russerne har planer om igen at angribe Kharkiv, siger han. 

Claus Borg Reinholdt understreger, hvor vigtig kampen om Kharkiv har været, både for ukrainerne og for russerne. For Ukraines vedkommende er byen vigtig, fordi den er landets næststørste.

- Byen er også en industriby, derfor er det et økonomisk stort slag, hvis Ukraine taber den by, siger han.

For Ruslands vedkommende gælder det, at der løber en række vigtige forsyningslinjer næsten langs med Kharkiv, som er væsentlige for, at Rusland kan være til stede i Ukraine.

Konvoj med op mod 1000 biler evakueret ud af Mariupol

En stor konvoj med civile fra Mariupol er søndag morgen ankommet til den sydøstlige by Zaporizhzhia. Det skriver Reuters.

Flugten ud af den sønderbombede havneby har først krævet, at de civile fandt vej ud af Mariupol og 80 kilometer længere væk til Berdyansk. Fra Berdyansk er evakueringen så gået videre til Zaporizhzhia, en tur på cirka 200 kilometer.  

Ifølge bystyret i Mariupol er konvojen den største, det er lykkedes at få evakueret ud af Mariupol siden invasionens begyndelse. Konvojen bestod af mellem 500 og 1000 biler, lyder det.

En af dem, der var med under evakueringen, er den 74-årige pensionist Nikolai Pavlov.

- Vi klarede den knap nok, og der var mange ældre mennesker blandt os. Turen var ødelæggende, men det hele værd, siger han til Reuters.

Rusland ser "fuldstændig skøre" ud i Donbas, siger Zelenskyj

Det får russerne til at se "fuldstændig skøre" ud, at de fortsat forsøger at få en sejr over ukrainerne i Donbas-regionen i det østlige Ukraine.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge Sky News.

Han understreger desuden, at han er "taknemmelig for hver og en", der kæmper mod russerne østpå.

Meldingen fra præsidenten kommer, dagen efter at en anerkendt amerikansk tænketank, Institute for the Study of War, vurderede, at Ukraine med stor sandsynlighed har vundet kampen om millionbyen Kharkiv, der også ligger langt østpå - kun 40 kilometer fra den russiske grænse.

Zelenskyj vil have Rusland officielt erklæret en "terrorstat"

Præsident Zelenskyj opfordrer Vesten til officielt at erklære Rusland for "en terrorstat". 

Sådan lød det fra præsidenten lørdag i den videoale, han holder for den ukrainske befolkning hver aften.

Volodymyr Zelenskyj takkede desuden USA for sit besøg, efter at amerikansk delegation bestående af senatorer fra Kongressen havde aflagt visit i Kyiv tidligere på dagen.

- Jeg mener, at det her endnu engang viser styrken af båndet mellem den ukrainske og den amerikanske nation, sagde han ifølge CNN.

Amerikanske senatorer mødes med Zelenskyj

En tværpolitisk delegation af amerikanske senatorer, herunder Senatets republikanske leder, Mitch McConnell, og politikeren Susan Collins, har besøgt Ukraines hovedstad, Kyiv.

Her blev de modtaget af landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, som takkede USA for deres økonomiske hjælpepakker og militær støtte til Ukraine.

- Tak for jeres lederskab og for at hjælpe os med vores kamp ikke kun for vores land, men også for demokratiske værdier og frihed. Vi sætter virkelig stor pris på det, lød det fra ham ifølge The Guardian.

Tyrkiet tilbyder evakueringer for Azovstal-soldater

Tyrkiets præsident, Tayyip Erdogan, tilbyder nu at hjælpe med en evakueringsrute væk fra Azovstal-stålværket i Mariupol via Sortehavet.

Det oplyser præsidentens talsmand, Ibrahim Kalin, til Reuters. 

Ifølge talsmanden vil evakueringsplanen betyde, at de ukrainske soldater skal fragtes til Berdyansk, hvor et tyrkisk skib så skal sejle dem på tyrkisk grund på den anden side af Sortehavet.

- Hvis det kan løses på den måde, vil vi med glæde gøre det. Vi er klar. Faktisk er vores skib allerede klar til at sejle og hente de sårede soldater og andre civile til Tyrkiet, udtaler Erdogans talsmand.