VM håndbold

Danmark - Congo

Danmark spillede deres anden gruppekamp ved VM.

Modstanderen hed Congo, og Danmark vandt sikkert 33-18.

SLUT

Tak for i aften

Vi lukker livebloggen ned efter en aften, der bød på en ny dansk sejr. 

Danmark har maksimumpoint efter de første to kampe mod henholdsvis Tunesien og Congo.

Tak for jeres input og spørgsmål - god aften!

// Frederik, TV 2 SPORT.

SLUT

Ekspert skuffet over afslutningen

TV 2 SPORTs håndboldekspert Peter Bruun Jørgensen var generelt tilfreds med det danske landshold, men til sidst i kampen, syntes han, de manglede noget af det vigtigste i håndbold.

- Det ligner, at de mangler noget koncentration lige nu, lød det fra ekperten.

Meldingen kom efter en periode med flere fejl både offensivt og defensivt.

SLUT

Hvem blev kampens spiller?

Flere danskere viste klassen, men én spiller skilte sig ifølge den officielle rangering ud.

Mette Tranborg blev kåret til kampens spiller. Den stærke back leverede også flere højdepunkter, og især på afslutningerne var hun rigtig sikker med fem scoringer på seks forsøg.

SLUT

Danmark 33 - 18 Congo

God parade fra Line Haugsted på en hård congolesisk afslutning.

Det blev den sidste aktion i kampen, som slutter med en sejr på 33-18 til Danmark.

De er dermed klar til mellemrunden, hvor de tager to point med over.

59'

Congo bedre med

Danmark har ikke helt styr på spillet i denne fase. Tidligere var der så godt som kun Danmark på banen, men lige nu får Congo både sat gode angreb og fine defensive aktioner ind. 

Det ændrer dog ikke på, at Danmark er på vej mod en meget, meget sikker sejr. 33-18 er stillingen nu, hvor Simone Böhme lige har brændt et frit skud fra fløjen.

57'

Sikke en scoring fra Congo. Sandra Toft får ikke sat de helt store redninger ind lige nu.

53'

Iversen scorer

Sandra Toft redder, og Rikke Iversen stryger afsted på en kontra. Hun scorer i sikker stil med et skud på højre hjørne af målet. 

53'

Her får Danmark dog et straffekast, som Anne Mette Hansen scorer sikkert på. 30-16 til Danmark.

51'

Manglende dansk koncentration

TV 2 SPORTs ekspert Peter Bruun Jørgensen synes, det ligner, at "Danmark mangler koncentration". 

Congo sætter flere mål ind lige nu, og angrebsmæssigt har de det også svært.

50'

Møller debuterer

Her kommer hun. Michala Møller kommer ind, og hun er med i et flot angreb. 

Anne Mette Hansen snyder Congos forsvar med en maskeret aflevering, der ender hos Emma Friis på venstrefløjen. Hun scorer sikkert.

49'

Jesper Jensen ligner en mand, der er ved at sætte en landsholdsdebutant på banen. Michala Møller, der har erstattet en skadet Mia Rej, ser ud til at være på vej ind.

49'

Til sidst stempler Louise Burgaard ind med et godt skud. 

48'

Danmarks offensiv i problemer

Congo leverer flot forsvarsspil lige nu, og der markeres for passivt spil. 

Danmark har svært ved at spille sig igennnem.

46'

Anne Mette Hansen udvist

Danmark fumler i opspillet, og Dorson stikker afsted i en kontra. Her bliver hun stoppet af Anne Mette Hansen, der får en to minutters-udvisning.

46'

God afslutning fra Ngombele. Sandra Toft har ingen chance.

45'

Ny time-out

Så er der time-out igen. Denne gang er det den congolesiske træner Tatbi, der kalder spillerne ind.

44'

Jesper Jensen tog en time-out, og spillerne er nu tilbage på banen igen. Danmark på bolden. 

Anne Mette Hansen er kommet ind, og hvilken modtagelse hun får. Dorson holder lidt for godt fast i hende, hvorfor hun får en udvisning. Kristina Jørgensen scorer på det medfølgende straffekast.

26-12 til Danmark.

44'

Vild Toft-redning

Sandra Toft igen!

Denne gang bliver hun fanget et stykke fra mål, men hun når tilbage og griber bolden med ryggen til banen. Fed aktion.

43'

Toft storspiller

- Det er absolut topklasse. 

Sådan lyder ordene fra TV 2 SPORTs håndboldekspert Peter Bruun Jørgensen, efter Sandra Toft har leveret endnu en stor redning. 

Hun fortsætter, fra hvor Reinhardt slap. 25-11 til Danmark.

41'

Dansk udvisning

Simone Böhme bliver udvist for at rive i Congos stregspiller Saraiva. En mulighed for et par congolesiske reduceringer.

40'

Tranborg leverer

Mette Tranborg gør det igen. Fem på fem. Hun er afsindig sikker i sine afslutninger.