Kasper Hjulmand fortæller til TV 2 SPORT, at dagens pressemøde, der blev afholdt klokken 12, var søsat efter ord fra Hjulmand og spillerne.
Har det (pressemødet, red.) været en ønske fra den sportslige side af DBU?
- Ja, det er noget, der helt klart er aftalt på forhånd. Jeg sagde det også, inden vi tog af sted. Rolle- og arbejdsfordeling ser sådan her ud. I dag var et klart signal om, at det er sådan, det er.
Er det kommet fra jer?
- Det er noget, vi har snakket om; at det er vigtigt for os, DBU og for fodbold-Danmark, at det er sådan, rollefordelingen er. Vi er her af en årsag. Jeg er her som landstræner. Mens VM kører, er jeg fodboldtræner, og jeg bruger al min tid på at forberede drengene og eksekvere kampene, og det er dét, jeg gør. Det er derfor, jeg er her, og I kan stole på, det er det, jeg gør.
Stil spørgsmål