Brasiliansk senat vil gennemføre afstemning
Lederen af senatet i Brasilien siger, at den planlagte afstemning om præsident Dilma Rousseffs skæbne vil blive gennemført som planlagt, selvom afstemningen i underhuset er blevet annulleret.
TV 2 Nyhederne giver dig i TV 2 LIVECENTER dagens historier først. TV 2 LIVECENTER er opdateret alle dage fra klokken 05.00 – 00.00. TV 2 NEWS kan ses på TV 2 PLAY.
Lederen af senatet i Brasilien siger, at den planlagte afstemning om præsident Dilma Rousseffs skæbne vil blive gennemført som planlagt, selvom afstemningen i underhuset er blevet annulleret.
Et af de opsigtsvækkende navne, der er dukket op i forbindelse med offentliggørelsen af de såkaldte Panama-papirer, er Knud Foldschack. Der er dog ikke tale om advokaten Knud Foldschack, som figurerer i databasen, men derimod hans bror, der ligeledes hedder Knud Foldschack. Det bekræfter begge parter.
Den skandinaviske storbank Nordea har for nylig hjulpet velhavende russiske kunder med at føre penge tilbage fra skattely til Rusland i en manøvre, som eksperter betegner som hvidvask og decideret ulovlig. Det skriver DR Nyheder.
EU-Kommissionen er langtfra tilfreds med landbrugspakken, der har givet landmændene lov til at hælde mere kvælstofgødning på markerne i dette forår, skriver Dagbladet Information. I en såkaldt pilot-skrivelse til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), som avisen er kommet i besiddelse af, beskriver Kommissionen, hvad den betragter som et antal mulige brud på hele tre EU-direktiver.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) og klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) lægger i et dobbeltinterview med Berlingske op til at afskaffe den omstridte PSO-afgift, der i dag er en hjørnesten i finansieringen af den grønne omstilling af dansk energiforsyning.
Talsmænd fra det syriske militær oplyser, at man forlænger våbenhvilen i den nordligt beliggende provins Aleppo i Syrien. Våbenhvilen varer yderligere 48 timer, der begynder tirsdag. Det skriver AP.
Ikast-Brandes borgmester, Carsten Kissmeyer, bliver Venstres spidskandidat ved regionsrådsvalget i Midtjylland næste år. Det har medlemmerne netop afgjort på et opstillingsmøde i Viborg. Venstre blev ved sidste regionsrådsvalg næststørste parti. Siden regionerne blev dannet har Bent Hansen (S) været regionsrådsformand i Midtjylland.
Terrororganisationen Islamisk Stats militære leder i Anbar-provinsen, Abu Wahib, er blevet dræbt i et luftangreb udført af den amerikanskledede koalition. Det oplyser en talsmand for det amerikanske forsvarsministerium mandag ifølge AFP. Yderligere tre IS-medlemmer skulle være blevet dræbt under samme angreb.
50 danske adresser i blandt andet Charlottenlund, Skive, Holte og Aarhus fremgår af databasen fra sammenslutning af journalister, som er lavet på baggrund af Panama-lækage.
Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt skal måske betale 2,9 millioner kroner tilbage til EU. I hvert fald er indstillingen fra Europa-Parlamentets generalsekretær, Klaus Welle, netop blevet vedtaget af Europa-Parlamentets præsidium. Det erfarer TV 2.
Det internationale konsortium af undersøgende journalist, ICIJ, har netop offentliggjort de 11,5 milloner dokumenter, der bedst er kendt under navnet Panama-papirerne. Du kan læse mere her.
Grace Poe, der var opstillet ved mandagens præsidentvalg i Filippinerne, erkender, at hun har tabt til til den kontroversielle præsidentkandidat Rodrigo Duterte, skriver Reuters.
En bilbombe i Baquba i det østlige Irak har dræbt mindst 12 mennesker, oplyser politiet og hospitalskilder, rapporterer Reuters.
Tidligere mandag eftermiddag blev to personer alvorligt kvæstet i en trafikulykke nord for GIve, og nu oplyser Sydøstjyllands Politi, at én af dem er afgået ved døden.
- Det drejer sig om en 90-årig fører af bilen, oplyser Svend Pedersen til TV 2, der tilføjer, at den anden kvæstede var førerens 64-årige søn, som er fløjet med helikopter til Aarhus Universitetshospital.
Eurolandenes finansministre har på et møde i dag for første gang diskuteret principper for lettelse af den store græske gæld for at gøre Grækenland i stand til at håndtere den. Der er ikke blevet taget nogle beslutninger. Men på næste eurogruppemøde 24. maj fortsætter diskussionen om tiltag over for den græske gæld på både kort, mellemlang og lang sigt, skriver EU-kommissæren med ansvar for euroen, Valdis Dombrovskis, på Twitter.
To mænd på henholdsvis 19 og 22 år er tiltalt for at have hacket sig ind i IT-systemet på Aalborg Handelskole for at fifle med fraværsprocenter. Tirsdag starter retssagen mod de to i byretten i Aalborg. Det skriver TV 2 Nord.
Politi og beredskab er næsten færdige med at rydde op efter et trafikuheld på Hornsherredvej. Det er nu igen muligt at passere i begge retninger, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Våbenstilstanden i Syrien skal forlænges, og der skal ske fremdrift i fredsprocessen, lyder meldingen efter et telefonmøde mellem udenrigsministrene fra USA og Rusland.
Rusland og USA er fast besluttede på at øge bestræbelserne på at nå en politisk løsning på den syriske konflikt, hedder det i en fælles erklæring fra de to lande ifølge nyhedsbureauet AFP.
To personer er blevet bragt på sygehuset med svære kvæstelser efter en alvorlig trafikulykke nord for Give. Det oplyser vagthavende ved Sydøstjyllands Politi, Svend Pedersen.
- Det drejer sig om en bil, der er kørt ud på Givevej, som er blevet ramt af en lastbil. Der var to personer i personbilen, som begge er svært tilskadekomne, oplyser han og tilføjer, at der formentlig er tale om, at føreren af personbilen ikke har overholdt sin vigepligt. Føreren af lastbilen skulle ikke være kommet noget til.
En 24-årig mand er mandag i Dommervagten i København blevet varetægtsfængslet i 14 dage, sigtet for voldtægt. Det er småt med oplysninger i sagen, da grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, men voldtægten skulle være sket på en psykiatrisk institution på Frederiksberg.
Et alvorligt færdselsuheld betyder, at Hornsherredvej er spærret i begge retninger mellem Lindeborgvej og Munkholmvej. Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var to motorcykler og en bil involveret i ulykken. En af motorcyklisterne er fragtet til sygehuset med alvorlige kvæstelser, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.