USA tæt på at godkende forsendelse af langtrækkende våbensystemer til Ukraine
Biden-administrationen er tæt på at godkende forsendelsen af langtrækkende missiler pakket med klyngebomber til Ukraine.
Det oplyser fire amerikanske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Overvejelserne skyldes angiveligt, at ukrainerne har haft succes med brugen af de klyngebomber, som amerikanerne har sendt dem i løbet af de seneste måneder.
USA overvejer enten at sende våbensystemet Army Tactical Missile Systems (ATACMS) med en rækkevidde på omkring 300 kilometer eller Guided Multiple Rocket Launch Systems (GMLRS) med en rækkevidde på omkring 72 kilometer.