Formel 1

Formel 1: Canadas grandprix

Hvad skete der? Kevin Magnussen og de øvrige Formel 1-kørere var i aktion i Canadas grandprix.

Top-3:

  1. Verstappen
  2. Sainz
  3. Hamilton

Magnussen: Nummer 17

Schumacher: Udgik

Tak for i dag

Vi lukker livebloggen ned efter et spændende løb, der endte med en sejr til Verstappen og en skuffende 17.-plads til Kevin Magnussen.

Tak for jeres mange gode spørgsmål og input undervejs. God aften!

// Frederik Kargo og Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT.

Spørgsmål

Oliver Flor:

Kevin er uden tvivl ikke tilfreds. Han svarede slet ikke teamet, da de "undskyldte" for at det var hårdt til sidst. Hvilket var deres skyld! Simpelthen ikke okay - totalt inkompetence hos strategi holdet. Han havde nok ikke fået point, men det er stadigvæk alt, alt for dårligt.

Svar:

Jeg ville godt nok også være pænt irriteret over den afslutning på løbet, hvis jeg var Magnussen. Èn ting er det tidlige pitstop, der gav en rigtig dårlig start for danskeren. Det er uheldigt, og noget man en gang i mellem må acceptere som racerkører. Noget andet er den dårlige beslutning om ikke at pitte under safetycar. Den beslutning har man selv ansvaret for, og det har ikke noget med held eller uheld at gøre. Det er noget, som skal evalueres efter det her løb hos Haas-teamet.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

SLUT

Top-10 i Canada

  1. Verstappen, Red Bull
  2. Sainz, Ferrari
  3. Hamilton, Mercedes
  4. Russell, Mercedes
  5. Leclerc, Ferrari
  6. Ocon, Alpine
  7. Alonso, Alpine
  8. Bottas, Alfa Romeo
  9. Zhou, Alfa Romeo
  10. Stroll, Aston Martin

Magnussen: Nummer 17

Spørgsmål

Martin:

Kevin tabte saa lige 22 sekunder paa ikke at pitte, det er sku flot arbejde I Haas, er jeg den eneste der glaeder mig til at hoere en forklaring ?

Svar:

Jeg er i den grad spændt på at høre en forklaring på, hvorfor Magnussen ikke fik friske dæk på under safetycar.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

SLUT

Verstappen vinder

Verstappen vinder i Canada! Sainz bliver nummer to (med bedste omgangstid i bagagen), og Hamilton bliver nummer tre.

69/70

Sikke en duel, vi har i front. Verstappen og Sainz ligger helt tæt på hinanden, men det ser stadig ud til, at Verstappen holder føringen til mål.

Sainz gør dog, hvad han kan for at presse en overhaling ind.

68/70

En hurtig status med to omgange igen:

Top-3:

  1. Verstappen
  2. Sainz
  3. Hamilton

Magnussen: Nummer 17

Spørgsmål

Jesper:

Kunne Hass i det mindste ikke sætte soft på Kmag og køre efter hurtigste omgang

Svar:

I princippet ja. Men det giver ikke noget, når man ikke er i top 10. Og lige nu ligger Ferrari til at tage det ekstra point for hurtigste omgang. Og det vil man nok ikke ødelægge, når man køber motorer hos Ferrari.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

67/70

Der er tre omgange tilbage, og Verstappen kører fortsat fejlfrit i fronten med Sainz bag sig. Han giver ingenting væk!

Spørgsmål

Mikkel:

Hvor "sikkert" sidder Günther i stolen, når de bliver ved at lave den slags fejl?

Svar:

Det er et rigtig godt spørgsmål. Som mange andre er jeg stor fan af Günther Steiners måde at sige tingene ligeud. Men jeg må også erkende, at teamet har en klar tendens til at træffe de helt forkert strategiske beslutninger. Som man fra en stue i Danmark kan se er forkerte. Og det burde ikke kunne lade sig gøre gang på gang. Om det så er Steiner, der er problemet eller andre er svær at sige. Men noget burde der ændres.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

64/70

Sainz sætter ny hurtigste omgangstid, men Verstappen holder altså fast i føringen. Det er dog fortsat megatæt i toppen.

Kommentar

Gitte Christensen:

Det kunne være vi kunne splejse til nye dæk til Kmag 🤪

Kommentar

Martin:

Ja det gik som forudset, 3 omgange til at tabe 5 pladser og sidst, kan ikke vente med at hoere den forklaring, haaber steiner deler et par fyresedler ud

Spørgsmål

Henrik Løber:

Hvorfor kan en kører ikke selv 'overrule' og sige at nu skal der skiftes dæk?

Svar:

Det kan en kører i princippet godt. Men det kræver jo tid til en debat, og så skal teamet gøre klar til pitstoppet. Og det er der ikke, når en safetycar pludselig skal på banen. Derfor er det vigtigt, at teamet hele tiden vurdere, om en kører skal kaldes i pit i tilfælde af safetycar, så ingen bliver overraskede, når der pludselig er safetycar på banen.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Spørgsmål

Granzow:

Super dækning Jacob - magter bare ikke endnu en så dårlig beslutning fra Haas Teamet…vil hellere se en film (selvfølgelig på TV2)…tak for nu.

Svar:

God fornøjelse med filmen :-)

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

61/70

Der er ni omgange igen, og toppen ser således ud:

  1. Verstappen
  2. Sainz
  3. Hamilton
  4. Russell
  5. Leclerc
61/70

Magnussen er nede som nummer 17.

60/70

Sainz er altså helt oppe bag Verstappen. Det ligner, at han snart forsøger sig med en overhaling. Puha, det er tæt.