Pokalkvartfinale: FCK - Vejle

FCK sejrede i anden halvleg

Det var en chancefattig første halvleg, der ledte til, at FCK og Vejle gik til pause i Sydbank Pokalens første kvartfinale med 0–0.

I anden halvleg satte indskiftede Mohamed Daramy dog gang i tingene, og efter 68 minutters spil gjorde han det til 1–0 til hjemmeholdet, da han scorede fra en spids vinkel.

Det lignede længe en 1–0–sejr, men i det ottende minuts tillægstid blev føringen fordoblet, da Viktor Claesson, der også var blevet skiftet ind i anden halvleg, satte et faldt indlæg sikkert i kassen.

Dermed har FCK et rigtig fint udgangspunkt, inden de to mandskaber tørner sammen i returkampen om en måneds tid.

Kampen er slut!

Kampen mellem F.C. København og Vejle Boldklub er slut. Det endte 2-0 til hjemmeholdet, efter Viktor Claesson scorede i det syvende minuts overtid.

90'

Gult kort!

Gult kort til F.C. København.

Det er en frustreret Mohamed Daramy, der får gult for film.

90'

Mål!

F.C. København har scoret til allersidst!

Det er hjemmeholdets indskiftede angriber Viktor Claesson, der kommer forrest på et fladt indlæg fra midtbanespiller Hakon Haraldsson og sætter bolden i mål.

Der er spillet over ni minutters tillægstid.

90'

Hjørnespark til Vejle

Gæsterne får sig et hjørnespark, som cleares, men de holder fast i bolden.

Kort efter erobrer FCK dog bolden og sætter afsted i en omstilling.

Hjemmeholdets venstrekant Mohamed Daramy ender med at lave frispark med en albue. Det er han meget utilfreds med!

90'

Udskiftning

Vejle Boldklub har foretaget en udskiftning.

Ud går midtbanespiller Azer Busuladzic. Ind kommer 18–årige Tobias Lauritsen.

90'

Hjemmeholdet presser på!

FCK–holdet satser på endnu en scoring. De presser Vejle–spillerne, som virker trætte.

90'

Syv tillægsminutter i Parken

Dommer Peter Kjærsgaard har lagt hele syv minutter til anden halvleg.

FCK's venstrekant Mohamed Daramy vil have et frispark på kanten af feltet et minut inden i overtiden, men Peter Kjærsgaard vinker afvisende.

90'

FCK på bolden

Hjemmeholdet er på bolden i kampens slutfase.

Begge hold virker umiddelbart tilfredse med resultatet.

87'

Elias Jelert hyldes

Hjemmeholdets unge højreback Elias Jelert kåres af FCK–fansene til man of the match.

Han er kommet meget frem over højrekanten gennem hele kampen.

85'

Albentosa i græsset - igen

Vejles stopper Raul Albentosa skal have behandling efter en duel.

Den spanske anfører har været skadet et par gange efterhånden, og det er hjemmepublikummet ikke tilfredse med.

82'

God chance til Bardghji

Et FCK–angreb ender med, at midtbanespiller Hakon Haraldsson finder højrekant Roony Bardghji inde i feltet, men den unge dribler kan ikke få afsluttet hårdt nok til at overliste Vejle-målmand Nathan Trott.

79'

Ny indstilling

Gæsterne fra Vejle satser mere end tidligere, og de er gået et stykke længere frem på banen.

Hjemmeholdet ser dog ikke ud til at være tilfredse, og københavnerne spiller med højt tempo.

Et FCK–angreb ender med et tip–indlæg fra højreback Elias Jelert, men Vejle-målmand Nathan Trott går ud og piller bolden ned.

76'

Vejle-frispark

Gæsterne får et frispark i venstre side af FCK's banehalvdel.

De sender bolden ind i feltet, hvorfra den cleares. Dropbolden flugtes mod mål af en Vejle–mand, men afslutningen går forbi.

75'

Flot Daramy-aktion!

FCK's venstrekant Mohamed Daramy er flyvende.

Han laver en flot vendning og spiller bande med en medspiller, inden han afslutter fladt. Vejle-målmand Nathan Trott laver en fin fodparade.

71'

Udskiftning

Vejle Boldklub har skiftet tre mand.

Ud går angriberne German Onugkha og Kristian Kirkegaard og venstrekant Mouhamadou Drammeh.

Ind kommer angriberne Andreas Bredahl og Richard Sukuta-Pasu og midtbanespilleren Ebenzeer Ofori.

71'

Tidligere advarsler

En spiller for hvert hold fik et gult kort inden scoringen.

Det var FCK's stopper Denis Vavro og Vejles stopper Oliver Nielsen.

68'

Mål!

F.C. København har scoret! Stillingen er nu: 1-0!

Det er indskiftede Mohamed Daramy, der sender hjemmeholdet i front! Han vinder en duel mod Vejles højreback Marius Elvius, inden han sætter bolden i mål fra en spids vinkel.

66'

Udskiftning

F.C. København har foretaget endnu en dobbeltudskiftning.

Ud går stopper David Khocholava og angriber Jordan Larsson.

Ind kommer stopper Denis Vavro og angriber Viktor Claesson.

64'

Hjemmeholdet presser

FCK har endnu engang etableret et højt pres.

Vejle har svært ved at spille sig ud og i angreb, men det lykkes en enkelt gang. Et FCK–tilbageløb sætter dog en stopper for omstillingen.

Hjemmeholdet får et hjørne i den anden ende kort efter.

61'

Stor FCK-mulighed!

En omstilling til hjemmeholdet ender med en overtalssituation til FCK.

Værternes højrekant Roony Bardghji afslutter angrebet på kanten af feltet, men Vejle-målmand Nathan Trott redder.

Hjemmeholdets Mohamed Daramy var fri i situationen.

60'

Mange frispark

Kampens rytme bliver brudt af frispark, hvilket er til frustration for FC København.

58'

Udskiftning

F.C. København har foretaget en dobbeltudskiftning.

Ud går midtbanespiller William Clem og venstrekant Diogo Goncalves.

Ind kommer det tunge skyts – midtbanespiller Rasmus Falk og venstrekant Mohamed Daramy.

56'

Gult kort!

Gult kort til F.C. København. 

Stopper David Khocholava får en advarsel for sammenstødet med Vejles German Onugkha – det er han, eller Parken, ikke tilfreds med.

55'

Grimt sammenstød

Der er et grimt sammenstød mellem FCK's stopper David Khocholava og Vejles angriber German Onugkha, der slå hovederne sammen i en hovedstødsduel.

54'

God FCK-chance!

En FCK–omstilling ender til sidst hos venstrekant Diogo Goncalves, der dog får sin afslutning blokeret til allersidst.

Hjørnespark til hjemmeholdet. Det sparkes til forreste stolpe, hvor det heades væk.

52'

Vejle bedre med

Efter en fin FCK–start på anden halvleg er gæsterne fra Vejle kommet bedre med.

Udeholdet lykkes med at holde fast i bolden og spille den rundt i nogle minutter.

Det ender med, at FCK-målmand Kamil Grabara piller et indlæg og sætter en kontra i gang.

49'

Flot Haraldsson-aktion!

FCK's midtbanespiller Hakon Haraldsson sætter fart gennem midten af Vejles banehalvdel. 

Han ender med at trykke af et par meter udenfor feltet. Skuddet går dog også et par meter over – ellers en flot aktion af den unge islænding.

47'

Ingen ændringer i pausen

De to mandskaber er uændret. Dermed er det de samme 11 mand på hvert hold, der skal dyste fra starten af anden halvleg.

46'

Anden halvleg er gået i gang!

Anden halvleg mellem F.C. København og Vejle Boldklub er fløjtet i gang.

Det er hjemmeholdet, der starter med bolden.

FCK dominans - få chancer

FC København har siddet tungt på spillet i første halvleg af Sydbank Pokalens første kvartfinalekamp mod Vejle Boldklub.

Hjemmeholdet har haft 70% af boldbesiddelsen, og det har primært været på gæsternes banehalvdel.

Der har dog ikke været tale om et chancehav i første halvleg.

Den største mulighed er faldet til hjemmeholdets angriber Jordan Larsson, der afsluttede langt inde i feltet efter et Elias Jelert–cutback. Skuddet sad dog ikke yderligt nok.

FCK's midtbanespiller Lukas Lerager fik bolden i mål på flot vis efter 39 minutter, men hjemmeholdets anfører var offside, og dermed er stillingen fortsat 0–0 ved pausen.

Pause

F.C. København og Vejle Boldklub går til pause med stillingen 0-0.

45'

Gult kort!

Gult kort til Vejle Boldklub.

Anfører og stopper Raul Albentosa får en advarsel for en hård albue i hovedet på FCK's midtbanespiller Hakon Haraldsson. Han kan godt været lettet over, at der ikke er VAR i dag.

Farligt frispark til FCK lige på kanten af feltet. Hjemmeholdets venstrekant Diogo Goncalves sparker ligepå Vejle-målmand Nathan Trott, der redder.

45'

Tre tillægsminutter

Dommer Peter Kjærsgaard har lagt tre minutter til første halvleg.

Det har været en chancefattig første halvdel af kampen, og FCK-målmand Kamil Grabara må holde sig varm med øvelser i eget felt.

43'

FCK-pres

Hjemmeholdet presser på, og gæsterne fra Vejle kan ikke andet end at stå dybt og sparke væk i denne periode af kampen.

FCK får endnu et hjørnespark. Det heades væk, og hjemmeholdets højreback Elias Jelert samler op med en afslutning langt udefra – et godt stykke over.

39'

FCK-mål underkendt!

Et flot mål til hjemmeholdet bliver underkendt for offside.

FCK's midtbanespiller William Clem finder Lukas Lerager med en dyb aflevering. En flot førstegangsafslutning tæller dog ikke, da Lerager er offside i situationen.


Her ses Lukas Lerager i en 3F Superliga–kamp mod AaB i weekenden. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

38'

Lund langt udefra

FCK's stopper Valdemar Lund er så langt oppe på Vejles banehalvdel, at han prøver lykken udefra.

Skuddet rettes dog af, og Vejle-målmand Nathan Trott kan let samle bolden op i feltet.

35'

Gult kort!

Gult kort til Vejle Boldklub.

En dårlig førsteberøring fra Vejles venstrekant Mouhamadou Drammeh ender med, at han klapper til hjemmeholdets Lukas Lerager i stedet for til bolden.

34'

Hjemmeholdet vil have straffe

FCK's venstrekant Diogo Goncalves dribler gennem Vejle–feltet, hvor han går til jorden efter en tackling.

Hjemmeholdet og det meste af Parken vil have straffe, men dommer Peter Kjærsgaard vinker afvisende.

32'

Smuk forsvarsredning!

Et FCK–angreb bliver farligt, da Vejle ikke får clearet ordentligt.

Bolden lander hos hjemmeholdets venstrekant Diogo Goncalves, som sparker mod det tomme mål med det samme.

Vejles midtbanespiller Saeid Ezatolahi leverer dog en smuk redning foran mål!

31'

Flot spil af gæsterne

Vejle lykkedes med at spille bolden flot rundt med mange førstegangsafleveringer.

28'

Stor FCK-chance!

Et længere og hektisk FCK–angreb ender hos hjemmeholdets højreback Elias Jelert inde i Vejle–feltet.

Han spiller bolden på tværs til angriber Jordan Larsson, som afslutter fladt fra en god position på kanten af det lille felt. Bolden sidder dog lige på Vejle-målmand Nathan Trott, der redder.

26'

Snæver FCK-offside

Et fint og langt sideskifte fra hjemmeholdet ender hos højreback Elias Jelert, der stiger til vejrs og header bolden videre til FCK's midtbanespiller og anfører Lukas Lerager, som dog lige præcis er løbet offside.

23'

Duel i Vejle-feltet

FCK's midtbanespiller Hakon Haraldsson dribler ind i Vejle–feltet. Han rammer Vejles stopper Raul Albentosa med en arm, og gæsternes anfører går til jorden, hvorfra han får behandling kort.

21'

Håndbold-tilstande i Parken

FCK spiller bolden rundt højt på Vejles banehalvdel.

For det meste fører det ikke til noget, men denne gang får hjemmeholdet et hjørnespark.

Det spilles kort og bliver ikke farligt i sidste ende.

18'

Frispark til gæsterne

Vejles højrekant Kristian Kirkegaard får kæmpet sig til et frispark midt på FCK's banehalvdel.

Den hurtige offensivspiller har været hjemmeholdets største problem indtil videre – måske også det eneste.

Frisparket bliver ikke til noget.

16'

Lidt luft til Vejle

Efter lang tids boldbesiddelse fra FCK lander bolden hos Vejle-målmand Nathan Trott, som tager sig rigtig god tid, inden han sætter bolden i gang igen.

14'

Stilstand

Efter en duelstærk start på opgøret er kampen faldet en smule til ro.

Hjemmeholdet er på bolden på Vejles banehalvdel, men det virker gæsterne afklaret med, mens de afventer.

10'

Københavnsk styring

Det er hjemmeholdet fra FC København, der har sat sig på opgøret i kampens åbning.

FCK kommer meget frem over højre kant. Hjemmeholdets højreback Elias Jelert rammer angriber Jordan Larsson med et indlæg, men svenskeren er godt dækket op og header over.

6'

Frispark til FCK

FCK får et frispark i en god position til højre for Vejle–feltet.

Hjemmeholdets venstreback Christian Sørensen drejer bolden ind i feltet, hvor FCK–stopper David Khocholava får hovedet på, men Vejle-målmand Nathan Trott redder og holder bolden.

Kort efter laver Nathan Trott en stor opspilsfejl, men gæsterne slipper med skrækken.

3'

Fem i bagkæden hos gæsterne

Vejle Boldklub stiller op med fem forsvarsspillere i aftenens kamp, og de er dermed forberedt på at forsvare sig mod favoritterne fra FCK.

Gæsterne står dybt på banen, mens FCK er mest på bolden.

2'

Vejle-afslutning

Vejles offensivspiller Kristian Kirkegaard kommer til en afslutning, efter at FCK's stopper Valdemar Lund ikke formår at sætte sig igennem.

Afslutninger går langt over.

1'

Kampen er startet!

Kampen mellem F.C. København og Vejle Boldklub er fløjtet i gang.

Der knald på duellerne i kampens første minut!

Spillerne på banen

Spillerne løber ind i Parken, og vi er snart klar til at få sat kampen i gang.

Det er en flot kulisse, og der er omkring 27.000 på plads i Parken denne onsdag aften.

De to holds vej til kvartfinalen

FC København har sendt to hold ud på deres vej til kvartfinalen. Først var det Hobro, der ellers var tæt på at sende favoritterne ud, som måtte lade livet efter en straffesparkskonkurrence.

I ottendedelsfinalen ventede Thisted, og de gav også FCK kamp til stregen. Her vandt Jacob Neestrups tropper dog 3–1 i den forlængede spilletid.

Vejle Boldklub har haft en længere vej til kvartfinalen. Først blev OKS Odense og Marienlyst sendt ud i de tidlige runder, inden Brabrand og AC Horsens måtte se sig slået i de næste to.

Velkommen til Sydbank Pokalen

Velkommen til det første opgør af to mellem FC København og Vejle Boldklub i Sydbank Pokalen.

Hjemmeholdet fra København kommer til kampen i god form med to sejre i 3F Superligaens første to runder af forårssæsonen.

Gæsterne fra Vejle spillede 0–0 mod HB Køge i weekenden, men fører stadig NordicBet Ligaen med fire point.

Aftenens kamp spilles i Parken på Østerbro, og dommer Peter Kjærsgaard fløjter op klokken 20:00.