Sådan forløb femmålsdramet mellem Sydkorea og Ghana

Hvad sker der? Ghana og Sydkorea jagter vigtige point i bestræbelserne på at nå 1/8-finalen ved VM.

Tak for nu!

Med resultatet 2-3 i VM-kampen mellem Sydkorea og Ghana runder vi af herfra. Tak, fordi I fulgte med!

Stillingen efter kampen

Sejren sender Ghana op på andenpladsen i gruppe H, og afrikanerne er nu helt med i kampen om avancement til ottendedelsfinalerne. Sydkorea er nu sidst i gruppen.

Ghana tager et stort skridt mod avancement

De ghanesiske spillere holder stand imod det tunge tryk fra sydkoreanerne i kampens slutfase og vinder dermed 3-2.

Det var ellers Sydkorea, der startede bedst, men Ghana kom foran på deres to første afslutninger i kampen, da Mohammed Salisu og Mohammed Kudus scorede i det 24. og 34. minut.

Efter pausen satte sydkoreanerne sig igen på spillet, og angriberen Gue-Sung Cho bragte spændingen tilbage i opgøret, da han scorede to mål kort efter hinanden. 

Den tidligere Nordsjælland-spiller Mohammed Kudus var dog ikke færdig endnu, og få minutter efter 2-2-målet sendte han Ghana foran igen med et fladt skud over i det lange målhjørne. 

Sydkorea pressede efterfølgende på for en udligning, men Ghana-målmand Lawrence Ati Zigi og uskarphed fra sydkoreanerne forhindrede en ny udligning.

90'

12. hjørnespark til Sydkorea

Kang-In Lee tager sig af Sydkoreas 12. hjørnespark i opgøret, men kantspillerens indlæg rammer ikke en medspiller.

90'

Ghana forsvarer med alle mand

Ghaneserne står langt tilbage på banen og afviser det ene sydkoreanske indlæg efter det andet.

90'

Tæt på for Sydkorea!

Angriberen Gue-Sung Cho, der allerede har scoret to gange idag, forsøger sig med et hårdt skud mod det korte målhjørne, men Ghana-målmand Lawrence Ati Zigi parerer inde på stregen!

90'

Der er lagt ti minutter til

Domer Anthony Taylor lægger minimum ti minutter til den ordinære spilletid.
Der er altså stadig tid til en sen udligning for sydkoreanerne, der presser på i øjeblikket.

90'

Udskiftning

Sydkorea har foretaget en udskiftning.

Napoli-forsvareren Min-Jae Kim forlader banen til fordel for Gamba Osaka-forsvareren Kyung-Won Kwon.

90'

Heung-Min Son forsøger sig

Ghana afviser i første omgang indlægget fra hjørneflaget, men Sydkorea fastholder angrebet. 
Heung-Min Son modtager bolden i feltet og skyder efter et skarpt træk – men kantspillerens forsøg blokeres på vejen mod målet.


Foto: Ebrahim Noroozi/AP/Ritzau Scanpix 

90'

Hjørnespark til Sydkorea

Sydkoreanerne jagter en udligning og spiller bolden rundt om Ghana-feltet, inden de fremtvinger deres niende hjørnespark i kampen.

88'

Udskiftning

Ghana har foretaget en udskiftning.

Baba Rahman erstatter Gideon Mensah på Ghans venstreback.

87'

Jin-Su Kim header forbi

Vesntrebacken er igen med fremme i det ghanesiske felt, og denne gang sætter han panden på et indlæg. Han er dog hårdt presset og header bolden et par meter forbi målet.

84'

Jin-Su Kim trykker af!

Jin-Su Kim modtager et indlæg bagerst i Ghana-feltet, men venstrebacken hamrer bolden et godt stykke over målet.

83'

Udskiftning

Ghana har foretaget en udskiftning.

Den dobbelte målscorer, Mohammed Kudus, forlader banen og giver plads til forsvareren Alexander Djiku. Ghana går dermed over til at spille med fem mand i forsvaret.

82'

Hjørnespark til Ghana

Ghaneserne fremtvinger deres femte hjørnespark i kampen efter en hurtig omstilling.

80'

Udskiftning

Sydkorea har foretaget en udskiftning.

Sydkoreanerne satser offensivt, da angriberen Ui-Jo Hwang kommer ind i stedet for midtbanespilleren Woo-Young Jung.

78'

Udskiftning

Ghana har foretaget en tredobbelt udskiftning.

Brødrene Andre og Jordan Ayew forlader den ghanesiske offensiv, mens Tariq Lamptey overlader højrebacken til Dennis Odoi.
Daniel-Kofi Kyereh og den tidligere FC Nordsjælland-spiller Kamaldeen Sulemana kommer ind i stedet for Ayew-brødrene.

77'

Chance til Heung-Min Son

Heung-Min Son modtager bolden i det ghanesiske felt og har muligheden for at trykke af med det samme med sit venstreben – men han tager kuglen over til højrebenet og må efterfølgende se sit skud blive blokeret.


Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix 

75'

Kang-In Lee tester Lawrence Ati Zigi!

Sydkorea-kanten Kang-In Lee tager sig af et frispark med 25 meter til målet og løfter bolden hen over muren – men Ghana-målmanden Lawrence Ati Zigi kaster sig ned i en flot redning helt ude ved den ene stolpe!


Foto: Suhaib Salem/Reuters/Ritzau Scanpix 

73'

Gult kort!

Gult kort til Ghana!

Tariq Lamptey fælder Sydkorea-kanten Heung-Min Son, og det giver højrebacken et gult kort.

71'

Sydkoreas forsvar blunder

Efter et fornemt comeback fra det sydkoreanske mandskab efter pausen, tager asiaternes forsvar en ordentlig blunder, hvilket altså bliver udnyttet af den tidligere Nordsjælland-spiller Mohammed Kudus.

Midtbanespilleren er nu oppe på syv mål og fire assists i 20 kampe for Ghana.

68'

Mål! Mohammed Kudus scorer igen!

Ghana har scoret! Stillingen er nu: 2-3. 

Venstrebacken Gideon Mensah sender et fladt indlæg ind i feltet, hvor en helt fri Iñaki Williams sparker hul i luften.
Bolden fortsætter over til Mohammed Kudus, og midtbanespilleren banker bolden over i det lange målhjørne!


Foto: Jung Yeon-Je/AFP/Ritzau Scanpix 


Foto: Khaled Desouki/AFP/Ritzau Scanpix 

67'

Iñaki Williams truer i dybden

Iñaki Williams truer med et løb ned bag den sydkoreanske bagkæde, mens forsvareren Min-Jae Kim er ude for at få behandling. Det er lige ved at blive farligt, men Ghana-angriberen er akkurat offside.

64'

Sjette landsholdsmål fra Gue-Sung Cho

24-årige Gue-Sung Cho, der i denne sæson har scoret 14 mål for Jeonbuk i den bedste koreanske række, bringer sig med dagens to scoringer op på seks fuldtræffere for det sydkoreanske landshold.


Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix 

61'

Mål! Sydkorea slår til igen!

Sydkorea har scoret! Stillingen er nu: 2-2. 

Gue-Sung Cho scorer igen! Denne gang er det venstrebacken Jin-Su Kim, der slår bolden ind fra baglinjen, inden den sydkoreanske angriber hopper højt over de ghanesiske forsvarsspillere og header udligningen ind!


Foto: Suhaib Salem/Reuters/Ritzau Scanpix


Foto: Jung Yeon-Je/AFP/Ritzau Scanpix 

58'

Mål! Gue-Sung Cho reducerer!

Sydkorea har scoret! Stillingen er nu: 1-2. 

Netop indskiftede Kang-In Lee erobrer bolden højt på banen og sender et præcist indlæg ind i panden på Gue-Sung Cho, der uden tøven header bolden i mål!


Foto: Kim Hong-Ji/Reuters/Ritzau Scanpix 


Foto: Jung Yeon-Je/AFP/Ritzau Scanpix 

58'

Udskiftning

Sydkorea har foretaget en udskiftning.

21-årige Kang-In Lee, der til dagligt spiller for Mallorca, kommer ind på Sydkoreas venstrekant.

56'

Moon-Hwan Kim er tæt på selvmål

Ghana fremtvinger et hjørnespark, og Moon-Hwan Kim sætter hovedet på ved forreste stolpe. 
Den sydkoreanske højreback har dog ikke helt styr på retningen på hovedstødet, for han sender bolden tæt hen over overliggeren og er dermed heldig ikke at lave selvmål.

53'

Tæt på for Sydkorea!

Gue-Sung Cho sætter hovedet på et glimrende indlæg fra Heung-Min Son, og angriberen header bolden mod det øverste venstre målhjørne.
Desværre for asiaterne kaster Ghana-målmand Lawrence Ati Zigi sig dog ud i en flot redning inde på stregen!

51'

Tariq Lamptey skyder

Tariq Lamptey trykker af fra kanten af det sydkoreanske felt, men den ghanesiske højreback sparker bolden et godt stykke over målet.

50'

Ghana starter bedst

De ghanesiske spillere tager bolden til sig og flytter den hurtigt rundt imellem sig i de første minutter efter pausen.


Foto: Suhaib Salem/Reuters/Ritzau Scanpix 

46'

Udskiftning

Sydkorea har foretaget en udskiftning.

Kantspilleren Sang-Ho Na erstatter Woo-Yeong Jeong i den sydkoreanske offensiv fra anden halvlegs start.

46'

Anden halvleg er gået i gang!

Anden halvleg mellem Sydkorea og Ghana er fløjtet i gang. 

Ghana er godt på vej mod sejren

Sydkoreanerne satte sig på spillet fra første fløjt og lagde et stort tryk ned mod det ghanesiske mål. 

Det førte til fire skud og hele syv hjørnespark til Sydkorea i løbet af den første halvdel af halvlegen.

Alligevel var det Ghana, der kom foran, da Mohammed Salisu efter et frispark højt på banen sparkede en løs bold i mål fra nært hold. 

Dermed scorede ghaneserne på deres første afslutning i kampen, og ti minutter senere viste de stor skarphed igen.

Her dukkede den tidligere FC Nordsjælland-spiller Mohammed Kudus nemlig op i Sydkoreas felt, og midtbanespilleren headede bolden over i det lange målhjørne. 

De to mål rystede sydkoreanerne, men mod slutningen af halvlegen fik de bedre styr på spillet igen, uden dog at komme frem til chancer.

Derfor står der altså 0-2 på måltavlen ved pausen.

45'

Tæt på for Thomas Partey!

Thomas Partey hopper højest helt inde ved målet, da Jordan Ayew sparker Ghanas andet hjørnespark i kampen. 
Midtbanespilleren sætter hovedet på, men han er hårdt presset og header derfor bolden over målet!


Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix 

45'

Ghaneser i slowmotion

Ghana-kanten Jordan Ayew bevæger sig ud mod hjørneflaget i slowmotion, og dommer Anthony Taylor beder ham om at lade være med at trække tiden. 

45'

Første hjørnespark til Ghana

Ghaneserne får deres første hjørnespark i kampen, men Jordan Ayews indlæg bliver headet væk ved forreste stolpe.

45'

Woo-Young Jung trykker af

Woo-Young Jung tager et skarpt træk ind i banen og finder dermed plads til et langskud, men den sydkoreanske midtbanespiller sender bolden et stykke forbi den fjerneste stolpe.

43'

Ingen sydkoreanske afslutninger

Sydkorea har ikke fået sendt nogen afslutninger af sted, siden Ghana kom foran. De virker en anelse rystede over, at ghaneserne har vist en nådesløs udnyttelse af chancerne – afrikanerne har nemlig scoret på deres to eneste forsøg i kampen.

40'

Fornuftigt sydkoreansk angreb

De sydkoreanske spillere får nu rykket spillet frem på banens sidste tredjedel, idet de skruer op for tempoet i boldomgangen igen. Den afgørende chanceskabende skarphed mangler dog.

36'

Mohammed Kudus' sjette Ghana-mål

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller Mohammed Kudus, der nu er på kontrakt i Ajax, bringer sig dermed op på i alt seks mål for Ghana i sin 20. landskamp.


Foto: Lee Jin-Man/AP/Ritzau Scanpix 

34'

Mål! Mohammed Kudus header bolden i mål!

Ghana har scoret! Stillingen er nu: 0-2. 

Jordan Ayew slår et glimrende indlæg ind fra ghanesernes venstrekant, og i feltet stiger Mohammed Kudus til vejrs og header bolden over i det lange målhjørne!


Foto: Kim Hong-Ji/Reuters/Ritzau Scanpix 


Foto: Khaled Desouki/AFP/Ritzau Scanpix

31'

Målet tager pusten fra Sydkorea

Sydkoreanerne falder længere tilbage på banen efter ghanesernes scoring, og de lykkes ikke længere med at levere lige så tempofyldt offensivspil.

29'

Mohammed Salisus andet landsholdsmål

Southampton-forsvareren Mohammed Salisu har nu scoret to mål på bare fem kampe for Ghana.

27'

Målet godkendes!

Dommer Anthony Taylor bliver ikke kaldt ud til VAR-skærmen, men efter lidt tid bliver målet godkendt.
Det så ellers ud til, at Andre Ayew ramte bolden med hånden, inden Mohammed Slisu sparkede den ind.

26'

VAR tjekker efter

VAR tjekker efter, om der er en forseelse i opspillet til scoringen.

24'

Mål! Mohammed Salisu scorer!

Ghana har scoret! Stillingen er nu: 0-1. 

Og dér scorer Ghana  så på deres første afslutning i kampen! En frisparksbold dumper ned til Mohammed Salisu inde i feltet, og forsvarsspilleren sparker resolut bolden i mål!


Foto: Suhaib Salem/Reuters/Ritzau Scanpix 


Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix 

23'

Sydkoreansk dominans

Kampen runder nu første halvdel af første halvleg, og det er sydkoreanerne, der sidder på spillet. Asiaterne står for 63% af boldbesiddelsen og fører skudstatistikken med 4-0.

21'

Gult kort!

Gult kort til Ghana!

Daniel Amartey går voldsomt ind i en duel om bolden og får derfor kampens første gule kort.

19'

Saksesparksforsøg fra Heung-Min Son

Sydkorea fortsætter belejringen af den ghanesiske banehalvdel, og her forsøger Heung-Min Son sig med et saksespark efter to nye hjørnespark til asiaterne.
Der går et sus gennem de sydkoreanske fans, men Tottenham-kanten lykkes ikke med aktionen.


Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix 

16'

Min-Jae Kim vinder løbeduellen

Ghana-angriberen Iñaki Williams bliver sendt af sted i en omstilling, men den sydkoreanske forsvarer Min-Jae Kim er årvågen og vinder løbeduellen.

13'

Nye hjørnespark til Sydkorea

Sydkorea fremtvinger to hjørnespark mere, men det ghanesiske forsvar afviser indlæggene inde i feltet.


Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix 

11'

Asiaterne tager initiativet

Ghaneserne har svært ved at følge med i det høje tempo, som sydkoreanerne sætter her i kampens indledning.

9'

Sydkorea presser på

De sydkoreanske spillere lægger det ghanesiske forsvar under tryk og fastholder bolden omkring feltet.
Det fører til kampens tredje hjørnespark, som dog bliver headet ud af feltet med det samme.

8'

Woo-Yeong Jeong trykker af

Sydkoreanerne får kampens første hjørnespark, og det bliver hurtigt vekslet til et nyt, da angriberen Woo-Yeong Jeongs skud blokeres i feltet.


Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix 

6'

Tariq Lamptey slipper for gult

Sydkorea-kanten Heung-Min Son stikker af i en omstilling, men Ghanas Tariq Lamptey fælder ham og stopper dermed det lovende angreb. Backen slipper dog for at få et gult kort.


Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix 


Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix 

4'

Lovende frispark til Ghana

Ghana får et frispark højt på banen, og Mohammed Kudus løfter bolden ind i feltet. Midtbanespillerens indlæg bliver dog headet væk af den sydkoreanske angriber Gue-Sung Cho.

1'

Kampen er startet!

Kampen mellem Sydkorea og Ghana er fløjtet i gang.

Stillingen før kampen

Sydkorea er nummer to i gruppe H efter det uafgjorte resultat i kampen mod Uruguay, mens Ghana er sidst i tabellen efter nederlaget til Portugal i den første kamp.

Tidligere VM-bedrifter

Ghana har tidligere været med til VM i 2006, 2010 og 2014, og landets bedste resultat kom i 2010, hvor ghaneserne tabte efter straffespark i kvartfinalen mod Uruguay.

Sydkoreanerne er i år med til deres 11. VM-slutrunde, og asiaternes største præstation var ved VM i 2002, hvor de på hjemmebane nåede til bronzekampen, som dog endte med et nederlag til Tyrkiet.

Udvalgte profiler fra Ghana

Ghana har tre tidligere Superliga-spillere med i truppen: den tidligere FCK-spiller Daniel Amartey, der nu spiller for Leicester, og de tidligere FCN-spillere Kamaldeen Sulemana og Mohammed Kudus, der er på kontrakt i henholdsvis Rennes og Ajax.

Desuden er der markante profiler som Southampton-forsvareren Mohammed Salisu, Arsenal-midtbanespilleren Thomas Partey og Athletic Bilbao-angriberen Iñaki Williams.

Udvalgte profiler fra Sydkorea

Sydkoreas største stjerne er uden tvivl Tottenham-kanten Heung-Min Son, der har scoret 35 mål i sine 106 landskampe.

Napoli-forsvareren Min-Jae Kim, Mainz-offensivspilleren Jae-Sung Lee og Wolverhampton-angriberen Hee-Chan Hwang er desuden værd at nævne blandt de mest markante sydkoreanske spillere.

Startopstilling: Ghana

Ghana har også tre nye spillere med i startopstillingen. Tariq Lamptey og Gideon Mensah kommer ind i forsvaret i stedet for Seidu Alidu og Alexander Djiku, mens Jordan Ayew erstatter Baba Rahman.

Samtidigt går ghaneserne væk fra en 5-3-2-formation og over til en 4-3-3:

Lawrence Ati Zigi - Tariq Lamptey, Daniel Amartey, Mohammed Salisu, Gideon Mensah - Thomas Partey, Mohammed Kudus, Salis Abdul Samed - Jordan Ayew, Iñaki Williams, Andre Ayew.


Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix 

Startopstilling: Sydkorea

Sydkorea har tre ændringer i startopstillingen i forhold til kampen mod Uruguay.

Der er nemlig blevet plads til Jeonbuk-angriberen Gue-Sung Cho og offensivspillerne Chang-Hoon Kwon og Woo-Yeoung Jeong, der til dagligt spiller for henholdsvis Gimcheon og Freiburg. De starter i stedet for Mainz-spilleren Jae-Sung Lee, Seoul-kanten Sang-Ho Na og Olympiacos-angriberen Ui-Jo Hwang.

Derfor starter Sydkorea således:

Seung-Gyu Kim - Moon-Hwan Kim, Young-Gwon Kim, Min-Jae Kim, Jin-Su Kim - Woo-Young Jung, In-Beom Hwang, Woo-Yeong Jeong - Chang-Hoon Kwon, Heung-Min Son, Gue-Sung Cho.


Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix 

Velkommen til Sydkorea - Ghana

Velkommen til VM-gruppe H, hvor Sydkorea og Ghana mødes i anden runde af gruppespillet.

Sydkorea lagde ud med en 0-0-kamp mod Uruguay, mens Ghana tabte 2-3 til Portugal.

Begge lande har derfor deres første sejr ved dette VM til gode, og de to mandskaber vil i dag uden tvivl gøre alt, hvad de kan, for at skaffe tre point til bestræbelserne på en plads i ottendedelsfinalerne.


Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix 


Foto: Khaled Desouki/AFP/Ritzau Scanpix