Seneste nyt om krigen i Ukraine

Hverken Letland, Litauen eller Estland, som alle grænser op til Rusland, vil agere tilflugtssted for russere, der måtte flygte fra Moskvas mobilisering af tropper.

Det oplyser ministre fra landene ifølge Reuters. 

Siden Putin onsdag morgen har annonceret sin mobilisering og udvidelse af hæren, er envejsflyvninger ud af Rusland steget voldsomt i pris og blevet udsolgt i rekordfart.

Men russere, der flygter fra at blive en del af den russiske hær, vil altså højst sandsynligt blive afvist ved de baltiske landegrænser.

- En afvisning af at opfylde ens borgerpligt i Rusland eller et ønske om at gøre det udgør ikke tilstrækkeligt grundlag for at få asyl i et andet land, skriver eksempelvis den estiske udenrigsminister, Urmas Reinsalu, i mail til Reuters.

Mindst 1045 mennesker er onsdag blevet tilbageholdt rundt omkring i Rusland i forbindelse med, at de har demonstreret mod Putins nye planer om at mobilisere op mod 300.000 nye russiske soldater i Ukraine.

Det oplyser den uafhængige, russiske menneskerettighedsorganisation OVD-Info ifølge CNN.

Videoer og billeder fra Moskva viser flere demonstranter blive båret væk af politiet.

Udenrigsministre fra EU's medlemslande - herunder danske Jeppe Kofod (S) - der i øjeblikket deltager i FN's generalforsamling i New York, er onsdag aften lokal tid indkaldt til et ekstraordinært hastemøde.

Det fortæller Josep Borrell, der står bag indkaldelsen, og som er en højtstående repræsentant for FN's udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, ifølge CNN. 

Udenrigsministrene er indkaldt som konsekvens af Putins tale onsdag, hvor præsidenten både har annonceret en delvis mobilisering af den russiske hær samt mere eller mindre direkte har truet med atomvåben.

- Formålet er at blive enige om en fælles linje. Og dén fælles linje er jeg sikker på kan opsummeres til, at vi vil ikke bliver skræmt og vil fortsætte med fuld støtte til Ukraines suverænitet, siger Josep Borrell.

Borrell siger også, at nye EU-sanktioner mod Rusland vil være "på bordet" til hastemødet.

- Jeg vil begynde at foreslå, hvad vi skal gøre med sanktioner. Og vi vil styrke vores rækkevidde til alle stater i verden for at dele vores stærke bekymring for denne situation med dem, lyder det.

Ifølge CNN har Josep Borrell  at møde den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov, som også er i New York for at deltage i FN-mødet. 

Enhver trussel fra Vladimir Putin om at bruge atomvåben er "uacceptabel", og Tyskland vil forsøge at forhindre en yderligere optrapning af krigen i Ukraine.

Sådan lyder budskabet onsdag fra den tyske kansler, Olaf Scholz, til tyske ARD-tv, skriver Reuters.

- Vi holder fast i vores afbalancerede, afgørende kurs med hensyn til at støtte Ukraine og forhindre en eskalering, siger han.

Rusland har onsdag løsladt ti udenlandske krigsfanger, der er fanget i Ukraine, efter mægling af den saudiske kronprins Mohammed bin Salman

Det oplyser det saudiske udenrigsministerium ifølge Reuters.

Listen omfatter statsborgere fra USA, Storbritannien, Sverige, Kroatien og Marokko, oplyser ministeriet i en erklæring.

Sveriges udenrigsminister, Ann Linde (S), siger ifølge Aftonbladet, at der er tale om en svensk mand, og at han nu er på vej hjem til Sverige. 

- Vi er min ukrainske kollega dybt taknemmelige og takker også Saudi-Arabien, siger hun.

Statsminister Mette Frederiksen kalder det en "farlig retorik", når Vladimir Putin truer med atomvåben.  

- Der er trusler om brug af våben, som jo vil være fuldstændig ødelæggende for vores verden. Derfor er det uacceptabelt, siger hun til TV 2. 

Hvad er vores næste skridt i forhold til de trusler?

- Det er at forsætte – både vores arbejde og vores samarbejde, siger statsministeren og henviser blandt andet til, at Danmark har besluttet at bruge flere penge på Forsvaret og afskaffet forsvarsforbeholdet. 

Statsministeren understreger, at Danmark og Vesten ikke har været medvirkende til at eskalere en konflikt og dermed få Putin til at true med atomvåben. 

- Det eneste, vi skal være kede af, er, at vi har været for naive, og at vi måske skulle have reageret og fået stoppet det her for lang tid siden, siger Mette Frederiksen. 

Præsident Vladimir Putins beslutning om at beordre en delvis russisk mobilisering til at kæmpe i Ukraine er et tegn på svaghed.

Sådan lyder det i hvert fald fra EU-Kommissionens chef, Ursula von der Leyen, og den britiske premierminister, Liz Truss, i en fælles erklæring.

- Ruslands invasion mislykkes, sagde de onsdag efter et møde til FN's generalforsamling i New York, skriver Reuters.

I en sjælden tale til nationen truede den russiske præsident, Vladimir Putin, onsdag morgen mellem linjerne med atomvåben og sagde samtidig, at han "ikke bluffer".

- Dem, der prøver at afpresse os med atomvåben, bør vide, at vinden pludselig kan blæse i deres retning, lød det blandt andet fra Putin ifølge det britiske medie BBC.

Det får nu den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), til at reagere.

- Jeg er dybt chokeret over Putins fortsat uansvarlige og fuldstændig uacceptable referencer til brug af atomvåben. Jeg fordømmer på det kraftigste anvendelsen af den form for trusler, udtaler udenrigsministeren ifølge Ritzau. 

Joe Bidens tale ved FN-konferencen er slut.

Han kom kun kortvarigt ind på Vladimir Putins trusler om potentiel brug af atomvåben, som han kaldte "uforsvarlige". Derudover gentog han flere gange, at USA fortsat støtter Ukraine, og at Rusland ingen habil grund har haft til at invadere sit naboland. 

Mens Joe Biden taler, er der flere nyheder fra Rusland.

Her er mindst 109 mennesker nemlig onsdag blevet tilbageholdt rundt omkring i landet, fordi de har deltaget i demonstrationer mod Putins mobilisering af den russiske hær. En mobilisering, han annoncerede onsdag morgen.

Det oplyser en uafhængig menneskerettighedsgruppe ved navn OVD-Info ifølge Reuters, og de ikkegodkendte demonstrationer skulle være foregået i mindst 15 forskellige byer.

Talen går over i at handle om den sult- og madkrise, der hersker flere steder i verden. Og ifølge Biden forsøger Rusland at sige, at det ikke er deres skyld – men derimod er en konsekvens af Vestens sanktioner. 

- Men vores sanktioner giver udtrykkeligt Rusland lov til at eksportere mad, understreger Biden.

USA ønsker, at krigen slutter på en "retfærdig måde", siger Biden. Samtidig understreger han, at man ikke kan indtage et andet lands territorie ved tvang. 

- Vi vil forblive solidariske med Ukraine og mod Putin, siger han.

Joe Biden oplister konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine. Han nævner blandt andet angreb på skoler og hospitaler. Og massegrave i ukrainske byer, hvor lig "viser tegn på tortur". 

- Han (Putin, red.) vil udslette Ukraines ret til at eksistere som et land og som et folk, siger Joe Biden.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, tager ordet til FN-generalforsamlingen og italesætter krigen i Ukraine, som han kalder en "brutal og unødvendig krig".

- I dag er Putin kommet med uforsvarlige atomtrusler, siger han og henviser derudover til Putins mobilisering af den russiske hær. 

- Putin påstår, at han var nødt til at reagere. Men ingen har truet Rusland, siger han. 

USA’s præsident, Joe Biden, forventes snarligt at gå på talerstolen til FN's generalforsamling, hvor flere præsidenter dagen igennem har haft ordet. Blandt andet fra Nigeria, Iran og Rwanda.

Tidligere onsdag annoncerede Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en tv-tale sin plan om en delvis mobilisering af landets hær, hvilket ifølge hans forsvarsminister betyder, at Rusland sender 300.000 reservestyrker til Ukraine.

Samtidig hentydede Putin mellem linjerne til, at Rusland i yderste konsekvens er klar til at bruge atomvåben.

Putins tale har dagen igennem ført til flere internationale redaktioner. Spørgsmålet er, hvad Joe Bidens bliver. 

I sin tale onsdag truede Vladimir Putin mellem linjerne med at bruge atomvåben. Blandt andet ved at advare Vesten om, at Rusland har "forskellige typer" af masseødelæggelsesvåben.

- I nogle tilfælde er de mere moderne end dem, som NATO-landene har. Når vores lands territoriale integritet er truet, vil vi naturligvis bruge alle de midler, som vi har til rådighed, for at beskytte Rusland og dets befolkning, understregede han blandt andet.

Ifølge NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, er det "farlig og hensynsløs retorik", skriver Reuters. 

Stoltenberg siger derudover, at Putins mobilisering et udtryk for, at krigen "ikke forløber efter hans planer".

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger til det tyske medie Bild, at han ikke har set Vladimir Putins tv-tale, hvor den russiske præsident annoncerede en plan om at indsætte en delvis mobilisering i Ukraine, som kan omfatte op mod 300.000 soldater. 

Men Zelenskyj er ikke i tvivl om, hvad Putin er ude på:

- Han vil drukne Ukraine i blod, men også i sine egne soldaters blod, siger den ukrainske præsident til Bild.

Ifølge Zelenskyj har Putin dog allerede gennemført den delvise mobilisering. 

- Vores efterretningstjenester og vores allierede har allerede sagt det. Han har mobiliseret den sidste måned, siger han. 

Omkring 12.000 kvadratkilometer territorie i Kharkiv skal ryddes for miner.

Det siger de ukrainske redningsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Antallet af russere, der søger på Google efter, hvordan man forlader landet, toppede forud for den russiske præsidents tale onsdag morgen. 

Det viser data fra Google Trends ifølge Sky News.

Udmeldingen om en delvis mobilisering af landets hær skulle oprindeligt være kommet tirsdag aften, men blev i stedet forsinket til onsdag morges. 

Derfor toppede Google-forespørgslen efter, "hvordan man forlader Rusland" allerede klokken 18.00 Moskva-tid tirsdag aften. Forventningen på daværende tidspunkt var nemlig ifølge Sky News, at Putin formelt ville erklære krig mod Ukraine og dermed værnepligt for den almindelige russer.

Efterspørgslen efter fly ud af Rusland er ligeledes steget voldsomt, hvor flere afgange er udsolgt, mens priserne på fly ud af landet er rekordhøje. 

Det er et udtryk for desperation, når den russiske præsident, Vladimir Putin, annoncerer en delvis mobilisering i Ukraine, oven på de snarlige folkeafstemninger, som Rusland annoncerede tirsdag.

Sådan lyder vurderingen fra Flemming Splidsboel Hansen, som er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

- Det er en russisk præsident, som håber at få afsluttet krigen i Ukraine meget hurtigt. Det er en samlet løsningspakke, han lægger frem, siger Flemming Splidsboel Hansen til Ritzau. 

Han vurderer, at den delvise mobilisering skal være med til at sikre, at Rusland kan bevare kontrollen med de dele af Ukraine, som landet gerne vil indlemme i Rusland.

- De har forsøgt at undgå at mobilisere, og det er også derfor, at den er trukket ud så længe, og det er også derfor, at der kun kommer en delvis mobilisering, siger Flemming Splidsboel Hansen.

Tirsdag blev der bebudet folkeafstemninger i de fire russisk-besatte regioner, Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson.

For første gang siden den russiske invasion af Ukraine åbner McDonalds nu flere restauranter i Kyiv. Det skriver CNN.

Det drejer sig i første omgang om tre McDonalds-restauranter, som desuden kun tilbyder mad til levering.

Senere denne måned åbner yderligere syv af kædens restauranter i Ukraine, hvis alt går efter planen.