Topscorer meldes i god behold af holdkammerat
VM's topscorer, Enner Valencia, måtte bæres fra banen i Ecuadors 1-1-kamp mod Holland.
Holdkammeraten Robert Arboleda forsikrede dog efter kampen, at knæskaden ikke er lige så slem som først antaget.
- Enner har det fint. Udskiftningen skyldes i lige så grad forsigtighed fra vores træner. Enner fik også et slag i første kamp. Vi må vente og se, om han bliver 100 procent klar til den sidste puljekamp, sagde Arboleda i mixed zone efter kampen ifølge Eurosport.
Det vil være en kæmpe svækkelse for Ecuador at undvære Fenerbahce-angriberen, der indtil videre har scoret tre mål til denne VM-slutrunde.
Han er samtidig den første sydamerikanske spiller til at score i seks VM-kampe i træk.
Stil spørgsmål