Samfund

Ny rapport om trusler mod Danmark præsenteret: - Der er mange, der vil os det ondt

Hvad skete der? Regeringens Sikkerhedspolitiske Analysegruppe præsenterede mandag eftermiddag sin nye rapport "Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035". 

Rapporten tegner et dystert billede af et internationalt samfund i opbrud og en betydeligt mere barsk verden, end vi kender den.

Livebloggen opdateres ikke længere.

Pressemødet er slut – livebloggen lukker

Både doorstep og det efterfølgende pressemøde er nu slut.

Det betyder også, at denne liveblog lukker ned. Tak, fordi du læste med! 

Også grønne energikilder kan blive politiske våben

Forsvarsmediet Olfi spørger Zilmer-Johns ind til, hvad energipolitik kommer til at spille for fremtiden.

Analysegruppens leder anerkender, at energi spiller en vigtig rolle, også set i lyset af de seneste fire gaslækager på Nord Stream 1 og 2.

Han advarer dog samtidig mod, at skiftet til grønne og vedvarende energikilder ikke nødvendigvis betyder, at energi ogå kan bruges som våben i fremtiden:

- Men samtidig skal vi også se på, om vi bygger nogle andre afhængigheder op, når vi skifter til alternative energikilder, lyder det.

Hvilken rolle kommer Bornholm til at spille?

TV 2/Bornholm stiller nu spørgsmål til Zilmer-Johns. Mediets journalist spørger ind til, hvilken rolle Bornholm får set med analysegruppens øjne.

- Det hele bliver forstærket af, at man lige nu er ved at gøre Bornholm til en energihub. Så der er mange grunde til, at jeg tror, at Bornholm vil være et område, man vil komme til at kigge mere på i fremtiden, siger Zilmer-Johns.

Han vil dog ikke komme nærmere ind på, om man bør opruste den militære tilstedeværelse på Bornholm, men sender i stedet den beslutning videre til forhandlingsbordet i Folketinget.

- Ruslands reaktioner lige nu er dybt, dybt skræmmende

TV 2 spørger nu Michael Zilmer-Johns, hvad han selv er mest bekymret for på baggrund af trusselsbilledet i den nye rapport.

- Det er svært at sige én ting. Der er heldigvis en meget lille sandsynlighed for en militær konflikt. Men med den måde, Rusland reagerer på lige nu, er det svært at sige, og det er dybt, dybt skræmmende, siger han.

- Terrorangreb kan også godt komme tilbage, og lige pludselig kan vi stå med det uden at være godt forberedt.

- Der er mange, der vil os det ondt

Analysegruppen ligger desuden også op til, at regeringen og Folketingets partier gentænker den måde, vi arbejder med blandt andet teknologi og Forsvaret. 

- Hvilken rolle skal værnepligten have? Og hvad kan man lave af interessante samarbejder med de store it-universiteter? spørger Michael Zilmer-Johns.

Han peger på, at man er nødt til at gå "grundigt og systematisk igennem", når det gælder civil sikkerhed:

- Der er mange, der vil os det ondt. Vi har et godt cyberforsvar, men alle andre former for hybrid krigsførelse, hvor vi gang på gang bliver overraskede over, hvad der kan ske, er vi nødt til at have et bedre forsvar.

Forsvarets kapacitet ude i verden bliver "langt mindre"

Michael Zilmer-Johns peger nu på, at selvom det danske forsvar har været "indrettet til" at være til stede på fjerne missioner ude i verden, er det ikke sådan, det kan blive ved med at være fremover set med analysegruppens øjne:

- Selvom man er nødt til at dreje hovedfokus hjemad til nærområdet, er vi også nødt til at have en eller anden kapacitet til at deltage ude, siger han og fortsætter:

- Men det bliver altså en langt mindre kapacitet, end vi har været vant til. 

Påpeger samme lyspunkter som Mette Frederiksen

Også Michael Zilmer-Johns påpeger, at der i mørket også er lyspunkter. 

Som også Mette Frederiksen pegede på i sin tale, har krigen medført en vigtig udvidelse af NATO i form af Sverige og Finlands medlemskaber af forsvarsalliancen.

Desuden har krigen betydet et styrket samarbejde i både EU og NATO. 

- Det, at Sverige og Finland kommer ind, giver nogle enorme perspektiver. Det er en helt ny åbning, som er skabt af det her, siger analysegruppelederen.

USA vil vende sig væk fra Europa og mod Kina

Hvordan verdensbilledet kommer til at udvikle sig frem mod 2025, afhænger meget af, hvordan Ukraine ender, siger Zilmer-Johns.

Men enden på krigen ændrer dog i virkeligheden ikke ved den rolle, Rusland kommer til at spille på verdensplan, mener han: 

- Rusland vil stadig have verdens største nukleare kapacitet og vil stadig forsøge at true og presse os med det. 

Zilmer-Johns peger, som rapporten også gør det, desuden på Kinas "opstigen", som vil få stor betydning for, hvor meget hjælp vi kan regne med at få fra vores ellers tætte allierede, amerikanerne.

Med en stigende trussel fra Kina er forudsigelsen nemlig, at USA vil "vende fokus væk fra os i Europa og i stedet vende det mod Kina". 

- Hele verden burde fordømme det, der sker

Selvom vi i øjeblikket har øjnene særligt rettet mod Rusland, er der også noget andet, der fylder, hvis man spørger Zilmer-Johns:

- Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at samtidig med at det (i Rusland, red.) sker, ser vi en voldsom forskydning på verdensordenen.

- Hele verden burde fordømme det, der sker. Men det gør den desværre ikke, siger han og peger på, at eksempelvis FN på mange måder er sat ud af spil i det, der foregår mellem Rusland og Ukraine lige nu.

Det er et ret dystert indhold, siger Zilmer-Johns

Michael Zilmer-Johns lægger ud med at præsentere ekspertholdet bag rapporten.

Desuden præsenterer han rapporten i sin fysiske form:

- Det er et ret dystert billede, vi har valgt på forsiden, men det er også et ret dystert indhold, siger analysegruppens leder og præsenterer herefter de forskellige kapitler og elementer af rapporten.

Nu venter der et stort ansvar i Folketinget, siger statsministeren

Mette Frederiksen retter nu fokus mod Zilmer-rapporten igen.

- Jeg er glad for, at vi nu står med en færdig rapport. Herfra påhviler der både regeringen og Folketinget et stort ansvar i at blive enige om et stort forsvarsforlig, siger hun.

- Jeg håber, at vi kan bygge videre på en vigtig tradition: Nemlig at forsvarsforligene bliver lavet så brede som muligt.

Statsministeren runder nu sin tale af, takker analysegruppen for dens arbejde og giver ordet videre til Michael Zilmer-Johns.

Lyspunktet er, at vi er blevet bragt tættere sammen

Som også rapporten fra analysegruppen har beskrevet, er der trods mørket også lyspunkter at spore: Det gælder eksempelvis udvidelsen af NATO med Sverige og Finland.

Desuden, understreger Mette Frederiksen, har krigen bragt Vesten og Europa tættere sammen og vist, at det ikke kunne lade sig gøre at splitte det europæiske kontinent.

- Verden har ændret sig, siden jeg trådte til

Statsministeren peger, som også Zilmer-rapporten gør det, på, at hele det internationale samfund og verdensordenen har ændret sig markant over de seneste år.

- Man må sige, at verden har ændret sig meget tydeligt, siden jeg trådte til som statsminister, siger Mette Frederiksen.

Hun peger blandt andet på den russiske præsident Putins invasion af nabolandet Ukraine:

- Der er et nyt jerntæppe, der sænker sig over det europæiske kontinent. Meldingen fra vores side er klar: Vi vil ikke anerkende en annektering af ukrainsk land. 

- Meldingen til ukrainerne er klar: Vi bliver, så længe det er nødvendigt.

Vi har været hæmmet af vores egen succes, siger statsministeren

Igen bliver hybridkrig nævnt som et af de områder, der bliver "svær" i den kommende tid. 

Cyber, kritisk infrastruktur, klimaforandringer og forsyningskæder er blandt det, der er udsat i de kommende år, fortæller statsministeren.

Hun peger desuden på, at Europa – herunder også Danmark – "måske" selv har sat sig i en svær situation efter årtier med nedskæringer på forsvarsområdet.

- I en årrække har vi måske været hæmmet af vores egen succes. Vækst, velstand, fredelig sameksistens med vores naboer, siger hun og fortsætter:

- Vi har selv bragt os i en problematisk afhængighed.

Mette F.: - Vi har allerede fået en forsmag på truslerne

Mette Frederiksen lægger ud med at italesætte de kommende forhandlinger om nyt forsvarsforlig:

- Det er et meget vigtigt indspark til de kommende forsvarsforhandlinger. Jeg kan næsten ikke understrege nok, hvor vigtige de forhandlinger bliver, siger hun.

Fremtiden er mere dyster, mere uforudsigelig, og autoritære kræfter vinder frem, lyder det fra statsministeren. 

Hun peger især på trusler fra Rusland som værende et af de bærende elementer for fremtiden.

- Det må man sige, at vi fik en skræmmende forsmag på i sidste uge i Østersøen, siger Mette Frederiksen og peger på sidste uges fire gaslækager.

Nu begynder pressemødet

Nu ankommer statsministeren til Riddersalen sammen med Michael Zilmer-Johns.

Sidstnævnte tager først ordet og byder velkommen. Herefter giver han ordet til Mette Frederiksen.

Doorstep med Mette F. er ovre – endnu et pressemøde om lidt

Statsminister Mette Frederiksen forlader nu doorsteppet for at gå en etage længere op på Frederiksberg Slot til Riddersalen, hvor pressemødet med Michael Zilmer-Johns vil foregå om få minutter.

- Jeg betragter Danmark som et kernemedlem af NATO

Statsministeren bliver herefter spurgt ind til de to procent af BNP, som NATO har som mål for alliancens medlemslandes økonomiske bidrag.

Mette Frederiksen understreger, at hun "fuldstændig betragter Danmark som et kernemedlem af NATO", også selvom vi på nuværende tidspunkt og i en lang årrække ikke har ydet de berømte to procent i bidrag.

Hun understreger, at Danmark hjælper til på den østlige flanke af Europa, hvor der lige nu er behov for samarbejde, men siger dog, at hun "ikke er sikker på", at de to procent - som i øvrigt er et minimumskrav - er nok.

- Så jeg betragter Danmark som helt ind i kernen af NATO. Og det er klart, at vi skal op på de to procent. Det siger sig selv.

Danmark er hele tiden i farezonen på nye områder

TV  2 spørger statsministeren ind til Zilmer-Johns melding fra før pressemødet om, at vi i Danmark reelt befinder os i en hybridkrig.

Mette Frederiksen anerkender, at der er opstået nye trusler på det seneste – blandt andet med de nylige gaslækager i Østersøen:

- Vi er hele tiden i farezonen på andre områder. Det er en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor man ikke alene skal have øjet på det, øjet kan se, men også have en fantasi til at forestille sig alverdens ting, siger hun.

Nu taler statsminister Mette Frederiksen

Nu taler statsminister Mette Frederiksen (S).

Hun lægger ud med at addressere, at Danmark i år har besluttet sig for at leve op til NATO's krav om bidrag på 2 procent af bnp over de næste år.

Desuden italesætter hun den nye Zilmer-rapport:

- Som I allerede har fornemmet, er det en rapport, der sker på en dyster baggrund. Nu har Folketinget og regeringen fået et godt grundlag til at forholde sig til fremtidens forsvar, siger hun.

Zilmer-Johns: - Jeg er dybt bekymret

Rapporten, der af mange allerede er blevet kaldt for "dyster" og "barsk læsning", skal være med til at danne grundlaget for forhandlingerne, når Folketingets partier inden længe skal forhandle nyt forsvarsforlig.

Det nuværende forsvarsforlig udløber i 2023.

Michael Zilmer-Johns håber, at rapporten kan belyse det dilemma, som Danmark står i på forsvarsområdet lige nu, fortæller han til TV 2 mandag morgen.

Hvor bekymret er du?

- Jamen, jeg er da dybt bekymret. For vi har jo set Rusland og andre magter vise en risikovillighed og en foragt over for alle de regler, de selv har skrevet under på, siger han.