Seneste nyt

Vi giver dig dagens nyheder, mens de sker. Du kan tippe TV 2s journalist her.

Film om tre søskende vinder Oscar-kvalificerende pris i Odense

Den islandske instruktør, Hlynur Pàlmason, vinder lørdag prisen for bedste danske kortfilm med filmen "Nest" på Odense International Film Festival. Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse. 

Og sejrene i Odense betyder ikke så lidt. For festivalen er den eneste i Danmark, hvor man kan kvalificere sig til den amerikanske Oscar-prisuddeling.

Konkursbegæring af håndboldklubben Ajax København

Skat har indgivet konkursbegæring mod selskabet bag håndboldklubben Ajax København. Det skriver Sjællandske Nyheder. Ifølge mediet har spillerne i Ajax Københavns 1. divisions herretrup har ikke fået løn 1. september. 

Pakistan kan være på vej til at fjerne forbud mod NGO'er

Pakistans største velgørenhedsorganisation opfordrer landets regering til at ophæve et forbud mod en række nødhjælpsorganisationer efter at være blevet ramt af historiske oversvmømmelser, der har dækket store dele af landet med vand. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Inger Støjberg genansætter tidligere rådgiver fra Venstre

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, har genansat sin tidligere særlige rådgiver gennem mange år, Mark Thorsen. Det skriver Politiken. Mark Thorsen der kommer fra en stilling som kommunikationschef i Frederiksberg Kommune, skal nu være strategichef i partiet.  

70.000 mennesker på gaden i Prag mod energipriser

Op mod 70.000 mennesker protesteredei dag i Prag mod den tjekkiske regering med krav om at gøre mere for at kontrollere de stigende energipriser, mens der også blev udtrykt modstand mod EU og NATO, skriver Reuters. 

Syrisk mand sigtet for hvidvask af mindst 126 millioner

En 36-årig syrisk statsborger er lørdag blevet varetægtsfængslet frem til den 28. september. Han er sigtet for organiseret hvidvask af mindst 126 millioner kroner. Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Pilot lander på mark efter trussel om at ramme en Walmart

Et lille fly er lørdag landet i sikkerhed i Mississippi, efter at flyets pilot tidligere på dagen havde truet med at styrte det ned i en Walmart.Det skriver flere lokale medier ifølge nyhedsbureauet Reuters. Piloten er angiveligt landet på en mark og er i live, lyder meldingen.

To personer varetægtsfængslet efter eritreisk kulturfest

To personer er blevet varetægtsfængslet i 27 dage i forbindelse med en demonstration hvor i alt 150 personer blev tilbageholdt. Det oplyser Københavns Politi. Den ene er sigtet for trusler mod en betjent, mens den anden er sigtet for grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden. 

Mæslingeudbrud dræber hundredvis i Zimbabwe

Et udbrud af mæslinger har indtil videre krævet 685 liv i Zimbabwe. Det skriver Reuters. Ifølge landets sundhedsminister er smitten firedoblet på to uger på trods af et landsdækkende vaccinationsprogram. Det er primært børn fra 0 til 15 år, der har mistet livet til den smitsomme sygdom.

Nasa aflyser raketopsendelse til månen for anden gang

Nasa har aflyst lørdagens planlagte affyring af rumraketten Artemis 1. Det oplyser det amerikanske rumagentur ifølge nyhedsbureauet Reuters. 

Nye udfordringer for NASA-måneraket – opsendelse udskydes måske igen

Teknikere har opdaget en brændstoflækage i rumraketten Artemis, som kan betyde, at affyringen bliver skubbet for anden gang. Rumskibet skulle oprindeligt have været sendt afsted mandag. Det skriver AFP. 

Amerikansk pilot truer med at styrte ned i supermarked

Piloten af et lille fly, der cirkulerer over Tupelo, Mississippi, har lørdag morgen truet med at styrte flyet ned i en Walmart-butik, oplyser det lokale politi ifølge nyhedsbureauet AP. Walmart og en nærliggende dagligvarebutik er blevet evakueret. 

Motorvej er igen farbar

Der er nu ryddet op efter det uheld, der tidligere skabte kø på Helsingørmotorvejen i nordgående retning. Det oplyser P4 Trafik.    

Kilometerlang kø efter uheld

Der er lige nu én kilometer lang kø på Helsingørmotorvejen i nordgående retning på grund af et uheld mellem afkørsel 16 Lyngby C og 15 Lundtofte. Højre spor er spærret, oplyser P4 Trafik. 

Analyse: Færre danskere vil pendle langt for drømmejobbet

Over de sidste fire år er færre danskere blevet villige til at pendle halvanden time – eller 45 minutter hver vej – til og fra arbejde hver dag. Det peger en ny analyse fra Dansk Erhverv på. Ifølge arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv Peter Halkjær kan det give problemer for virksomhederne, som i forvejen mangler arbejdskraft.

7000 år gammel gletsjer i Schweiz er smeltet

7000 år gammel gletsjer i Schweiz er smeltet efter sommerens hedebølger, og en del andre gletsjere har mistet betydelige mængder af is. Dette har fået forskere til at afslutte deres arbejde tidligere end planlagt, fordi de ikke har mere is at arbejde med. Det skriver dpa.

18-årig sigtet for vold på gaden i Vejen

En 18-årig mand er i de tidlige morgentimer blevet anholdt og sigtet for vold begået kort forinden på gaden i Vejen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. Han fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Esbjerg klokken 13.00.

Én person kommet til skade efter uheld

En person er kommet til skade, efter at en personbil har ramt et vejtræ på Houvej mellem Ulsted og Hou, oplyser Nordjyllands Politi. Personen er blevet kørt til Aalborg Sygehus. Vejen er spærret i begge retninger.

Alvorligt færdselsuheld i Nordjylland

Der er sket et alvorligt færdselsuheld på Houvej mellem Ulsted og Hou. En personbil har ramt et vejtræ. Ambulance og politi er hastigt på vej. Bilister opfordres til at finde alternativ rute, oplyser Nordjyllands Politi. 

Justitsminister foreslår stramninger af våbenloven efter skyderiet i Fields

Justitsminister foreslår stramninger af våbenloven efter skyderiet i Fields i København. Det siger justitsminister Mattias Tesfaye (S) til DR Nyheder: - Der er nogle juridiske udfordringer ved bare at give politiet adgang til alle danskeres sundhedsdata. Men vi kigger på, om klokkerne alligevel kunne ringe hos politiet, hvis våbnene kommer i nærheden af personer med svære psykiske lidelser, siger han.

Studerende måtte tage frygtet eksamen om: - Universitetet overreagerer

En gruppe studerende på Aarhus Universitet føler sig dårligt behandlet af universitetet, efter at de midt i sommerferien fik besked om, at de alle skulle tage en frygtet eksamen om. Problemet var, at der i opgaverne i eksamenssættet var genbrugt spørgsmål fra en tidligere reeksamen i samme kursus. Derfor blev det besluttet, at der skulle en ny eksamen. Den tidligere eksamen blev annulleret.