Fodbold

VM-kvalifikation: Danmark - Armenien

Åge Hareide og landsholdet åbnede VM-kvalifikationen med en spinkel 1-0-sejr over Armenien.

Genoplev kampen i tekst herunder.

Danmark - Armenien 1-0
17’ 1-0 Christian Eriksen (oplæg: Viktor Fischer)

Nedtakt

Tak for i aften

Med denne dejlige danske start på VM-kvalifikationen lukker livebloggen ned for i aften. Rigtig god aften til jer derude!

Nedtakt

Kasakhstan får et point hjemme mod Polen. Spiller 2-2. Perfekt resultat for Danmark!

90'+3

Danmark vinder 1-0

Slut i Parken. Danmark vinder 1-0, og dermed bliver Christian Eriksen matchvinder. Danmark kommer godt fra land i VM-kvalifikationen.

Flemming Toft

Hareides landshold er landet! Men der var for meget unødvendig turbulens undervejs. 1-0 sejren var fortjent, men ikke så overbevisende som fordeling af spil og chancer kunne antyde - og heller ikke når man tager en ganske middelklasse modstander i betragtning. Men godkendt. Og gennembrud af Viktor Fischer. En publikums-spiller. Christian Eriksen burde være kronet til Konge af Parken, men hans misbrugte straffespark trækker fra. Dansk indledning som forventet - resultatmæssigt. Blot ærgerligt at vi aldrig fik rigtig ro på tribunen.

90'

Kampuret har rundet de 90 minutter. Der er lagt tre minutter til. Hjørnespark til Danmark. Eriksen sender dog bolden ind i hænderne på Armeniens målmand. Det dufter af 1-0, dansk sejr og en god start på VM-kvalifikationen.

Spørgsmål

Bendtner:

Ta mig med næste gang!

Svar:

Åge har sagt, at du skal finde en klub først! ;)

88'

Man of the Match: Christian Eriksen

Af folket er Christian Eriksen blevet kåret til kampens spiller. Stod for Danmarks scoring til 1-0, men brændte også straffespark.

86'

Frispark fra Eriksen bliver headet væk, men Ankersen er optimistisk og trykker af første gang på returen. Brager bolden ind i en klump af armenske forsvarsspillere, der sparker væk.

Næsten 22.000 tilskuere har rejst sig i Parken og er klar til de sidste minutter af kampen. Og nu synger hele Parken nationalmelodien. Det lyder godt - og lad os så få den anden danske scoring.

80'

Dagens tilskuertal: 21.795

Pierre-Emile Højbjerg er færdig for i dag. Ind kommer i stedet Thomas Delaney. Nyt hjørnespark til Eriksen i højre side, men bliver afvist af det armenske forsvar. Danmark fortsætter jagten på scoring nummer to. Peter Ankersen nedlægges - frispark ved feltet i højre side. Igen Eriksen ved bolden...

Flemming Toft

Helt vildt, at vi skal sidde her med nervøse trækninger i begge kinder. Helt urimeligt. Helt unødvendigt. Danskerne har selv trukket tempo ud af den kamp her. Det er blevet for slapt. Og så kommer fejlene. Jeg gentager: 1-0 er en spinkel føring.

77'

Stor chance til Armenien

Stor armensk mulighed! Den bliver prikket uden om Vestergaard, men Rønnow kommer godt ud og tvinger den armenske angriber til at gå bredt. Efter lidt klumpspil bliver bolden sparket væk. Puha, der slap Danmark med skrækken!

75'

Et dårligt udført straffespark af Christian Eriksen. Lige i målmandens højde og ikke i nærheden af at være ude i siden. Skidt og stadig - som Toft skriver - alt for spinkel føring. Det er faktisk lidt tosset, at det her overhovedet skal være spændende!

Flemming Toft

Fischer igen. Straffe. Eriksen. Sjældent set. 1-0-føringen stadig spinkel.

72'

Eriksen brænder straffespark

Christian Eriksen brænder! Sparker til sin venstre side, men Beglaryan læser sparket. Yussuf Poulsen er hurtig over returbolden, men igen redder den armenske målmand.

71'

Straffe til Danmark

STRAFFE! Og det er dømt. Christian Eriksen tager hurtigt fat i bolden og går mod pletten.

67'

Poulsen markerer sig fra start. Får fin bold i dybden og smider den på tværs mod Viktor Fischer, men sidstnævnte når ikke helt frem.

Flemming Toft

Det kan godt være danskerne stadig er mest på bolden, men overtaget er ikke så markant. Den megen plads på midtbanen bliver ikke udnyttet til direkte spil. Og tempoet er generelt sat ned. Et absolut middelmådigt armensk hold, men 1-0 er en spinkel føring.

65'

Ud: Nicolai Jørgensen - ind: Yussuf Poulsen

Frisk melding fra Kasakhstan, der møder Polen. Hjemmeholdets Khizhnichenko har udlignet, så der nu står 2-2. Dejlig stilling - så skal den bare holde! :)

I Parken er Danmark fortsat i kontrol, men der mangler fart. Den synes Åge Hareide også, så nu kommer Yussuf Poulsen på banen. Han erstatter Nicolai Jørgensen.

61'

I Kasakhstan fører Polen 2-1. Også derfor er det ekstremt vigtigt, at Danmark får tre point i aften. AC fører bolden op sammen med Højbjerg. Det danske tempo er dog faldet en smule her i anden halvleg. Det skal altså lige op igen, så den anden scoring kan komme. Måske den kommer her. Ankersen glider fint igennem. Prikker lige bolden lidt længere frem, så han kan trykke af, men afslutningen mangler en anelse kvalitet. Ærgerligt!

53'

Rigtig god speed fra Riza Durmisi. Han oversprinter Armeniens højreback og smider den bagud i feltet, men desværre er Nicolai Jørgensen kommet et skridt for langt frem. Da Jørgensen får fat i bolden i anden omgang, så sender han den hen i fødderne på en armenier. Godt dansk angreb med en ærgerlig afslutning.

Spørgsmål

Steffen:

Hvordan kan et fodboldforbund nægte at følge reglerne. Det er jo klokkeklart, at udeholdet har pligt til ikke at ligne hjemmeholdets dragt. Ikke omvendt?

Svar:

Danmark spillede jo helt i rødt, da tøjsponsoren var Adidas. Det har DBU angiveligt glemt at ændre hos UEFA, så derfor er Armenien i sin gode ret til at spille helt i hvidt. Det er dog ikke noget, jeg har fået bekræftet.

/ Christian, TV 2 SPORT