Livebloggen opdateres ikke længere.
Hvad skete der? Søndag eftermiddag indgik Dansk Industri en overenskomstaftale med sammenslutningen CO-Industri, der forhandler på vegne af cirka 230.000 danske lønmodtagere.
Den indeholder blandt andet en lønstigning, længere betalt barsel og ”stærkere værktøjer” til tillidsrepræsentanter ved lokale lønforhandlinger.
Det er ved at være aften, så vi siger tusind tak for i dag til Christian Lyhne Ibsen.
Vi har fået mange spørgsmål, og han nåede desværre ikke at svare på dem alle sammen. Men du kan stadig læse dem, vi nåede igennem, herunder.
Vil du læse mere om overenskomstaftalen, kan du få et overblik over hovedpunkterne i artiklen her:
Hej. Får Ungarbejdere også en lønstigning?
Hej Otto,
Ja, i de overenskomster, hvor ungarbejdere indgår, vil deres lønsatser også stige.
Venlig hilsen Christian
Hvordan vil man sikre, at arbejdsgiver reelt giver noget i lokalaftaler og ikke blot siger "nej, der er givet i hovedoverenskomsten"? Hvad er konsekvensen, hvis de ikke giver noget lokalt?
Hej Lotte,
Det prøver man via de nye værktøjer til tillidsrepræsentanterne, og kravet om at arbejdsgivernes dokumentation.
Venlig hilsen Christian
Hvor mange skal sige nej - før det bliver forkastet ?
Hej Steen,
Forligsmandsloven har klare regler for, hvad der skal til, når lønmodtagerne stemmer om aftalerne.
Hvis stemmeprocenten er 40 procent eller derover, så kan et simpelt flertal, dvs. over 50 procent, forkaste mæglingsforslaget. Hvis stemmeprocenten er under 40 procent, så skal nej-stemmerne være i flertal og udgøre mindst 25 procent af de stemmeberettigede.
Venlig hilsen Christian
Det, at bededag slet ikke har været et emne i forhandlingerne, kan det være en hæmsko for at få det stemt hjem, eller er det de øvrige aftaler, der har størst betydning? Hvilket tema, tror du, har der største betydning blandt industriens folk?
Jeg tror, at industriens ansatte – ligesom alle andre – er meget optagede af lønudviklingen og deres realløn.
Parterne har meget klart sagt, at St. Bededag ikke skylde fylde i overenskomstforhandlingerne. Det er politikerne der må stå på mål for afskaffelsen af Bededagen, siger de.
Det kan dog stadig være, at lønmodtagerne er sure over St. Bededag og derfor stemmer nej.
Venlig hilsen Christian
Hvad kan man spekulere i, at tillidsrepræsentanter skulle få af “bedre værktøjer til lokale forhandlinger”?
Det vi hører er, at tillidsrepræsentanter får mulighed for at afkræve dokumentation, hvis arbejdsgivere siger, at der ikke er råd til lønkrav.
Så arbejdsgiveren skal bevise, at virksomheden ikke har råd. For eksempel kan det handle om dokumentation for produktivitetsudviklingen i virksomheden.
Venlig hilsen Christian
Forstår ikke, at man siger, reallønnen kan hentes med dette. Hvis vi har haft inflation på 10% sidste år, og også vil have inflation de to næste år, hvordan indhenter 4 procent lønstigninger så det tabte?
Hej Anders,
Det er vigtigt at huske på, at lønnen bliver forhandlet lokalt på virksomhederne for langt de fleste lønmodtagere i den private sektor. Så lønstigninger bliver for langt de fleste højere end 4 procent over 2 år. De 4 procent er garanteret nu.
Venlig hilsen Christian
Tror du der er en risiko/chance for at det bliver stemt ned af medlemmerne?
Hej Hans Henrik
Svært spørgsmål, men der er i hvert fald øget risiko for konflikt denne gang end i de sidste mange overenskomstrunder.
Med industriforliget er vi kommet tættere på at undgå storkonflikt, men forligene kan stadig blive stemt ned.
Venlig hilsen Christian
Hvilke arbejdsgrupper får del i lønstigningen ?
Hej Heb,
Det indgåede forlig dækker 230.000 lønmodtagere i industrien. Det er alle lønmodtagergrupperne, fra industriteknikerne til de kontoransatte.
Vi snakker mest om industrioverenskomsten for de timelønnede, men der er faktisk to overenskomster – en for de timelønnede og en for funktionærerne. Funktionærerne har ikke lønsatser i deres overenskomsten.
Venlig hilsen Christian
Nu når arbejdsgiverne skal betale en større andel til pensionen, betyder det så også at vi får mere i udbetalt løn?
Ja. Pensionen er på 12 procent. Tidligere betalte arbejdsgiverne 8 procent og lønmodtagerne 4 procent. Nu skal arbejdsgiverne betale 10 procent, og lønmodtagerne kun betale 2 procent. Så de resterende 2 procent forbliver nu i den udbetalt løn.
Venlig hilsen Christian
Om et øjeblik sidder lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Christian Lyhne Ibsen klar til at svare på dine spørgsmål om overenskomsten.
Du kan allerede nu stille dine spørgsmål i toppen af livebloggen her.
Ifølge Las Olsen, Danske Banks cheføkonom, er den nyligt indgåede overenskomstaftale godt nyt for bundlinjen hos lønmodtagerne.
- Det er en solid lønstigning også sammenlignet med, hvad vi ser i verden omkring os, og det vil rundt regnet betyde, at reallønnen i 2024 er tilbage på samme niveau som i 2021, hvis ellers inflationen bliver, som vi forventer, siger han:
- Om der så rent faktisk kommer så store lønstigninger, når de lokale forhandlinger er på plads, er langt fra sikkert, men pilen peger mere opad for lønningerne efter dagens aftale.
Anja C. Jensen, som er forbundsformand i HK, skriver på Twitter, at søndagens aftale er den første af en række historisk svære forhandlinger.
– Stærkt gået! Nu skal vores dygtige forhandlere i HK Privat og HK Handel i gang, skriver hun.
Forbundsformand i Teknisk Landsforbund, Jannik Frank Petersen, siger i en skriftlig kommentar til Ritzau, at han er glad for aftalen.
– Det er en aftale, som har stor fokus på lokal lønudvikling, som er afgørende for at sikre ordentlige lønninger. Samtidig rummer aftalen også rigtig fine elementer i forhold til efteruddannelse, lyder det.
Dansk Metals formand, Claus Jensen, siger til TV 2 News, at der ikke er et bestemt element, som særligt overbeviste ham om, at man kan lave en aftale.
- Jeg synes, at det er svært at fremhæve en bestemt ting. Når du forhandler en overenskomst, så er det det samlede hele, siger han.
Mathias Dollerup Sproegel, som er seniorøkonom hos Sydbank, siger i en analyse, at han vurderer, at købekraften kan blive genoprettet over de næste to til tre år, når man tager industriens overenskomst og de forventede lokale lønstigninger.
Han kalder også lønstigningerne "i den høje ende."
- Det er en direkte konsekvens af en meget lav ledighed og en tårnhøj inflation. Dansk økonomi er dog heldigvis bundsolid og kan godt holde til lønstigninger på omkring 4 procent, uden at konkurrenceevnen forringes væsentligt. Lønstigninger på 4 procent bør heller ikke skabe løn- og prisspiraler, lyder det i analyse, som er sendt til Ritzau.
Pressemødet med Dansk Industri og CO-Industri er nu afsluttet.
På mødet blev frembragt:
Claus Jensen bliver spurgt om, hvorfor store bededag ikke har været en del af forhandlingerne.
- Jeg ved ikke, om det er det rette sted at rette vores vrede imod arbejdsgiverne. Fordi politikerne laver nogle helt eklatante ændringer, siger Dansk Metal-formand Claus Jensen.
Han mener, at fagforeningerne har haft mulighed for at påvirke løn og lignende i overenskomstforhandlingerne, men ikke store bededag.
HK Privat repræsenterer en stor del af funktionærerne på området. Simon Tøgern, som er formand for HK Privat, kalder lønstigningen efterspurgt, i en pressemeddelelse.
HK Privat er også glad for, at aftalen giver en styrkelse af de tillidsvalgtes rolle og mulighed for at påvirke de lokale lønforhandlinger.
Spørgsmålet om afskaffelsen af store bededag har været meget omtalt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.
Dansk Metals formand, Claus Jensen, understreger, at store bededag er en politisk beslutning. Derfor har det ikke været en del af forhandlingerne.
TV 2s Ole Krohn spørger om udeladelsen af store bededag har været en "fidus" for forhandlingsparterne, da parterne er interesseret i et større arbejdsudbud.
- Jeg accepterer ikke den præmis, du stiller op. Vi har et samfund, som mangler hænder på alle leder og kanter. Det er en problemstilling, som politikerne har sat sig for at løse. Det er et samfundsbehov, siger Lars Sandahl Sørensen:
- Man har valgt at løse en problemstilling, som vi ikke har foreslået. Det er ikke vores ansvarsområde. Det er ikke vores mandat.
Kim Graugaard, som er viceadministrerende direktør hos Dansk Industri, siger på pressemødet, at det er en dyrere overenskomst end den forrige.
I forvejen var den seneste overenskomst dyr ifølge Dansk Industri.
Men Kim Graugaard mener, at der er fundet en god balance for lønmodtagerne og virksomhederne.
