Seneste nyt om krigen i Ukraine 21. marts 2023

Hvis man havde forventet store nyheder om den kinesiske holdning til krigen i Ukraine efter mødet mellem Xi Jinping og Vladimir Putin, var det ikke det, man endte med at få. 

Nogle håndtryk og en bekræftelse af, at de to lande stadig er venner, blev det til, men i praksis har intet ændret sig i forhold til den kinesiske rolle i krigen i Ukraine, siger TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt.

- Der er absolut intet nyt, der er sket. Det er måske det mest interessante. Der har været et møde mellem Kina og Rusland, og der kom ikke noget afgørende nyt, siger han.

Det er ingen hemmelighed, at Kina og Rusland vil forsøge at ændre magtbalancen på verdensplan, så USA ikke længere svinger dirigentstokken, og det var da også mest af alt det, mødet havde fokus på. 

- Så det er altså med at holde tungen lige i munden. Der er intet nyt (om Kina og Ukraine, red.).

Alligevel kan ukrainerne måske godt have set sig en smule fortørnet over, at Kina tager til Moskva med et postulat om at ville mægle for fred, men bruger tre dage på fine middage med Putin og hans repræsentanter, mens de endnu ikke har ringet til Zelenskyj.

- Men ukrainerne har sådan set meget respekt for Kina. De har meget handel med Kina. Det er ikke sådan, at de ikke har tiltro til Kina eller ikke bryder sig om dem. Man ved godt, at de er venner med Rusland, men også at de er afhængige af Europa, og at Kina ikke er interesseret i tredje verdenskrig, siger Rasmus Tantholdt. 

Talsmand for Det Hvide Hus sikkerhedsråd, John Kirby, kommenterer netop nu dagens møde mellem Kinas præsident, Xi Jinping, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Fra amerikansk side er man ikke just imponeret over de to verdenslederes bestræbelser på at fremstå som fredsmæglere, lyder det fra John Kirby.

- Vi har ikke set noget som helst, som Xi og Putin har sagt, der får os til at tro på, at krigen i Ukraine slutter snart, siger Kirby.

Han siger, at Kina allerede er involveret i Ruslands krig mod Ukraine, og at kinesiske selskaber sælger uspecificerede ting til Rusland, som bruges i krig mod ukrainerne. Derfor modsiger John Kirby kineserne, der tidligere tirsdag sagde, at de var upartiske i krigen:

- Kina har ikke en upartisk rolle i krigen i Ukraine.

Samtidig kritiserer USA en række af udtalelserne fra Xi Jinping og Vladimir Putin og siger, at de to landes eneste interesse er at få hele verden til at gøre, som de vil have. 

- Hvis Kina gerne vil spille en konstruktiv rolle, så kan de bede Rusland om at ende krigen, siger John Kirby.

USA anser ikke samarbejdet mellem Kina og Rusland som en alliance. 

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger ifølge Reuters, at Ukraine har inviteret Kina til samtaler om fred i landet, men at de endnu ikke har fået et svar fra kineserne.

Men ukrainerne er ikke med på det kinesiske 12-punktsforslag og ønsker derfor at få kineserne over på deres egen fredsplan, hvilket involverer, at alle russiske tropper trækker sig ud fra de ukrainske grænser. Det gælder også halvøen Krim, der har været annekteret siden 2014. 

Forsvaret havde tirsdag skibe i området øst for Bornholm. Det bekræfter Forsvarskommandoens presseafdeling til Berlingske.

- Forsvaret er til stede med skibe øst for Bornholm. Af operationsmæssige hensyn har vi ikke mere at tilføje, oplyser Forsvaret i et skriftligt svar til avisen.

Ifølge hjemmesiden MarineTraffic, hvor man kan følge skibes positioner, har både fregatten Niels Juel, patruljeskibet Rota og dykkerfartøjet Søløven befundet sig i farvandet.

Farvandet øst for Bornholm blev i september verdensberømt, da rørledningerne til gasledningen Nord Stream 2 blev udsat for eksplosioner.

Siden har årsagen til eksplosionerne været genstand for spekulationer.

I en fælles udtalelse siger Kina og Rusland, at de trods det øgede samarbejde ikke kommer til at indgå i en militær eller politisk alliance med hinanden. Derudover understreger de, at deres samarbejde ikke vil være "konfrontatorisk" uden yderligere at bidrage med en forklaring på, hvad dette betyder.

Derudover vil de to lande holde flere militærøvelser sammen.

Kina og Rusland fordømmer samtidig NATO's "øgede interesse" i Asien, hvor særligt Sydkorea og Japan har tætte samarbejder med flere medlemmer af alliancen. Derudover har Taiwan også tætte bånd til Vesten. 

Storbritannien har besluttet sig for at sende ammunition med forarmet uran til Ukraine, hvilket er en særlig type panserbrydende ammunition. Det gjorde den britiske forsvarsminister klart i et høringssvar mandag. 

Og det vil få alvorlige konsekvenser, advarer russerne.

Først sagde præsident Vladimir Putin efter mødet med Kinas præsident, Xi Jinping, at det vil få konsekvenser for briterne, at de sender denne type ammunition til Ukraine.

Nu advarer Ruslands forsvarsminister, Sergej Shoigu, om, at den britiske beslutning medfører, at der er "færre og færre" skridt tilbage, før det vil føre til "atomkollision" i Ukraine. 

Det er dog langtfra første gang, at Rusland rasler med atomsablen. De har gentagne gange nævnt atomvåben i forbindelse med Vestens optrapning af støtten til Ukraines forsvar. 

Efter mødet mellem Ruslands og Kinas præsident siger sidstnævnte nu, at kineserne vil holde sig "upartisk" i forhold til krigen i Ukraine. 

Den russiske præsident hylder Xi Jinping som en af "sine kære venner", som han ønsker at være "i konstant kontakt med", og han ser venskabet mellem de to lande vokse efter mødet i Moskva. 

Op til mødet i Moskva har Putin gentagne gange understreget, at der var tale om to verdensledere, som mødtes i øjenhøjde. En række eksperter har dog modsagt dette. Professor Kjeld Erik Brødsgaard fra CBS har blandt andet kaldt Rusland "en økonomisk dværg" i forhold til Kina, og til Reuters lyder vurderingen da også, at Putin virkede anstrengt, mens Xi Jinping virkede rolig og ovenpå.

Vladimir Putin understregede flere gange efter mødet, at samtalerne har "styrket" samarbejdet mellem de to nationer, og inviterede Kina til at samarbejde endnu mere med Rusland ved blandt andet at hjælpe kinesiske virksomheder til at åbne i landet.

Xi Jinping kaldte samtalen for "venligtsindet og åben". Han kaldte ligeledes Putin for sin "gode ven" og sagde, at han er glad for deres samarbejde. 

Den russiske præsident har nu åbnet op for at tage imod det kinesiske forslag for fred i Ukraine, siger han ifølge Reuters.

Men det kræver, at Vesten og Ukraine går med på ideen, siger Vladimir Putin.

Planen, der blandt andet kaldes 12-punktsplanen, har dog ikke mange støtter i Vesten, da den blandt andet indeholder en ophævelse af alle sanktionerne mod Rusland og en "Opgivelse af koldkrigsmentaliteten og de militære blokke og alliancer, som stammer fra den periode." NATO blev skabt under denne periode, men Kina langer ikke konkret ud efter den vestlige forsvarsalliance i sit forslag, som du kan læse mere om her:

Se også

Xi Jinping har besøgt Putin 39 gange før, men denne gang handler det om Europas fremtid

Mødet mellem Vladimir Putin og Xi Jinping har nået en ende, og de har underskrevet en aftale om "strategisk samarbejde", skriver Reuters.

Putin har efter mødet kaldt sine samtaler med sin kinesiske pendant for "konstruktive" og "succesfulde". Han håber at være i "konstant kontakt med Xi", siger han til statsmediet Ria ifølge Reuters. 

Næsten alle detaljerne i en aftale mellem Kina og Rusland om en ny russisk gasledning er færdigarbejdede, lyder det fra Vladimir Putin, som næsten tør garantere, at projektet bliver vedtaget. Det skriver Reuters. 

Den russiske stat vil hjælpe Kinas virksomheder med at tage over der, hvor mange vestlige virksomheder slap, da de forlod landet efter invasionen af Ukraine. Det siger Putin ifølge Reuters. 

Den russiske præsident, Vladimir Putin, siger ifølge Reuters, at Kina og Rusland er blevet enige om at øge deres gashandel, og at Kina frem mod 2030 vil importere 98 milliarder kubikmeter gas fra russerne.

EU importerede den samme mængde i 2021. 

De irske myndigheder har over for The Irish Times gjort klart, at de vil anholde Ruslands præsident, Vladimir Putin, hvis han flyver til deres territorium.

Meldingen skyldes en arrestordre udstedt af Den Internationale Straffedomstol (ICC), som anklager Putin for at være ansvarlig for menneskerettighedskrænkelser i Ukraine. 

Danmark har i 2022 brugt 1,38 procent af bruttonationalproduktet (bnp) på det danske forsvar.

Det viser et estimat fra forsvarsalliancen NATO, der mandag har offentliggjort sin årsrapport fra 2022.

De 1,38 procent af bnp svarer til 38,7 milliarder kroner på forsvar. Det er det højeste beløb, Danmark har skudt i dansk forsvar, siden NATO-målsætningen om 2 procent blev fastlagt i 2014.
 

- Sverige vil også blive et fuldbyrdet medlem af NATO, siger Stoltenberg på et spørgsmål omkring de udfordringer, som landets medlemskab har medført.

Ungarn og Tyrkiet har endnu ikke godkendt Sveriges medlemskab af NATO. 

Jens Stoltenberg bliver spurgt ind til Kinas præsident Xi Jingpings møde med Vladimir Putin.

NATO-chefen siger, at man ser et stærkere samarbejde mellem de to stormagter.

Stoltenberg minder om, at Xi og Putin også mødtes til OL i Beijing i 2022 – få dage før at Rusland invaderede Ukraine.

Alle lande har øget deres forsvarsbudgetter siden 2014, hvor Rusland annekterede Krim-halvøen, siger Jens Stoltenberg.

- Jeg forventer, at alle lande hurtigt vil bruge flere penge på forsvaret, siger han. 

Nu er det tid til spørgsmål fra journalister i salen.

Første spørgsmål går på, hvor mange lande der i øjeblikket bruger mindst 2 procent af bnp på deres forsvar. 

Svaret er i alt syv NATO-lande, lyder det fra Stoltenberg. Der er i øjeblikket i alt 30 NATO-lande i forsvarsalliancen.

- Vi havde forventet et højere tal, siger NATO-chefen, der igen opfordrer alle NATO-lande til at bruge flere penge på forsvaret – ikke mindst set i lyset af den igangværende krig i Ukraine.

- Jeg forventer, at NATO-landene vil blive enige om at bruge mere på forsvar på NATO-topmødet i juli, siger Jens Stoltenberg.

NATO-landenes forsvarsudgifter er steget voldsomt det seneste år som følge af krigen i Ukraine.

Stoltenberg opfodrer alle NATO-lande til – som minimum – at bruge 2 procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvaret.

Jens Stoltenberg fokuserer på, at Finland og Sverige ønsker at blive medlemmer af NATO.

Det skal gerne ske så hurtigt som muligt, lyder det fra talestolen.

- Det var et chok, men ingen overraskelse, at Putin gik ind i Ukraine, siger Stoltenberg.

Generalsekretæren fremhæver, at NATO var klar til at beskytte Ukraine imod den russiske aggression.