Tak for i aften
Denne liveblog bliver ikke opdateret yderligere torsdag aften.
Vi gldæer os til fredag, hvor det for alvor går løs med Tour de France-starten i Danmark.
God aften.
Mvh. Bo Bentsen og Jonas Sauermilch, TV 2 SPORT
Hvad sker der? Fredag starter Tour de France med en enkeltstart i København. Her får du seneste nyt frem mod den historiske begivenhed.
Denne liveblog bliver ikke opdateret yderligere torsdag aften.
Vi gldæer os til fredag, hvor det for alvor går løs med Tour de France-starten i Danmark.
God aften.
Mvh. Bo Bentsen og Jonas Sauermilch, TV 2 SPORT
Ting man ikke ser hver dag: Tour de France-stjerner holder pause midt på en dansk landsvej et sted på Sjælland.
Seks personer – inklusive tre ryttere – fra Tour de France-holdet Bahrain-Victorious har i ransagninger i denne uge fået beslaglagt mobiltelefoner, computere og medikamenter, hvis oprindelse er ukendt.
Det oplyser anklagemyndigheden i franske Marseille, som står bag efterforskningen af holdet, i en pressemeddelelse. Det skriver det store franske medie Le Parisien torsdag aften.
Den seneste af disse ransagninger blev foretaget af Københavns Politi og fandt sted torsdag morgen på Scandic i Glostrup, hvor Bahrain Victorious-holdet bor inden Tour de France-starten i Danmark.
En holdmanager, en læge samt tre unavngivne ryttere og en osteopat er blevet undersøgt.
Undersøgelse af personerne på Bahrain-Victorious sker på grund af mistanke om eventuelle brud på dopingreglerne, lyder det videre i pressemeddelelsen.
Hej. Hvor og hvornår kan man se rytternes rygnummer. Hilsen Jens Andersen Lejre
Hej Jens,
Dem får du lige her:
Mvh. Jonas, TV 2 SPORT
Hej... Hvor kan jeg finde alle starttiderne for i morgen?
Hej Thomas,
Du finder de vigtigste starttider herunder. God fornøjelse.
Mvh. Jonas, TV 2 SPORT
TV 2 SPORTs cykelekspert, Emil Vinjebo, undrer sig over, at holdet først sender Tadej Pogacar ud på fredagens enkeltstart klokken 17.05. Risikoen for regn er nemlig større, jo længere op ad dagen vi kommer, og derfor har mange af de andre hold valgt at sende deres klassementsryttere tidligt ud på enkeltstarten for at undgå regn.
Primoz Roglic starter for eksempel klokken 16.20, mens Pogacar altså først kommer afsted klokken 17.05.
- Man tager en chance ved at vælge den strategi, for alt tyder jo på, at der er større risiko for både regn og vind, jo længere vi kommer hen på dagen og aftenen. Og hvis der kommer regn, så får det uden tvivl afgørende betydning for tiderne, siger Emil Vinjebo.
- Jeg havde helt klart valgt samme strategi som for eksemepel Jumbo-Visma, der sender de to klassementsryttere i Vingegaard og Roglic afsted som de første, siger Emil Vinjebo, der dog ikke regner med, at Pogacar kommer i problemer:
- Så stor forskel er der heller ikke på at starte klokken 17.05 som Pogacar og klokken 16.20 som Roglic. Jeg vurderer ikke, at det har den helt store betydning. Men det kan det alligevel hurtigt få, hvis vejrsituationen ændrer sig.
Andreas Kron og resten af Lotto-Soudal-holdet skal nu kun sove én gang, inden at Touren går løs.
Quick-Step har tre debutanter med ved årets Tour de France. Blandt andre danske Mikkel Honoré, der står yderst til venstre på billedet herunder.
Siger det noget om hvem der er den "største" kaptajn. At Roglic starter før Vingegaard og derved har mindre sandsynlighed for regn. Eller at Vingegaard har lidt mere tid til at se ruten og de svære stykker an?
Hej Kenneth,
Ja, det gør det faktisk! I hvert fald hvis man spørger Emil Vinjebo. Du kan læse historien herunder:
Mvh. Jonas, TV 2 SPORT
Klokken 16.26 fredag tager Mads Pedersen hul på enkeltstarten i Københavns gader.
DMI melder om tørvejr omkring starten af 1. etape klokken 16 og størst risiko for regn senere.
Det er da også vejrudsigten, der har fået den tidligere verdensmester til at rulle tidligt afsted.
- Jeg har selv valgt sammen med holdet, at jeg skal starte som en af de første. Chancerne for regn er større i slutningen af cykelløbet, og der er også mindre vind tidligt. Så det er helt bevidst, siger Mads Pedersen på et pressemøde torsdag.
/Ritzau
Den schweiziske stjernerytter Stefan Küng, der sammen med FDJ-holdet bor på samme hotel som Bahrain Victorious, er irriteret over den ransagning, som Københavns Politi torsdag morgen foretog på Scandic i Glostrup.
- Det giver et billede af, at vi alle er snydere, og det er ikke særlig rart, siger Küng til Cyclingnews.
- Jeg håber bare, at de bliver retsforfulgt, hvis der er noget. Men jeg håber også, at der kommer en offentlig undskyldning, hvis ikke man finder noget.
Israel-Premier Tech og Jakob Fuglsang holder lige nu pressemøde i Bella Center i København før fredagens Tour-start.
Du skriver at "Starttiderne bestemmes ud fra sidste års slutstilling i Tour de France." Det giver for mig ingen mening når den første starter kl 16, og den sidste kl 18:55, men Tadej Pogacar starter 17.05, Jonas Vingegaard 16.42 og Ben O'Connor 16.40. Burde de så ikke starte sidst?
Hej Jimmi,
Holdene får tildelt de slutplaceringer, som de havde i sidste års Tour de France-klassement. Det vil sige, at UAE Team Emirates, der vandt sidste års Tour med Tadej Pogacar, bliver sidste hold til at sende en rytter afsted i morgen. Men holdene bestemmer selv hvilke af deres ryttere, de fordeler på deres tildelte starttider.
Giver det mening?
Mvh. Jonas, TV 2 SPORT
TV 2 SPORT har netop overværet Bahrain Victorious' pressemøde dagen før Tour-starten.
Og det store emne var naturligvis den ransagning, som holdet var udsat for i morges på deres hotel i København.
- Vi har ikke mere at sige. Vi vil gerne have mere info fra efterforskerne. Bare for at kunne forstå den efterforskning, der er i gang mod os. I dette øjeblik er holdet fuldt fokuseret på det store cykelløb og på at nå de sportslige mål.
Sådan lød den korte besked fra holdets performance director Vladimir Miholjević.
Rytterne fik ikke lov at svare på spørgsmål relateret til ransagningen. Men der var ingen spørgsmål om det sportslige, så pressemødet blev hurtigt lukket ned igen.
Hvordan bestemmes startrækkefølgen fredag? Pga vejret kan det jo have stor indflydelse.
Hej Henrik,
Ja, det kan have kæmpe stor betydning. Og det er holdene tilsyneladende også godt klare over. I hvert fald er mange af klassementsrytterne samt favoritterne til etapen sat til at starte tidligt på dagen.
Starttiderne bestemmes ud fra sidste års slutstilling i Tour de France.
Mvh. Jonas, TV 2 SPORT
Så er der starttider til fredagens enkeltstart i København. Dyk ned i dem her.
Jonas Vingegaard og resten af Jumbo-Visma-mandskabet er i dag ude for at træne på morgendagens enkeltstartrute.
Folkene bag Tour de France er i fuld sving i disse timer. For der er meget, der skal forberedes til en Grand Depart.
Blandt andet er start- og målområderne ved at blive opført til fredagens enkeltstart.