Formel 1: Kvalifikation i Aserbajdsjan

Charles Leclerc var suveræn, da han smadrede sine konkurrenter i Baku. 

Ferrari-køreren starter foran de to Red Bull-kørere, Sergio Perez og Max Verstappen, mens Leclercs holdkammerat, Carlos Sainz var fjerdehurtigst.

SLUT

Tak for i dag

Vi lukker så småt ned for vores livedækning af kvalifikationen i Baku. 

Tak for at læse med - og tak for de gode spørgsmål undervejs. 

Vi vender tilbage i morgen! 

// Anes, TV 2 SPORT

Spørgsmål

Martin:

1.5 sekund fra Leclerc til Hamilton, gad vide hvornaar han giver op, og siger han ikke gider vaere til grin mere.

Svar:

Hej Martin, 

Han har da gjort et godt forsøg i dag, hvor han har været meget opgivende over radioen. 

Mercedes-raceren hopper godt nok meget på asfalten i Baku. 

// Anes, TV 2 SPORT

Q3, 0'

Perez slår Verstappen!

Jeg æder mine ord. 

Perez starter som toer, mens Verstappen må tage til takke med tredjepladsen. 

Sainz er nede som nummer fire. Av av av en omgang Leclerc.

Q3, 0'

Verstappen foreløbig toer

Verstappen er braget ind på andenpladsen. 

Perez er på vej rundt, men det ser ikke ud til, at mexicaneren kan slå sin holdkammerat.

Q3, 1'

Leclerc lynende hurtig

Meget skal gå galt, hvis Leclerc ikke skal starte på pole. 

Et halvt sekund hurtigere end Sainz' tid! 

Hold da op en omgang.

Q3, 1'

Sainz forbedrer sig ikke

Sainz er meget langsommere igennem første sektor. 

Han kommer ikke til at forbedre sig. Nu kommer Leclerc og Verstappen bagfra!

Q3, 2'

Kørerne er på vej rundt nu

Nu er kørerne så småt på vej ud på deres sidste flyvende omgang. 

Carlos Sainz fører an. Lad os se, om spanieren skal starte som etter i morgen.

Kommentar

Bruno:

Spændende. Der er lige byttet rundt på topkørerne i de to topteams, som de sædvanligvis har fordelt sig; Sainz over Leclerc, og Perez over Verstappen.

Q3, 4'

Sainz på vej mod første pole

Spanieren har aldrig været hurtigst i kvalifikationen. 

Han har heller aldrig vundet et løb. Det er blevet til adskillige podierpladser - heriblandt andenpladser. 

Skal det her være weekenden, hvor Sainz får hul på bylden?

Status lige nu

Lige nu er top ti som følger: 

  1. Sainz
  2. Leclerc
  3. Perez
  4. Verstappen
  5. Gasly
  6. Russell
  7. Vettel
  8. Hamilton
  9. Alonso
  10. Tsonoda
Q3, 7'

Status på favoritterne

Så fik vi de fire "tunge" drenge rundt. 

Sainz er hurtigst! Leclerc kommer snert efter, mens Perez runder det foreløbige podie af. 

Verstappen er fjerde hurtigst lige nu.

Q3, 8'

Nu er favoritterne på vej

Sainz fører an på brugte dæk. 

Nu kommer favoritterne rundt. 

Spørgsmål

Bruno:

Fedt Hamilton lige stemplede ind. Jeg tror, at hvis først HAM får tillid til bilen og de (måske?) begynder at blande sig i toppen med Ferrari og Red Bull, så ser vi en HAM der virkelig træder i karakter. Han trives bare ikke helt, hvis han ikke er med i toppen eller ilden ikke brænder under ham.

Svar:

Hej Bruno, 

Jeg er enig. Formel 1 er bare fedest, når de helt store dyster mod hinanden. 

Hvis først Hamilton får blod på tanden og kan sætte sig selv op, så kan det blive spændende. 

Mercedes skal dog først have styr på bilen.

// Anes, TV 2 SPORT

Q3, 12'

Grønt lys

Så er den afgørende del af kvalifikationen sat i gang. 

Nu skal startplaceringerne fordeles!

Spørgsmål

Jens Kjær:

HAAS,- Er det bilerne, kørerne, eller ‘teamet som er primær årsagen til deres dårlige resultater.

Svar:

Hej Jens, 

Det er nok desværre en kombination af alle tre. 

Schumacher har været dyr hidtil, da han har smadret raceren et par gange efterhånden. Vi har også set, at Haas strategimæssigt har truffet dårlige beslutninger, som har kostet. 

// Anes, TV 2 SPORT