Afstemning om forsvarsforbeholdet

Tidligere DF-formand Kristian Thulesen Dahl holdt væk fra Dansk Folkepartis valgfest på Christiansborg. Og det fik meget mere opmærksomhed, end han havde regnet med, skriver han i en SMS til Ritzau:

- Jeg tænkte faktisk, at det sagtens kunne køre på Borgen uden mig. Jeg er jo fratrådt - og andre er nu i ledelsen af partiet.

- Det er heller ikke mig, der skal spille nogen rolle sådan en aften. Det er - og har altid været - partilederne, der har ansvaret for at udlægge teksten.

- Så jeg forstår faktisk ikke, at det skal have så stor opmærksomhed, skriver han.

I 1993 udløste en EU-afstemning så voldsomme optøjer på Nørrebro i København, at politiet affyrede 113 skud mod demonstranter.

29 år senere lyser EU-modstanden væsentlige svagere på Nørrebro. Ved dagens afstemning sagde 65,4 procent ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, mens 34,6 procent stemte nej.

På landsplan blev det også et klart ja med 66,9 procent mod 33,1 procent. Det resultat er så overbevisende, at det er kommet bag på alle partier, vurder TV 2s politiske redaktør Hans Redder.

- Venstrefløjens EU-skepsis er nærmest kollapset, siger han.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, glæder sig over de "fremragende" nyheder om det danske valgresultat. Det skriver han på Twitter.

En række andre europæiske toppolitikere har også taget imod det danske valgresultat med glæde. Blandt andre den svenske udenrigsminister, den tyske udenrigsminister, EU's udenrigschef.

Og slutteligt, spørgsmålet til 1 millioner kroner: 

Kommer der snart folketingsvalg? 

- Valget kommer, når det kommer. Men jeg kan sige så meget, at det senest bliver om et år, griner Mette Frederiksen. 

Der skal senest afholdes folketingsvalg i juni 2023 – altså om et år. 

Er det ikke en voldsom sprække i blå blok, at I har været så uenige på det her punkt? 

- Nej. Altså det er en gammel nyhed, at vi er uenige. Hvis jeg var enig med de andre blå partier, så havde jeg jo ikke stiftet mit eget parti, svarer Pernille Vermund. 

Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti er de eneste partier i blå blok, der har anbefalet danskerne et nej. 

Nu er 100 procent af stemmerne talt op. Valgdeltagelsen ender på 65,8 procent. Stemmerne fordeler sig således:

• JA: 66,9
• Nej: 33,1 

Det er endnu ikke alle valgkredse, der er 100 procent optalt. Indtil videre ser danmarkskortet ud til at blive helt grønt – det vil sige ja i alle kredse. 

Tryk på din valgkreds på kortet for at se, hvordan stemmerne fordeler sig.

Ifølge Jakob Ellemann er det agørende, at der så hurtigt som muligt kommer gang i debatten om, hvad for samarbejder og missioner Danmark skal være en del af. 

- Jeg kan rydde kalenderen, så vi kan gå i gang allerede i morgen formiddag, siger V-formanden. 

Flere af ja-partierne har blandt andet nævnt den fredsbevarende EU-mission i Bosnien-Hercegovina som en mulighed.  

Søren Pape maner dog til besindighed. 

- Det er jo ikke sådan, at vi bare skal sende vores soldater ud. Lige nu er de også travlt optaget i Baltikum, siger Søren Pape med henvisning til, at Danmark lige nu har cirka 600 soldater i Letland. 

Frie Grønnes formand Sikandar Siddique pointerer, at det er dejligt med et ja, men han mener ikke, at partierne kan være tilfreds med valgdeltagelsen på 65,8 procent. 

Det er den næstlaveste valgdeltagelse ved en EU-folkeafstemning. 

- Vi må finde ud af, hvad vi kan gøre for at det bliver bedre, siger Sikandar Siddique. 

Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti, kalder folkeafstemningen "første skridt". 

- Nu begyndet det næste. Nu skal vi snakke om, hvordan Forsvaret skal sættes sammen. Og det synes jeg, at vi skal sætte turbo på, siger han. 

Det nuværende forsvarsforlig udløber i 2023, men allerede nu er der landet en aftale om stigende udgifter til Forsvaret. Helt konkret 18 milliarder kroner ekstra om året for at nå målet om at bruge 2 procent af bnp på Forsvaret i 2033. 

For Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, har et af de bærende argumenter været, at hun ikke mener, at det danske forsvar har hverken materiel eller personel til at kunne deltage i EU-missioner. 

- Politikerne skal holdes i kort snor, og vi skal sikre, at de ikke sender de danske soldater ud til alle mulige missioner i håbet om, at konflikter kan skabe demokrati, siger hun.

Også Enhedslistens Mai Villadsen har den bekymring: 

- Når jeg kigger ned over listen af missioner, bliver jeg bekymret, lyder det. 

Jakob Ellemann-Jensen giver udtryk for, at Danmark med aftenens resultat sender et stærkt signal til Putin. 

- Jeg håber, at Putin er så indebrændt, at han ikke engang vil skrive det ned i sin dabog, siger V-formanden. 

Han understreger dog, at det ikke kun handler om signaler, men om reel politik, og at Danmark fremover kan mere ved at være med i EU-forsvarssamarbejdet. 

Morten Messerschmidt, formand for DF, har været frontfigur for nej-siden. Det står nu klart, at flertallet af danskerne vil noget andet end DF og de to andre nej-partier, Nye Borgerlige og Enhedslisten. 

- Jeg nærer den dybeste repsekt for danskernes valg. Jeg håber, at de partier, der har ønsket at få forbeholdet afskaffes, vil bruge ja'et fornuftigt. 

Morten Messerschmidt giver desuden udtryk for, at han ønsker, at der i fremtiden skal være flere folkeafstemninger. 

- Vi skal altid stemme om mere EU. Det kunne jo også gå den anden vej, siger Morten Messerschmidt. 

Nu er partilederdebatten i gang. Den styres af TV 2s Cecilie Beck og DR's Kåre Quist. 

Mette Frederiksen får det først ord: 

- Jeg er først og fremmest glad og stolt på Danmarks vegne. Jeg synes, at vi har valgt rigtigt, og at vi stiller os tættere på vores naboer og allierede, siger hun.

Hun understreger, at alt tyder på, at det er det størtste ja nogensinde ved en EU-folkeafstemning. Det viser TV 2s prognoser også. 

99 procent af stemmerne er nu optalt. Det viser følgende resultat:

• Ja: 66,9 procent
• Nej: 33,1 procent

Selvom det er en festdag for Det Konservative Folkeparti, var det ikke en lang fest, der fandt sted i partiets lokale på Christiansborg. 

Omkring klokken 22.15 var lokalet ved at være tomt, og oprydningen var så småt gået i gang.

De 13 partiledere deltager om lidt i en partilederdebat på Christiansborg. Det sker, efter at det står klart, at Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet. 

Følg med her. 

Ligesom EU-Kommissionens formand glæder formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, sig over det danske resultat, som han kalder "historisk".

- Verden har ændret sig, siden Rusland invaderede Ukraine. Denne beslutning vil gavne Europa og gøre borgerne i både EU og Danmark sikrere og stærkere, skriver han på Twitter.

Ved seneste forbeholdsafstemning blev Gentofte-kredsen den kreds med flest ja-stemmer. Med 93,2 procent af stemmerne talt op ligger den nordsjællandske kreds foreløbigt igen i toppen af ja-kredse.

Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, glæder sig over det danske ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

- Danmarks ekpertise på forsvarsområdet er meget værdsat. Jeg er overbevist om, at både Danmark og EU vil drage nytte af denne beslutning, skriver hun på Twitter.

Statsministeren taler nu til den del af befolkning, der har stemt nej til at afskaffe forbeholdet. 

- Under valgkampen mødte jeg en kvinde, der sagde til mig: "Jeg plejer at stemme nej, men overvejer at stemme ja denne gang. Men lover du mig så ikke at tage til indtægt, at de andre forbehold skal afskaffes?".

Det lovede Mette Frederiksen, og det vil hun gerne love igen i aften, lyder det. 

- Det har handlet om forsvarsforbeholdet, ikke andet, siger statsministeren.