Spørgetime med statsminister Mette Frederiksen

Hvad skete der? Der var spørgetime i folketingssalen med statsminister Mette Frederiksen (S). Det var i øvrigt folketingsårets sidste.

Tre højdepunkter fra dagens spørgetime med statsministeren

Inden vi forlader Christiansborg helt for denne gang, skal I lige have tre nedslag i dagens spørgetime, der altså er folketingsårets sidste: 

1. "Benzin på bålet" var et hyppigt brugt udtryk. For et af dagens helt store emner var, hvordan man kan hjælpe dem, der er hårdest ramt af prisstigningerne?

Regeringen mener fortsat, at det er muligt at give en hjælpecheck til blandt andre de fattigste pensionister. Men de borgerlige og Radikale Venstre frygter, at det vil få inflationen til at blusse endnu mere op, hvis hjælpen er finansieret af øget statsunderskud, som regeringen først foreslog.

- Hvis man går ind og prøver at slukke en brand med benzin, får man et rigtig træls resultat ud af det,  som Jakob Ellemann-Jensen formulerede det. 

2. Vi skal "et spadestik dybere", sagde statsminister Mette Frederiksen (S) flere gange. Både da Torsten Gejl fra Alternativet spurgte om unges mistrivsel, og da Pia Olsen Dyhr (SF) efterlyste handling på den psykiatriplan, regeringen har lovet. 

I begge tilfælde udtrykte statsministeren en bekymring for, at de unge i dag har færre relationer og forpligtende fællesskaber. Det er nemmere at have det godt, hvis man går til håndbold og har venner og et fritidsjob, end hvis man ligger derhjemme og glor på sociale medier i fire-fem timer dagligt, som flertallet af danske teenagepiger gør, ifølge statsministeren.

3. Og så var der et spørgsmål, der ikke blev besvaret. Venstreformanden Jakob Ellemann-Jensen spurgte til sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen (V), der selv sad i folketingssalen og så med.

I et halvt år har den tidligere forsvars-, finans- og beskæftigelsesminister været sigtet for landsforrrædderi. Ellemann rasede over, at regeringen endnu ikke har besluttet, om der skal rejses tiltale, eller om sigtelsen skal frafaldes, selvom efterforskningen er afsluttet. 

Men det ville Mette Frederiksen ikke svare på. 

Derudover kom vi selvfølgelig forbi forsvarsforbeholdet, det planlagte modtagecenter i Rwanda, skattelettelser og Pernille Vermunds "bluff", som statsministeren kaldte det. Det kan I læse mere om i bloggen herunder. 

Tak, fordi I læste med. 

- Hvis man prøver at slukke en brand med benzin, får man et rigtig træls resultat

Venstres formand mener, at regeringen "tager den grønne omstilling som gidsel" ved at lægge forhandlingerne om kompensation for prisstigningerne til danskerne over i forhandlingerne om den grønne skattereform. 

De skal skilles ad "i en ruf", mener han. Og han understreger, at det efter hans mening slet ikke er ansvarligt at sende flere penge ud i systemet, når der er høj inflation. 

- Hvis man går ind og prøver at slukke en brand med benzin, får man et rigtig træls resultat ud af det, lyder det fra Ellemann. 

Han foreslår selv at lette skatter og udgifter. 

Ellermann raser over manglende svar om sigtelse af Claus Hjort

Nu stiller Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, op til svare på pressens spørgsmål. 

Han indleder med at gentage sit budskab fra salen om, at der ikke er sket mere i sagen om sigtelsen af Venstres nestor, Claus Hjort Frederiksen.

Han har nu i et halvt år været sigtet for landsforrædderi. Efterforskningen er afsluttet, men regeringen har endnu ikke truffet en beslutning om, hvorvidt der skal rejses tiltale, eller om sigtelsen skal frafaldes. 

- Det er et magtapparat, der lukker munden på en ledende oppostitionspolitiker. Det hører ikke hjemme i et retssamfund. Men det ønsker statsministeren ikke at svare på, siger han. 

Statsministeren medgiver, at der er for få kvinder i regeringen

En reporter spørger, hvorfor Mette Frederiksen ikke har udnævnt flere kvinder til minister? 

Statsministeren medgiver, at regeringen ikke har en lige fordeling af mænd og kvinder.

- Jeg synes, at vi alle skal søge at få en mere ligelig kønsbalance. Nogle i regeringen er kvinder. Selvfølgelig ikke nok. Det er rigtigt, vi har ikke leveret 50 procent endnu, siger hun. 

Er det ikke en prioritering, eller har du ikke nogen kvinder, du kan forfremme til minister?

- Jeg vil gerne have en mere ligelig kønsbalance, men vi er der ikke endnu, medgiver Mette Frederiksen, der i sidste uge havde endnu en ministerrokade kun med mænd. 

Statsministeren håber stadig på kompensation til ældre

Spørgetimen er slut, og Mette Frederiksen taler nu med pressen. 

Hun kan ikke garantere, at der kommer en krisepakke med økonomisk hjælp til blandt andet de fattigste pensionister, siger hun.

- En statsminister kan jo ikke garantere noget, hvis der ikke er 90 mandater, siger hun med henvisning til de kuldsejlede forhandlinger om kompensation. 

Statsministeren håber dog, at forhandlingerne kan komme på gled, nu hvor regeringen er kommet med  et nyt finansieringsforslag. 

Det er fortsat regeringens holdning, at man godt kan give økonomiosk hjælp uden at hælde benzin på inflationsbålet. 

Unges mistrivsel symptombehandles

Torsten Gejl, Alternativets folketingsmedlem, taler om mistrivsel blandt unge mennesker. 

Staten bevilliger rigtig mange penge til psykologhjælp, men Torsten Gejl er træt symptombehandling, siger han. Han vil vide, hvad vi skal stille op med, at mange unge bruger "en stor del af deres ungdom på at føle sig forkerte og utilstrækkelige". 

Statsministeren kalder det et "godt og rigtigt og nødvendigt spørgsmål". Og hun nævner, at teenagepiger i Danmark bruger fire-fem timer om dagen på sociale medier. 

- Det er godt nok lang tid. Og det er timer, der går fra aktiviteter, der er mere opbyggelige, som sport, fritidsjobs og så videre, siger Mette Frederiksen.

 - Jeg tror på mange måder, at hvis vi kunne tage det ud af de børn og unges liv i dag, så ville meget se anderledes ud, siger hun.

- Jeg tror personligt, at det starter og slutter med relationer. Er man i forpligtende fællesskaber med andre mennesker? Det er nok det bedste værn, vi har, for at leve et godt liv, siger hun. 

Frie Grønne efterlyser fordømmelse under statsbesøg

Sikandar Siddique fra Frie Grønne taler om sidste uges statsbesøg af Indiens premierminister, Narendra Modi. Han vil vide, om statsministeren i sidste uge fordømte Indiens krænkelser af menneskerettigheder?  

Statsministeren svarer, at "der er udfordringer i Indien", men at det også er "verdens største økonomi", og at der er et stort europæisk ønske om et større samarbejde med Indien. Og i det store geopolitiske billede har vi brug for sammenhold blandt demokratier. 

- Det er en del af det samarbejde, at der selvfølgelig også diskuteres menneskerettigheder, siger hun. 

Mette Frederiksen harcelerer mod Pernille Vermunds "bluff"

Nye Borgerliges leder spørger blandt andet til kriminelle og radikaliserede afviste asylansøgere, der, ifølge Pernille Vermund, kan gå frit omkring blandt danskerne. Hun spørger, om hensynet til danskernes tryghed ikke skal veje tungere end hensynet til nogen konventioner? 

- Jeg tror ikke, at der er nogen, der er i tvivl om, hvor optaget jeg er af at bekæmpe terror. Men jeg bliver også nødt til at sige, at den her regering, og det gælder også en kommende borgerlig regering, kommer ikke til at opsige de internationale konventioner. Jeg kommer til at kalde det bluff nu, siger Mette Frederiksen (S). 

Nye Borgerlige har tidligere argumenteret for at trække Danmarks tilslutning til intertionale konventioner, men, ifølge statsministeren, kan de hverken få Venstre eller Det Konservative Folkeparti med på den slags. 

- Hvis det er det, man forsøger at bilde danskerne ind, er det ikke rigtigt. Det er bluff, understreger Mette Frederiksen.  

Messerschmidt: - Hvad i alverden skal man spørge om for at få svar? 

Morten Messerschmidt (DF) ser sig rundt i salen og undrer sig over, at alle sidder og kigger ned i deres mobiltelefoner. Han mener, at det er fordi, at der ikke bliver svaret på det, folk spørger om. 

- Det hedder også kun spørgetimen – ikke spørgsmål-svar timen, bemærker han og nævner, at Jakob Ellemann (V) ikke fik svar på sit spørgsmål om sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen (V). 

- Hvad i alverden skal man spørge om for at få svar? Jeg tror, at jeg vil bide på krogen og som den eneste spørge om det, statsminsiteren lagde ud med. Så kan det være, at jeg får svar, siger Messerschmidt og spørger til gårsdagens melding fra EU, hvor nogle ønskede flere flertalsafgørelser

Statsministeren understreger, at Danmark og 12 andre lande protesterede. Beslutningen om at udsende danske soldater skal efter hendes mening kun tages i Folketinget.

- Det er hjerteblod for mig. Den beslutning skal træffes her. Det er os, der skal stå til ansvar over for danskerne og i særdeleshed de mødre og fædre, der skal sende deres døtre og sønner afsted, siger Mette Frederiksen. 

Pape vil have skattelettelser – Mette F efterlyser finansiering

Søren Pape Poulsen (K) vil gerne lade "danskerne beholde flere af deres egne penge". Men statsministeren skyder endnu en gang de konservative drømme om skattelettelser ned. 

- Hvor skal pengene spares henne? spørger hun retur.

Pape forstår ikke, at "de danskere, der går på arbejde hver dag", ikke kan få mere til sig selv. At der virkelig ikke kan spares penge i verdens største offentlige sektor. 

Det får statsministeren til at svare, at hvis man vil være ansvarlig og måske ovenikøbet statsministerkandidat, må man også komme med forslag til, hvor pengene skal findes.

- Er det sundhedsområdet , er det ældre, folkeskolen, handicapområdet, der skal spares på, spørger hun. 

- Er der virkelig ikke nogen nedre grænse?

Enhedslistens Mai Villadsen spørger til regeringens planer om at oprette et modtagecenter i Rwanda. 

Det afrikanske land har allerede mange flygtninge, og Villadsen refererer FN's flygtningeorganisation for, at Rwanda allerede har store problemer med at magte opgaven. Og frygten blandt andre EU-lande er, at et modtagecenter i Rwanda vil afskrække flygtninge fra at søge mod Danmark og i stedet øge tilstrømningen mod vores nabolande. 

Statsministeren understreger, at flygtningesystemet i dag er umenneskeligt og inhumant, det indebærer overgreb, voldtægter, tortur og død og ødelæggelse, og det er ulige. Derfor er vi, ifølge statsministeren, nødt til at gøre noget andet. 

- Er der virkelig ikke nogen nedre grænse for, hvem vi skal samarbejde med? spørger Villadsen.

- Det er håbet, at tingene skal foregå på en ordentlig måde. Vores forpligtelser skal altid efterleves, forsikrer Mette Frederiksen.

Mette F.: - Pensionister har svært ved at få enderne til at nå sammen

Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre spørger, "om ikke også statsministeren deler nogle af de bekymringer, som Nationalbanken og overvismanden har fremført, at vi risikerer at skabe endnu mere inflation" ved at uddele hjælpechecks?  

- Jeg tror grundlæggende ikke, at der er den store uenighed her. Jeg har også ved flere lejligheder understreget vigtigheden af, at vi virkelig farer med lempe her, siger statsministeren. 

Men hun mener ikke, at regeringens forslag er i en størrelsesorden, hvor det er farligt i forhold til at øge inflationen. 

Men regeringen er kommet med et nyt finansieringsforslag, og Mette Frederiksen håber nu, at partierne kan fortsætte forhandlingerne.

- For jeg bliver bare nødt til at understrege, at hvis man er folkepensionist og kun har sin pension og ikke har en opsparing, kan det være svært at få enderne til at nå sammen, siger hun. 

Statsministeren vil tale om fællesskab og relationer

SF's formand, Pia Olsen Dyrh, spørger, hvornår regeringen "rubber neglene" og kommer i gang med en ti års plan for psykiatrien? 

Statsministeren medgiver, at der skal ske noget på området. Men Mette Frederiksen vil også "gå et spadestik dybere" og diskutere de "gamle naturlige fællesskaber" og relationer. 

Hun tror, at der er mange af os, der er blevet grebet af fodboldkammeraterne i et omklædningsrum eller andet i den dur, så der slet ikke blev behov for behandling. At man blev grebet af fællesskabet. Og den slags bliver der mindre af, tror hun. 

- Jeg vil meget gerne være med til at diskutere forebyyggelse, men jeg tror også, at vi skal gå et spadestik dybere, siger hun og taler om, hvordan "det frivillige Danmark også kan være med til at gøre os stærkere som mennesker", så man slet ikke får behov for professionel hjælp.

Ellemann kræver svar om Claus Hjort-sigtelse

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, bruger sin taletid til at spørge til sigtelsen af hans partifælle Claus Hjort Frederiksen for landsforrædderi.

- Det er en af vores kolleger. En mand, der har viet hele sit liv til dansk politik og til Danmark, siger han og anfører, at der må være en grænse for, hvor længe man kan gå rundt med så alvorlig en sigtelse hængende over hovedet. 

- En anklage, der sværter hans gode navn og rygte til både herhjemme og i udlandet. 

- Det er simpelthen uværdigt for en retsstat at have sådan noget hængende.

Ellemann vil vide, hvordan statsministeren har været indblandet i beslutningen om at rejse sigtelsen, og hvornår myndighederne vil beslutte, om der skal rejses tiltale? 

Men han får intet svar ud af Mette Frederiksen. 

- Regeringen er generelt tilbageholdende med at kommentere på konkrete sager, der kører i vores retssystem. Det vil vi også være her, siger statsministeren. 

Claus Hjort Frederiksen sidder selv i salen og hører med. 

Så er vi i gang

Så blev der ringet med klokken i folketingssalen, og statsminister Mette Frederiksen har ordet. 

Hun gentager budskabet om, at priserne buldrer op, og regeringen "kan ikke holde alle skadesfri". Men det er stadig regeringens holdning, at der skal gives en målrettet hjælp, "så vi også løser denne krise solidarisk". 

- Under forhandlingerne er der efterlyst en anden finansiering. Det har vi lyttet til, siger Mette Frederiksen. 

- Jeg håber, at der kan forhandles videre på det grundlag, siger hun og minder om, at dansk økonomi er stærk. 

Sofie Carsten Nielsen vil tale om økonomisk ansvarlighed

Radikale Venstres leder, Sofie Carsten Nielsen, siger på vej ind i folketingssalen, at hun vil tale om økonomi, når hun om lidt får chancen for at stille spørgsmål til statsministeren. 

Hun mener ikke, at regeringens forslag om at finansiere hjælpechecks ved at øge statens underskud er økonomisk ansvarligt. 

- Så det, jeg kommer til at spørge til, er, hvordan vi skal få økonomien til at hænge sammen, hvis man sender checks ud ufinansieret? Så hælder man jo benzin på bålet. Hvad så næste gang, det bliver udfordrende – skal vi så sende en ny check ud? Så bliver det jo en hund, der fodres af sin egen hale, siger Sofie Carsten Nielsen. 

Mette Frederiksen kan springe spørgsmål over

Spørgetimen med statsministeren afholdes cirka hver anden tirsdag fra klokken 13. Her besvarer statsministeren spørgsmål fra partilederne.

Hun kender ikke spørgsmålene på forhånd, men kan til gengæld vælge at sige, at hun ikke ønsker at besvare et spørgsmål.

Der er pressemøde bagefter

Efter spørgetimen er det pressens tur til at stille spørgsmål til statsminister Mette Frederiksen. Det foregår dog uden for folketingssalen. 

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, stiller også op til at besvare spørgsmål.

Sådan forløber spørgetimen

Statsministeren indleder spørgetimen med at siger nogle ord i op til fem minutter. Herefter vil partilederne efter tur stille spørgsmål. 

Partilederne har to minutter til første spørgsmål, og statsministeren får to minutter til at svare. 

Spørgeren kan derefter få ordet op til to gange på et minut. Efter den første besvarelse er statsministerens taletid et minut per gang.

Folketingets formand ringer med en klokke, hvis de overskrider tiden.

EU bliver nok også en del af debatten

Med blot tre uger til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet vil dette emne formentlig også dukke op under spørgetimen. 

I går talte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, for en traktatændring, der ville betyde, at beslutninger om udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke længere skal træffes i enstemmighed blandt EU-landene, men med kvalificeret flertal.

Danmark og 12 andre lande modsatte sig forslaget. Dermed bliver det ikke til noget, da man kun kan lave traktatændringer ved netop enstemmighed blandt alle 27 lande. Og halvdelen er altså lodret imod. 

Men det beroliger ikke DF-formand Morten Messerschmidt, der er en af modstanderne af afskaffelsen af forsvarsforbeholdet: 

- Det kan godt være, at det ikke sker i morgen, men det viser jo grundlæggende, hvilken vej EU-samarbejdet går. Det går mod flere og flere flertalsafgørelser og mere og mere EU, sagde han i går.

Velkommen

Velkommen til livebloggen på denne dag, hvor friske tal viser, at inflationen er på det højeste niveau i næsten 40 år. I april var priserne 6,7 procent højere end på samme tidspunkt sidste år. 

Det går hårdt ud over dem, der i forvejen lever med en presset økonomi. Regeringen har som bekendt sat sig for at give dem en hjælpende hånd med økonomien. Men så sent som i går forlod Radikale Venstre forhandlingerne. Venstre og De Konservative Folkeparti er også ude. 

Striden handler om, hvor pengene skal komme fra. Regeringen ville finansiere hjælpechecken med et større underskud på statsbudgettet, men den vil de tre partier ikke være med til af frygt for, at inflationen vil blusse endnu mere op. 

Nu foreslår regeringen i stedet at nedjustere de offentlige investeringer i år og næste år. Og kompensationsforhandlingerne lægges ind under forhandlingerne om en grøn skattereform.