Seneste nyt om energikrisen

Signe Schrøder sparer mange penge på at dyrke egne grøntsager. Hun har skrevet en bog om det og giver her tre gode råd til, hvordan andre kan komme godt i gang.

For det første kan man spare mange penge ved selv at samle frø til de planter, man ønsker at sætte ud i køkkenhaven, skriver TV ØST.

Dernæst anbefaler Signe Schrøder at plante mange basisgrøntsager såsom kartofler, gulerødder og løg. 

- Jeg tror sammenlagt, at jeg bruger fire til seks timer om året på at dyrke 200 kilo kartofler. Så der er virkeligt meget sparet her, siger hun til TV ØST. 

Det trejde råd handler om, at der er vand at spare, hvis man vander planterne på den rigtige måde. Man skal vande længe, så vandet siver langt ned i jorden. Til gengæld skal man vande sjældent. 

Et politisk flertal er enige om en hjælpepakke med såkaldt vinterhjælp, hvor elafgiften blandt andet sænkes, ligesom det bliver muligt at indefryse en del af energiregningen, der så kan afbetales over de kommende år.

Men hos Bageriet Nørgaard i Karup er begejstringen til at overse.

Bageriet har slukket en af tre frysere og hævet temperaturen fra minus 21 grader til minus 13 grader. Det giver dagligt en besparelse på 150 kilowatttimer. Men det er langtfra nok.

- Os bagere, der er personlig ejet, vi bruger vores pension på det. Vi lægger alt ind nu, og vi skubber det foran os, og så håber vi på, at tingene bliver bedre, siger Johnny Nørgaard, der ejer bageriet sammen med sin hustru, til TV Midtvest. 

De er langtfra imponerede over vinterhjælpen, som et bredt politisk flertal torsdag præsenterede.

- Det, jeg har set, der er kommet frem i dag, lægger op til, at vi kan få lov til at skubbe gælden foran os. Men vi kommer til at betale en højere rente, end hvis vi lånte i banken. Jeg vil sige tak for ingenting, siger Johnny Nørgaard.

Der er i alt initiativer for omkring fem milliarder kroner i aftalen om vinterhjælp i år og næste år.

En række energiselskaber har måttet øge deres bemanding de seneste måneder som følge af høje energiregninger, skriver erhvervsmediet Finans.

Det skyldes de mange henvendelser, som selskaberne får om blandt andet nye betalingsordninger.

Blandt de selskaber, som har øget eller vil øge deres bemanding, er Andel Energi, Norlys, Energi Fyn og Aura. Andel Energi har i alt 1,2 millioner kunder og har ifølge eget udsagn nok at se til.

- Vi har rigtigt travlt, og det har vi haft længe på grund af energimarkedet og priserne, siger direktør for Andel Energi Ole Vestergaard til Ritzau.

Han fortæller, at der i denne uge har været omkring 2000 opkald i timen i kundecenteret. 

Firmaet Pinderup Træpiller bliver nu efterforsket af Nordjyllands Politi, skriver Nordjyske. 

Avisen har den seneste tid skrevet om firmaet, der midt i september begyndte at annoncere med træpiller til den halve pris i forhold til øvrige leverandører på markedet.

Politiet har af egen drift valgt at se nærmere på Pinderup Træpiller, og efterforskningen er på et indledende stadie. 

- Vi har taget sagen op af egen drift, da vi kunne se, at der var noget, der ikke hang sammen. Og fordi vi ved, at der er mange borgere, der står i en svær situation i forhold til at få brænde, siger politikommissær Jan Brun Sørensen til Nordjyske.

Ejeren af Pinderup Træpiller, Anders Pinderup, har en ubetinget dom for bedrageri bag sig, skriver avisen. 

Danica Pension fremhæver, at pensionister er den gruppe borgere, der får mindst ud af den nye energihjælpepakke også omtalt som vinterpakken. Det fremgår af regeringens eget faktaark om aftalen.

- Pensionister har generelt et lavere elforbrug og ingen små børn. Da initiativerne i aftalen er knyttet op om elforbrug og antallet af børn, betyder det, at pensionister ikke får lige så meget i kroner og øre som andre befolkningsgrupper, siger Danica Pensions cheføkonom, Mads Moberg Reumert. 

Pensionister har til gengæld fået en økonomisk håndsrækning med tidligere aftaler. Nogle har fået den omdiskuterede varmecheck, og så er ældrechecken blevet forhøjet. 

- Nogle har været omfattet af varmechecken, og så har nogle fået 2500 kroner skattefrit i dag med en forhøjet ældrecheck. De får yderligere 2500 kroner næste år, siger Mads Moberg Reumert.

Han vil ikke forholde sig til, om det er rimeligt, at de ældre ikke tilgodeses i højere grad med den nye vinterpakke. Danica Pension er Danmarks næststørste pensionsselskab med 800.000 kunder.

Hjælpen kommer alt for sent, og den slår ikke til.

Sådan har førtidspensionist Jannie Wilhardt fra Præstø det med den netop præsenterede politiske aftale om vinterhjælp. 

- For det første tænker jeg: Hvor er de sent på den med alting. Og noget af det, de hjælper med, er først fra 1. januar. Folk har lidt af dårlig mave og bekymringer over, hvordan det skal gå. Og så kommer de først nu, og det er ikke engang nu og her, at folk får hjælpen, siger hun. 

Hun og hendes mand, Jesper, er ellers nogle af de borgere, der kan få gavn af vinterpakken.

For seks år siden skiftede de nemlig deres oliefyr ud med et træpillefyr. 

- Da det begyndte at gå den forkerte vej, troede jeg, at det var godt, at vi ikke havde gas, men pillefyr. Men nu er det jo os, der står i saksen, fordi man trods alt stadig kan få gas, men vi kan ikke få nogle piller. Og hvis man finder nogle, så er de blevet alt for dyre. Vi gav 1800 kroner for en palle før, nu skal vi give 7000. Det kan vi på ingen måde betale, siger Jannie Wilhardt til TV 2 Øst.

Med inflationshjælpepakken, der har fået navnet vinterhjælp, bliver det muligt for virksomheder og husholdninger at indefryse betalingen for en del af deres energiregninger.

Ifølge økonomer er ordningen primært attraktiv for husholdninger, der er økonomisk hårdt presset.

- Det vil være en attraktiv ordning for de husholdninger, der er allermest klemt - dem, der ikke nødvendigvis har likviditeten og pengene til at betale den kommende regning her i vintersæsonen, siger Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank.

Indefrysningen gælder for regninger i en periode på 12 måneder, og det indefrosne beløb kan tilbagebetales til energiselskaberne over en periode på fire år.

Forinden er der mulighed for en afdragspause på et år.

Husholdningerne skal betale en rente på to procent for det indefrosne beløb.

Sælg akvariefiskene, vask på ecoprogrammer og tæm robotplæneklipperen, er nogle af de råd, Steffen Kunckel har at dele ud af, når elregningen skal skæres til.

- Jeg er overrasket over, hvor meget jeg har kunnet spare, og det er endda uden, at jeg føler, at jeg mangler noget, siger han.

Han har lavet en liste med udgangspunkt i sit eget hjem, og ved at følge sine ni råd, har han reduceret sit elforbrug fra 14.5 kilowatt om dagen til 4.5 kilowatt.

Listen over de ni råd, Steffen Kunkel har samlet sammen, kan du læse mere om her.

Landdistrikternes Fællesråd hilser vinterpakken velkommen, men frygter, at energikrisen vil koste virksomheder og andre vigtige funktioner i landdistrikter livet.

Det vil i sidste ende kunne skævvride Danmark, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard ifølge Ritzau.

- Desværre er det landdistrikterne, der samlet set er hårdest ramt af prisstigningerne. Vinterpakken vil hjælpe på nogle punkter, men jeg frygter, at det ikke er nok til at holde hånden under arbejdspladser og andre vigtige funktioner i landdistrikterne.

Formanden peger på, at initiativerne kun giver en mindre håndsrækning til de energitunge virksomheder, butikker og samfundsfunktioner i landdistrikterne.

Ifølge Landdistrikternes Fællesråd er der behov for et særskilt initiativ, som kan hjælpe flere af de typer af virksomheder og samfundsfunktioner til energiomstilling for derved at sikre deres overlevelse.

Elregningen hos Lotte og Steen Kjeldsen fra Ubberud er blevet tredoblet til 45.000 kroner. Men selvom det er mange penge, har parret valgt at se det fra den positive side. 

For ti år siden købte de et nyt jordvarmeanlæg, hvor jordvarmen omsættes til varmt vand i radiatoren via et strømdrevet anlæg. Formålet var at mindske deres varmeudgifter, som endte med at falde til en fjerdedel.

Men nu betyder de høje elpriser, at også jordvarmen er blevet dyrere at hente ind i huset.

Parret har nu investeret i nye vinduer, de cykler oftere frem for at tage bilen, sætter gang i brændeovnen og har færre lamper tændt i hjemmet.

Det skriver fyens.dk.

Det svenske skisportssted Vallåsen har været et populært sted for snehungrende københavnere, men den kommende vinter ser sort ud, set gennem skibriller.

Anlægget drives nemlig primært på kunstsne, som produceres på store såkaldte snefabrikker. Derfor har Branäsgruppen AB, som ejer stedet, valgt ikke at åbne skiliftene i år.

Ifølge administrerende direktør Anders Kjällström var det "ikke nogen svær beslutning rent forretningsmæssigt".

- Det er en beslutning, som har sneget sig ind på os af mange forskellige årsager. Det koster ret meget at lave sne. Ser man på mulighederne for, at det skal blive en god sæson, skal der holdes åbent flere dage, når elpriserne er steget så meget. Det gør så bare regnestykket endnu værre, siger han ifølge Göteborgs-Posten.

Der er indgået en aftale om inflationshjælp til danskerne. Aftalen indbefatter blandt andet en sænkelse af elafgiften, forhøjelse af børnechecken og bedre forsyning af træpiller.

De overordnede punkter i aftalen er:

• Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen
• Indefrysningsordning for husholdninger
• Indefrysningsordning for virksomheder
• Midlertidig lempelse af den almindelige elafgift
• Bedre forsyning af træpiller
• Skrotningsordningen udvides med træpillefyr
• Forøgelse af pulje til udrulning af fjernvarme
• Forøgelse af pulje til etableringsstøtte
• Forøgelse af tilskud til afkobling af gasnettet
• Lempelse af elafgift for varmepumper
• Sænkning af eltariffer via flaskehalsindtægter

Aftalen om vinterhjælp kan give lidt luft i økonomien til for eksempel en børnefamilie.

Det vurderer Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank.

Hendes udmelding kommer, efter at et politisk flertal fredag er blevet enige om at sænke elafgiften betragteligt og indefryse dele af energiregningen.

- Den kan godt give noget ekstra luft. Hvis man kigger på elafgiften, kan det være et par hundrede kroner om måneden i de seks måneder, som det løber i, som man sparer, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

For Michael Christiansen, indehaver af Stjernebageriet i Odense, er fredagens energiaftale en håndrækning, men ikke nogen redningsplanke.

- Det er langt fra nok. Min regning er steget fra 26.000 til 69.000 kroner per måned. Men min elregning kommer op i nærheden af 800.000 kroner for et år og med den nye aftale, sparer jeg måske 140.000 kroner, så der er stadig langt, siger Michael Christiansen.

Den inflationspakke, som et bredt flertal i Folketinget har aftalt, var ikke, hvad bagerne og konditorerne havde håbet på. Det fortæller direktør for Bager & Konditormestre i Danmark(BKD) Henrik Mülhendorph.

At låne penge for at betale elregningen er ikke nødvendigvis en løsning.

- Det kan være vanskeligt at optage et lån på et femårigt basis, når man ikke ved, hvornår det igen kan betale sig at drive sin forretning, siger han.

Ifølge Ulrich Bang, markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv, er situationen for mange selvstændige "ekstremt svær".

- Det er godt, at der er blevet lyttet, og at der er lavet en bred aftale. Der er stadig virksomheder, som har det hårdt efter coronakrisen. Men de stigende energiomkostninger kommer også til at skulle væltes over i priserne og dermed vores forbrug, siger Ulrich Bang til TV 2.

Et bredt politisk flertal er enige om at sænke elafgiften, men det er ikke nødvendigvis den rette vej at gå.

Det siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

- Med de her initiativer vil en husstand kunne spare mellem 1000 og 2000 kroner på elregningen. Jeg mener, at det havde været bedre at sende en check til alle husstande på et bestemt beløb og så bevare elafgiften.

Elafgiften falder fra 69,7 øre per kilowatt-time til 0,8 øre per kilowatt-time. Det svarer til EU's minimumssats.

- Det, man risikerer, er jo, at man slipper bremsen på energiforbruget, og det kan være skadeligt i forhold til prisdannelsen – at vi egentlig oplever nogle højere priser end ventet, siger professoren ifølge Ritzau.

Sænkelsen af elafgiften kommer til at koste statskassen 3,5 milliarder kroner.

For Søren Pedersen, der er sygemeldt, ligner den forestående fyringsssæson lidt af et mareridt.

Han og familien har et stramt budget, som nu vælter på grund af de stigende energipriser.

- Vi kan ikke tage penge ud af budgettet til at betale varmeregningen, siger Søren Pedersen til TV 2.

Det er især de himmelstræbende priser på træpiller, som har sendt humøret i kulkælderen.

- Vi skal bruge cirka 20 poser træpiller om ugen og de koster et sted mellem 95 og 120 kroner, siger Søren Pedersen, der er far til fire børn.

Han forudser, at familien kommer til at sidde i "tykt tøj og jakker", når kulden for alvor sætter ind.

Hvis man alene kigger på konsekvenserne for danske familier ved afgiftsnedsættelsen på el, betyder det i flere tilfælde en årlige besparelse på over 1000 kroner.

Det viser beregninger, som Danske Bank har foretaget for TV 2.

En familie med 2 voksne med 2 børn og et paracelhus på 200 kvadratmeter vil ifølge beregningerne de kommende 6 måneder spare 2239 kroner.

For 2 voksne i et parcelhus på 140 kvadratmeter lyder besparelsen på 1723 kroner, mens det for en enlig voksen i en 50 kvadratmeter stor lejlighed forventes, at besparelse bliver på 646 kroner.

- For danskerne giver det afhjælp her og nu, men det er ikke nok til at give afhjælp de store prisstigninger, siger chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

Hun påpeger, at det vigtigste er, at danskerne nedsætter deres forbrug, hvis priserne skal falde igen.

Som en del af aftalen kan danskerne udskyde dele af betalingen af deres energiregning ved at låne pengene af deres energiselskab. Staten garanterer, at energiselskaberne får deres penge igen, hvis danskerne ikke kan betale inden for seks år. 

Hvor mange regner I med, ikke kan betale? 

- Kort sagt er det ikke sådan, at vi siger: Tag det her lån, og lad være at betal tilbage, siger finansminsiteren. 

Han uddyber, at der er afsat 300-400 millioner kroner til at dække ind for danskere, der ikke kan betale deres regning. 

Priserne på fødevarer er steget markant de seneste måneder. Derfor ville det formentlig betyde meget for danske husholdninger, hvis momsen på fødevarer blev reduceret. Det har man eksempelvis gjort i Tyskland. 

Det er dog ikke en del af aftalen. 

- Det kunne være dejligt at sige, "nu sænker vi momsen på fødevarer", men så vil vi stå med en så stor regning, og det vil få konsekvenser for vores velfærdssamfund, siger Nicolai Wammen. 

Han peger på, at man i stedet sænker elafgiften og forhøjer børnechecken. 

Nationalbanken kom onsdag med dystre prognoser for dansk økonomi og advarede blandt andet mod at pille ved elafgiften. 

Pressen vil gerne vide, hvorfor partierne vælger at ignorere den melding. 

- Det, vi gør med den her aftale, er at give danskerne en håndsrækning uden at puste til inflationen, siger Nicolai Wammen og fortsætter: 

- Vi skal placere os et klogt sted, det mener jeg generelt, vi gør med den økonomiske politik, og det mener jeg også, vi gør med denne aftale. 

Venstres Jakob Ellemann-Jensen mener heller ikke, at aftalen vil forværre inflationen, fordi aftalen er "fuldt finansieret". Med andre ord sparer man andre steder. 

Alle partier bag aftalen har sagt ord, og nu får pressen mulighed for at stille spørgsmål.

Der bliver spurgt ind til, hvordan regeringen vil sikre, at blandt andet indefrysningsordningen skal fungere. Flere energiselskaber har nemlig givet udtryk for, at de ikke har ressourcerne til at kunne administrere ordningen. 

- Der vil nok komme vanskeligheder undervejs, men det må vi så løse, lyder det fra Niolai Wammen.