Seneste nyt om krigen i Ukraine 6. februar 2023

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Hvad sker der? Ukrainske styrker er under hårdt pres ved frontlinjen i den østlige Donetsk-region. Her kan du følge udviklingen i Ruslands krig.

FN-chef slår alarm: Frygter udvidet krig omkring Ukraine

FN-chefen António Guterres siger mandag, at han frygter en yderligere optrapning af krigen mellem Rusland og Ukraine, så verden bevæger sig mod "en større krig".

Advarslen fra generalsekretæren kom mandag, da han fremlagde FN's prioriteter for det indeværende år. Det skete i en dyster tale ved FN's Generalforsamling.

- Risikoen for yderligere optrapning og flere blodsudgydelser tager stadig til, siger Guterres.

- Jeg frygter ikke, at verden som en søvngænger går ind i en større krig. Jeg frygter, at verden går ind i en større krig med åbne øjne.

Zelenskyj deltager ved topmøde i Bruxelles

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, bliver en af hovedpersonerne på ugens topmøde i Bruxelles, da han vil deltage i en del af mødet, siger EU-talsmand ifølge Reuters.

Ukraine vil ændre dato for fejring af julen

Ukraines katolske hovedkirke vil ændre kalenderen således, at julen fremover skal fejres 25. december i stedet for 7. januar, hvor ukrainerne hidtil har fejret højtiden. 

Det skriver The Guardian.

Ændringen sker som en del af Ukraines bestræbelser på at bryde kulturelle forbindelser til Rusland.

Rusland og Iran vil bygge fabrik: Skal lave 6000 kamikazedroner

Rusland og Iran er blevet enige om at bygge en dronefabrik i Rusland, der kan fremstille mere end 6000 af de berygtede iranske kamikazedroner.

De to lande håber, at de nye droner skal kunne flyve hurtigere og udgøre en trussel for Ukraines luftforsvar. Det skriver The Wall Street Journal.

Putins talsmand og Kremls pressesekretær, Dmitrij Peskov, siger, at Rusland har "en række af sine egne programmer til at skabe ubemandede luftfartøjer til en række forskellige formål".

Den iranske regering har tidligere erkendt, at den havde sendt et begrænset antal droner til Rusland, selvom landet nægtede, at dronerne var blevet sendt, efter at krigen brød ud i februar sidste år.

Kamikazedronerne beskrives som en mellemting mellem et ubemandet fly og et krydsermissil, men er betydeligt billigere i anvendelse.

Zelenskyj deltager måske til topmøde

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kan blive en hovedperson på ugens topmøde i Bruxelles, da han måske vil deltage i en del af mødet.

Det siger EU-kilder til det tyske nyhedsbureauet dpa. Forlydenderne er hverken bekæftet eller afvist fra officiel side.

Berygtet leder af Wagner-gruppen udfordrer Zelenskyj til en duel

Lederen af Ruslands lejesoldaterhær Wagner-gruppen, Jevgenij Prigozjin, har offentliggjort en video af sig selv i cockpittet på et militærfly, hvor han udfordrer den ukrainske præsident til en luftduel.

- Volodymyr Oleksandrovych (Zelenskyj, red.), vi er landet. Vi har bombet Bakhmut, siger Prigozjin i den korte video.

- I morgen flyver jeg en MiG-29. Hvis du ønsker det, så lad os mødes i skyerne. Hvis du vinder, tager du Artyomovsk (Bakhmut, red.). Hvis ikke, rykker vi frem til floden Dnipro, slutter han. 

Klippet blev udgivet af Prigozjins pressetjeneste på beskedtjenesten Telegram, som tilføjer, at videoen angiveligt er filmet ombord på et Su-24 bombefly, som betjenes af Wagner. Det skriver Al Jazeera og Sky News

Hvis du vil vide mere om Wagner-lederen, kan du se en udsendelse verdens største private hær på TV 2 PLAY her. 

Drone eksploderer i russisk by, siger guvernør

En drone eksploderede tidligt mandag morgen i den russiske by Kaluga, omkring 200 kilometer sydvest fra Moskva. Det skriver Vladislav Shapsha, regionens guvernør, på beskedtjenesten Telegram.

- I aften hørte beboere i udkanten af ​​Kaluga en poppende lyd. Det blev fastslået, at klokken 05.00 i en skov nær byen eksploderede en drone i luften i en højde af 50 meter. 

Guvernøren gav ingen yderligere detaljer om dronen eller dens formodede oprindelse. Han oplyser, at der ikke er tilskadekomne. 

Ukrainske soldater ankommet til Storbritannien

Ukrainske soldater ankom i weekenden til Storbritannien, hvor de skal oplæres i at bruge det pansrede artillerivåben AS90, som briterne har lovet at donere til Ukraine.

Det bekræfter det britiske forsvarsministerium på Twitter.

Zelenskyj takker Norge for milliarder

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, takker den norske befolkning, regering og statsministeren, Jonas Gahr Støre, efter at sidstnævnte i dag annoncerede regeringens planer om at donere 75 milliarder kroner (cirka 50 milliarder danske kroner) til Ukraine over 5 år.

- Det er et betydeligt bidrag til vores fremtidige sejr over vores aggressor og succesfulde genopbygning efter krigen, skriver Zelenskyj på Twitter.

Sverige stiller missilsystem op ved havn

Det svenske forsvar har mandag opstillet et missilforsvarssystem af typen Patriot i Gøteborg med henblik på at kunne beskytte blandt andet byens havn mod potentielle angreb. Det skriver Aftonbladet.

- Det er ikke en øvelse, siger forsvarets pressechef, Therese Fagerstedt, til den svenske avis.

Det amerikanskfremstillede Patriot-system – som USA under stor opmærksomhed også har lovet at donere til Ukraine – blev leveret til Sverige i 2021, og det er ifølge Aftonbladet første gang, at systemet anvendes i en skarp situation.

Therese Fagerstedt siger til avisen, at den svenske vestkyst, herunder Gøteborgs havn, er strategisk vigtig, og "derfor er det helt afgørende at kunne afværge et angreb med det her system". 

Frederiksen med opbakning til svensk NATO-medlemskab

Statsminister Mette Frederiksen (S) har netop talt i telefon med sin svenske kollega, Ulf Kristersson, om blandt andet krigen i Ukraine.

I den forbindelse har hun udtrykt Danmarsk fulde støtte til svensk NATO-medlemskab og EU-formandskab, skriver Statsministeriet på Twitter.

Ukrainsk embedsmand: Rusland opruster markant i Mariupol

Rusland fortsætter med at opruste kraftigt i den besatte ukrainske havneby Mariupol, hævder Petro Andrjusjtjenko, der er rådgiver for byens ukrainske borgmester, på Telegram.

Ifølge rådgiveren har russerne i ly af natten brugt havnen i Mariupol til at indføre mindst otte raketkastere, seks busser med soldater og to missilsystemer af typen S-300.

Petro Andrjusjtjenko har tidligere skrevet, at Rusland i forrige uge øgede sin tilstedeværelse med 10.000-15.000 soldater, hvoraf hovedparten blev indkvarteret i Mariupol. Ukrainerne mener, at russerne kan være i gang med at forberede en ny stor offensiv.

Norsk regering vil hjælpe Ukraine med 75 milliarder

Den norske regering foreslår at bevilge 15 milliarder norske kroner om året de næste fem år – svarende til i alt 50 milliarder danske kroner – til Ukraine. Det siger statsminister Jonas Gahr Støre mandag ifølge NRK efter drøftelser med de andre partiledere i Stortinget. 

Halvdelen af pengene skal bruges til militærstøtte, den anden halvdel til humanitær hjælp, siger statsministeren.

Efterretninger: Rusland vil "russificere" områder med nye valg

Rusland vil forsøge yderligere at "russificere" de ulovligt annekterede regioner af Ukraine ved at afholde valg 10. september i regionerne, samtidig med at der er valg i Rusland. Det skriver det britiske forsvarsministerium i en efterretningsopdatering.

Det var Valentina Matvijenko, der er formand for overhuset i det russiske parlament, som onsdag annoncerede valgplanerne i de fire regioner, som Rusland annekterede efter en række fingerede "folkeafstemninger" i efteråret.

De nye valg understreger ifølge de britiske efterretninger den russiske regerings ambitioner om at fremstille områderne som en integreret del af Rusland.

Ny udmelding om fyring af forsvarsminister

Ukraines forsvarsminister, Oleksij Reznikov, er endnu ikke officielt afsat, men det ligger stadig fast, at han bliver overflyttet til et nyt job i regeringen.

Det skriver lederen af præsident Volodymyr Zelenskyjs parti i parlamentet, Davyd Arakhamija, mandag på Telegram. Det var også ham, der søndag annoncerede forsvarsministerens afgang.

Omstændighederne kræver omgruppering, men ”der vil ikke ske nogen personaleændringer på forsvarsområdet i denne uge”, skriver David Arakhamia.

Putin udtrykker medfølelse med Assad

Mens Rusland udkæmper en blodig krig i Ukraine, blev Tyrkiet og Syrien i nat ramt af et voldsomt jordskælv med mange hundrede døde og kvæstede til følge.

Jordskælvet viser tydeligt, hvem der er venner med hvem. For mens Ukraines præsident har sendt medfølelse og lovet hjælp til Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har Ruslands Vladimir Putin gjort nøjagtigt det samme til Syriens Bashar al-Assad. Det skriver det russiske nyhedsbureau Interfax.

Rusland har kæmpet på regimets side i Syrien og har også hvervet syriske soldater for at kunne indsætte dem i invasionen af Ukraine. 

200.000 russere er flygtet til Serbien

Omkring 200.000 russere er det seneste år flyttet til Serbien, skriver nyhedsbureauet AP. 

Mange af dem bor i hovedstaden, Beograd, hvor de kan leve uden at møde fjendtlighed, forklarer en af dem, Anastasia Demidova, til AP. 

De fleste er dog ikke i Serbien af lyst, men fordi vestlige sanktioner og visakrav forhindrer dem i at rejse videre, siger historikeren Aleksej Timofejev til nyhedsbureauet.

Serbien er Ruslands nærmeste allierede i Europa og har afvist at indføre sanktioner. Omvendt ønsker landet optagelse i EU, og præsident Aleksandar Vucic har fordømt invasionen af Ukraine.

Dansk ambassadør råder virksomheder til at komme ud i en fart

Vestens tiltagende militære støtte til Ukraine og sanktioner mod Rusland har ikke gjort det nemmere hverken at drive virksomhed i Rusland eller at frasælge aktiviter.

Så hvis der er danske virksomheder tilbage, som ønsker at trække sig fra Rusland, bør de hurtigst muligt afvikle sine aktiviteter, lyder opfordringen fra den danske ambassadør i Rusland, Jakob Hemmingsen, skriver branchemediet DetailWatch.

- Det skyldes, at rammebetingelserne for at drive forretning løbende bliver mere og mere komplicerede politisk såvel som juridisk for lande, der af Rusland bliver kategoriseret som ”uvenlige stater”. Danmark er sammen med vores partnere og allierede i EU og NATO i denne kategori, og det russiske parlaments tiltag mod denne landegruppe kan ventes at stige, i takt med våbenstøtten til Ukraine, siger han til DetailWatch.

Canadisk kampvogn leveret til Polen

Den canadiske forsvarsminister, Anita Anand, har i nat delt et billede, der viser den første canadiske Leopard 2-kampvogn blive læsset af i Polen.

Her er det meningen, at Canada ligesom andre allierede snart vil begynde træningen af ukrainske soldater i at bruge de moderne kampvogne.

Korrespondent: Fyring sker efter pinlig sag

Det er endnu ikke gjort officielt af den ukrainske regering, men det virker så godt som sikkert, at Oleksij Reznikov er færdig som forsvarsminister på grund af en pinlig korruptionssag.

Sagen handler om, at der er købt madvarer til de ukrainske soldater til en pris, der er tre gange højere, end man kunne købe dem til i supermarkederne, forklarer TV 2s korrespondent Uffe Dreesen fra Ukraine.

Der er ikke kommet noget frem om, at forsvarsministeren skulle være direkte involveret, men alligevel har regeringen taget affære og flyttet ham til et andet job i regeringen.  

- Det er under alle omstændigheder en pinlig sag, hvor landet har brug for al mulig hjælp og støtte udefra. Der er det klart, at så kan man ikke have et ministerium, hvor pengene forsvinder ned i private lommer, siger Uffe Dreesen.

Kyrylo Budanov, der er leder af Ukraines militære efterretningstjeneste, ser ud til at afløse Oleksij Reznikov som forsvarsminister.

Zelenskyj viser støtte til Tyrkiet

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har mandag morgen sendt en hilsen til sin tyrkiske kollega, Recep Tayyip Erdogan, efter et voldsomt jordskælv.

Zelenskyj skriver på Twitter, at han er "chokeret" over nyheden om de mange sårede og dræbte i Tyrkiet, der er en del af NATO og en allieret til Ukraine. Han skriver også, at Ukraine er klar til at yde den nødvendige hjælp.

Foreløbig har mindst 360 personer mistet livet i Tyrkiet og Syrien efter nattens jordskælv.

Zelenskyj forventer "symbolsk" russisk hævnaktion

24. februar markerer årsdagen for den russiske invasion af Ukraine, og ifølge den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, kan russerne meget vel pønse på at ”lave noget symbolsk” i løbet af måneden for ”at hævne deres seneste års nederlag".  

Det sagde han i sin tale til den ukrainske befolkning søndag aften uden at gå nærmere i detaljer. Han uddybede dog, at ukrainerne på nuværende tidspunkt mærker et ”øget pres i forskellige områder af frontlinjen”.

De ukrainske styrker har det særligt svært i Donetsk-regionen, hvor der er voldsomme kampe, fortæller præsidenten.