Britta Nielsen skal vidne i retten

Hvad sker der? Svindeldømte Britta Nielsen er indkaldt som vidne i Østre Landsret.

Hvorfor? Landsretten behandler ankesagen mod hendes tre børn, der er dømt for groft hæleri. I byretten ville Britta Nielsen ikke vidne i sagen. Nu får hun muligheden igen.

Stil spørgsmål
Stil spørgsmål

Tak for i dag

Resten af dagen i dag kommer til at gå med et enkelt vidne, en ridetræner.

Derudover er der oplæsning af vidneforklaringer, og så er det forbventningen, at det 4. og 5. oktober vil være tid til procedurer fra først anklagemyndighed og siden de tre forsvarere.

Dommen forventes afsagt 7. eller 11. oktober - men intet er sikkert.

Vi lukker livebloggen for i dag, tak for at læse med.

Spørgsmål

Sanne Andersen:

Er det ikke helt unødvendigt, at en mor vidner, da der jo er mange følelser blandet ind i vidneudsagnet? Endvidere erindrer jeg noget om, at uvidenhed ikke fritager for straf, så hvorfor bruge tid på lige netop det?

Svar

@Sanne Andersen: Der var mange følelser. Men mit bud er, at hun gør det for at støtte op om sine børns sag. Britta Nielsen sagde indledningsvis, at hun er ked af den kløft, der er kommet mellem hende og børnene, og hun forrklarede selv, at: "Som mor har jeg ingen intention om at sige noget imod mine børn. Jeg vil gerne sige sandheden, men jeg vil ikke tale mod mine børn". 

Så er spørgsmålet, om hun overhovedet skal have lov. Reglerne er imidlertid sådan, at at en sag skal belyses bedst muligt - og ønsker en eller flere forsvarere, at Britta Nielsen afgiver forklaring, så kommer hun på vidnelisten.

Det var dog påfaldende, at anklgerne havde så få spørgsmål. 

Og retten irettesatte også forsvarerne for at bruge for meget tid.

Spørgsmål

Lotus Jørgensen:

Der må være flere mekanismer, der har svigtet. Socialstyrelsen, bank, samarbejdspartnere, Skat. Og naiviteten skriger til himlen.. noget bud på det?

Svar

@Lotus Jørgensen: Det er netop et af forsvarernes vægtigste argumenter. Når hverken Socialstyrelsen, Skat, banken eller andre, som havde alle muligheder for at undersøge pengestrømmene, ikke anede uråd - hvordan kan de tre børn så straffes for ikke at gennemskue, at der var tale om svindel?

Reaktionen fra Anklagemyndigheden er dog oplagt - ja, kontrolmekanismerne har svigtet. Men det fritager ikke børnene for ansvar. Og det er voksne børn - ikke uansvarlige mindreårige.

Troværdig eller ej?

Når man som vidne afgiver forklaring i en retssag, er man forpligtet til at tale sandt. Det samme gælder Britta Nielsen, selvom hun som mor til de tiltalte ikke er forpligtet til at udtale sig.

Det ses dog, at domstole i deres begrundelse for en endelig dom kan lægge mere eller mindre vægt på et vidnes troværdighed.

Overordnet stemte Britta Nielsens forklaring overens med det, børnene selv har fortalt - at hun stod for al økonomi i familien. Og at børnene på tværs ikke diskuterede, hvad de havde fået eller modtaget - ingen havde det fulde billede.

Anklagemyndighedens påstand vil dog stadig være, at beløbet, børnene fik, var så stort, at de burde have afklaret, om pengene nu også var lovlige. Et beløb på samlet set mere end 50 millioner kroner, der ifølge byretten gik til børnene - det kan man ikke lovligt lukke øjnene for.

Kram til børnene

Afhøringen af Britta Nielsen er nu overstået.

Hun gik efterfølgende hen til sine børn, og de fik alle tre et kram, inden Britta Nielsen forlod retten i følgeskab med en betjent fra Kriminalforsorgen. 

Døtrene fik besked

Anklageren vil vide, om hun havde hævekort til børnenes konti, mens de var voksne. 

Britta Nielsen siger, at hun godt kunne finde på at tage deres kontokort.

- Jeg har åbnet deres post, jeg har bestilt deres læger, siger Britta Nielsen.

Anklageren vil vide, hvornår børnene får besked om, at Britta Nielsen har svindlet?

- Jimmy var den første, der fik det at vide, siger Britta Nielsen.

Det var efter, hun landede i Sydafrika. Der gik længere tid med døtrene. Måske da ministeren stod frem på tv og talte om sagen. 

- Siger du det først der, hvor minsteren står frem 9. oktober 2018? Eller vidste de det inden?, spørger anklageren.

- Det mener jeg ikke, nej, siger Britta Nielsen.

- Du har hævet 25 millioner kroner kontant. Hvorfor det?

Der var mange af regningerne til hestene, der blev betalt kontant. Man kunne i lang tid også betale udgifter kontant på posthuset.

- Har du givet nogle af de mange kontanter til dine børn?, spørger anklageren.

- De har fået nogle småbeløb. Computer og sådan, siger Britta Nielsen.

Hun forklarer, at pengene som hun satte ind på sønnens konto i Danmark, de blev også brugt af hende selv. Det handlede om, at hun skulle tømme sin egen konto.

- Så når der er tale om diskoteksbesøg - så har du været på diskotek?

- Der kan være små beløb, siger Britta Nielsen.

Anklageren taler om omfattende shopping, som den yngste datter har erkendt. 

- Det vidste jeg ikke noget om.

Hemmeligt til Sydafrika

Anklagemyndigheden tager over.

- Hvornår vidste du, at du var blevet opdaget?, spørger anklageren.

Det var mens Britta Nielsen var sygemeldt. Der blev stillet spørgsmål til et specifikt regnskab. Britta Nielsen holdt dog sin frygt for sig selv - hun siger, at børnene ikke vidste noget, da hun sidste gang rejste til Sydafrika.

Anklageren spørger ind til antallet af rejser til Sydafrika.

- Hele familien? Jeg har jo været der meget, siger Britta Nielsen.

Hun mener kun, det er et par gange samlet. Jamilla Hayat mindst, hun var der en længere periode med sin mand, men måske kun et par gange. 

Forsvarer afviser spørgsmål

På et tidspunkt stiller et revisionsfirma spørgsmål. Spørgsmål til datteren om, hvorvidt hun er sikker på, at pengene fra moren er lovlige.

Der er tale om at oprette et dansk firma, hvor pengene skal overføres til, der gør Britta Nielsen meget nervøs. Men det sker aldrig. Britta Nielsen siger selv, at hun fik overbevist datteren om, at pengene var ved at løbe op.

Den ældste datters forsvarer Peter Secher får nu muligheden for at stille spørgsmål. Det ønsker han ikke.

Britta Nielsen: - Jeg var naiv

- Du ved, at pengene kommer for et strafbart forhold. Tænker du ikke over, at det kan bringe dine børn i problemer? spører datterens forsvarer.

- Nej, jeg er simpekthen så naiv.

- Jo flere år, der gik, jo mere blev jeg lullet ind i en tro på, at det gik jo godt, siger Britta nielsen.

Hun havde ikke forestillet sig, at børnene kunne komme i klemme - hun siger, at hun bare ville børnene det godt.

- At jeg overførte penge til en konto, jeg rådede over, det havde jeg aldrig troet på kunne ramme mine børn, siger Britta Nielsen med ny gråd i stemmen.

Havde ikke grund til at tvivle

Det var Britta Nielsens opfattelse, at Samina Hayat troede på hende, når hun sagde, at pengene kom fra arv og obligationer.

- Samina har ikke haft nogen grund til at betvivle det, jeg har sagt, det, jeg har gjort, siger Britta Nielsen.

- Har du ud over denne sag på noget tidspunkt svigtet Samina? vil forsvareren vide.

- Nej, siger Britta Nielsen efter en lille tænkepause. 

Pengene blev sendt til udlandet

Britta Nielsen overfører ret store beløb til Tyskland og Sydafrika. 

- Det gør jeg for at få plads på min danske konto, siger Britta Nielsen.

Hun sørgede for, at der aldrig stod for mange penge på den danske konto - og hvert år, når det var tid til selvangivelse, var kontoen tom.

- Var der et system i, at det blev overført til udlandet?

Det var der.

- Måske har jeg i min naivitet troet, at så var de væk, de ville ikke blive opdaget, siger Britta Nielsen.

Britta Nielsen: Jeg betalte

33-årige Samina Hayat blev i byretten straffet med fængsel i 3 år og 6 måneder for hæleri af godt 37 millioner kroner, som hun modtog fra moren.

De fleste af millionerne gik til heste og omkostninger omkring hestene - forsvareren forsøger her at redegøre for, at det var Britta Nielsens heste, som datteren bare red på. Hun vidste ikke noget om omkostninger eller penge.

Det mente Retten i Glostrup dog, at Samina Hayat godt kunne stilles til ansvar for.

Britta Nielsens forsøger her i sin forklaring at redegøre for, at hun selv stod for alt med penge og udgifter - også i de tilfælde, hvor datterens navn fremgår i forbindelse med konti og udgiftsbilag.

Tidligere er det kommet frem, at datteren aldrig har haft et arbejde. Både heste og alt almindeligt forbrug blev betalt af Britta Nielsen.

Datter skulle kun ride

Hun fortæller, at det var trænerne og folk fra stutteriet i Tyskland, der foreslog de forskellige heste, som hun købte.

- Jeg gjorde det, fordi jeg gerne ville have, at hun skulle videre, siger Britta Nielsen om købene, der i høj grad handlede om de ambitioner, som hun havde på datterens vegne.

På et tidspunkt flyttede Samina Hayat fra Tyskland til Holland. Britta Nielsen skrev og bad om, at hestene skulle overføres til Samina Hayats nye firma.

Men ifølge Britta Nielsen var det stadig hende selv, der holdt tøjlerne.

- Det var stadigvæk mig, der havde kommunikationen. Det var, for at hun ikke stod som fritidsrytter, men som konkurrencerytter, så var der nogle andre vilkår, siger Britta Nielsen.

Hun fortæller, at hverken hun eller datteren talte tysk. De kendte ikke de tyske forhold. Det var Britta Nielsen, der var blevet vejledt om firmakonstruktionen. 

Forsvareren opsummerer, om det er rigtigt, at alt det forretningsagtige blev styret af Britta Nielsen? Mens det med at ride hestene var datterens opgave?

- Ja. 

Køb af heste

Christian Buhl Bjerrehuus har kaldt et oversigtsark op på en storskærm i retten. Det handler om forskellige transaktioner.

- Jeg gemte alle de her bilag i et pengeskab, siger Britta Nielsen.

Og nej, det havde børnene ikke adgang til. 

Endnu et excel-ark. Det handler om forskellige heste - to af dem har en værdi af 400.000 Euro. 

Flere bilag. Den yngste datters forsvarer vil vise, at langt de fleste heste er købt af Britta Nielsen og betalt af Britta Nielsen.

- Hvem køber de her heste? spørger Christian Buhl Bjerrehuus.

- Det gør jeg, siger Britta Nielsen.

Millionerne rullede

Forsvarer Christian Buhl Bjerrehuus tager over. Han er forsvarer for den yngste datter, Samina Hayat, der samlet set modtog flest penge.

Han taler om de millioner, der blev brugt tidligt i britta Nielsens svindel.

10 år forud for den periode, som børnene bliver tiltalt for, er der brugt 21 millioner kroner.

- Det er mange penge. Det er rundet regnet to millioner kroner om året, siger Christian Buhl Bjerrehuus.

Han vil vide, hvad pengene er brugt på?

På forbrug, siger Britta Nielsen.

- Og hestene. Allerede som 8-9 år gammel får Samina sin første pony. Den var ikke særlig dyr, siger Britta Nielsen.

Ponyen blev opgraderet, og hesteverdenen fik øje på, at Samina havde evner, hvilket førte til, at Britta Nielsen købte flere heste. Så skulle der købes trailere, hestene skulle opstaldes, trænerne blev dyrere.

- Det hele accelererer, Det bliver kun dyrere og dyrere, siger Britta Nielsen.

Forsvareren vil belyse, at der allerede fra Samina Hayats barndom blev brugt mange millioner på heste. Hun var vant til, at sådan var det.

Måtte ikke tale om gaver med søskende

Den ene af Britta Nielsens døtre tørrer sig under øjnene med en hvid serviet. 

Britta Nielsen fortæller, at de tre børn ikke vidste, hvor mange penge de andre fik.

- Jeg sagde til dem, når den ene havde fået noget, at de ikke behøvede at sige det til deres søster eller bror. I er gode børn, I vil ikke være misundelige, men I behøver ikke at sige det til dem, siger Britta nielsen.

Hvorfor al den hemmelighed, vil Jan Schneider vide?

- For at skjule hvor mange penge, der egentlig var i omløb, siger Britta Nielsen.

Vred på Skat

Retslokalet i Østre Landsret er stort. Britta Nielsen sidder langt fra sine børn, der har pladser ude i højre side, mens hun selv sidder i midten af lokalet foran sagens dommere.

Hun har ikke haft lejlighed til at tale med sine børn, i pausen blev hun ført ud af lokalet.

Britta Nielsen taber en sag om noget med en bil i Landsskatteretten. Det var i februar og marts 2018. Advokat Jan Schneider beder hende tænke tilbage.

- Sagen handlede om kørsel med en bil til to heste, der ikke var blevet brugt som den skulle, siger Britta Nielsen.

Skattesmækket var stort, mere end 100.000 kroner, så hun holdt beløbet hemmeligt for børnene. I familiens fælles beskedgruppe skrev hun hånlige ting om skattemyndighederne.

- Under hele min kriminalitet har jeg skjult, hvad jeg laver for min børn. Jeg er kriminel, men samtidig skal man også overholde lov og ret. Hvis man ikke kan påvise det, så skal jeg ikke straffes, siger Britta Nielsen.

Banken stillede ingen spørgsmål

Retssagen er genoptaget. Tidsplanen er tilsyneladende, at Britta Nielsen skal afhøres frem til frokost.

Hun fortæller, at hendes bankrådgiver aldrig opdagede noget. Banken stillede aldrig spørgsmål til alle millionerne, som dog rullede ind på en lang række forskellige konti. 

Nu handler spørgsmålene om børnenes far og den tid, hvor han døde.

- Mine børn har aldrig kendt til vores økonomiske forhold. Vi har aldrig talt om økonomi, siger Britta Nielsen.

Der blev udarbejdet et dokument via en advokat, hvor børnene skulle give arveafkald på arven fra faren, så Britta Nielsen kunne sidde i uskiftet bo.

Retsformanden vil vide, hvor meget børnene ved. Hvad taler de om? Når dokumentet er udarbejdet af en advokat, har børnene så ikke fået at vide, hvad de giver afkald på?

Britta Nielsen husker det ikke tydeligt. Ud over at de ikke plejede at tale om penge.

- Jeg kan se scenen for mig oppe på kontoret. Jeg husker kun, at der bliver sagt, at de giver afkald, så de kan blive siddende i huset, siger Britta Nielsen.

- Det var en tid, der var forfærdelig, siger Britta Nielsen og ryster på hovedet.

Spørgsmål

Mikkel:

Hvordan forklarer Jan Schneider, at det, at Socialstyrelsen ikke opdagede, at Britta stjal fra dem, betyder, at Brittas børn heller ikke burde fatte mistanke til, at de kunne få alle de penge af deres mor?

Svar

@Mikkel: Det er helt sikkert noget, som vi vil høre mere om i proceduren. Lige nu er det mere Britta Nielsens egne ord, som vi hører - forsvareren må ikke være meningsdannende på nuværende tidspunkt. Men hele idéen er, at når ingen af de professionelle opdagede noget - selvom de faktisk kradsede lidt i overfladen - hvordan kunne børnene så forventes at være klogere? 

Pause i retten

Der er pause i retten frem til klokken 11.05.

Britta Nielsen har forladt retslokalet ledsaget af en betjent fra Kriminalforsorgen.

Snyd med kontonumre

Britta Nielsen fortæller, at hun overhørte en kollega sige, at hun havde fået besked på at undersøge en specifik sag, hvor der var mistanke om svindel. Hun genkendte sagen, og det lykkedes hende at overtage sagsbehandlingen.

Forsvareren læser en mail op, som Britta Nielsen modtog fra en chef. Man er blevet opmærksom på, at alt for mange medarbejdere er i stand til at rette på de kontonumre, som modtager penge fra Socialstyrelsen.

Britta Nielsen svarer på mail, at man har pligt til at notere, hvis noget bliver ændret - men det er da spændende. Og jo, de var en del medarbejdere, som havde mulighed for at rette i kontonumrene.

Svindelen blev ikke opdaget. Britta Nielsen forklarer, at hun var meget påpasselig med sit svar. Hun ønskede også at få at vide, hvad Rigsrevisionen vidste. For jo, det var netop metoden med at udskifte kontonumre, som muliggjorde en væsentlig del af hendes svindel.

Helt overordnet mener Britta Nielsen ikke, at der var styr på særlig meget i forhold til udbetalingerne fra Socialstyrelsen. Penge blev flyttet rundt og skubbet videre fra et år til det næste - kontrollen var sporadisk og fungerede ikke.

Opdagede ikke noget

Enkelte gange fik Socialstyrelsen mistanke, og man undersøgte specifikke sager - men i sidste ende slap Britta Nielsen altid med skrækken.

Jan Schneider ønsker at belyse en specik sag, hvor det var tæt på at gå galt. Hvor styrelsen var tæt på at opdage svindelen. Retsformanden vil vide hvorfor - hvorfor har det noget med børnenes sag at gøre?

- Det har den relevans, at det her kunne have været opdaget. Det har betydning, fordi man i den her sag bebrejder børnene, at de ikke opdagede noget, siger Jan Schneider.

Retten giver lov - men konstaterer, det bliver en meget lang dag, hvis samtlige sager skal gennemgås. 

Ingen opdagede svindelen

Jan Schneider spørger ind til, om der aldrig var nogen på arbejde, der fattede mistanke. Igen vil han forsøge at få frem, at når ingen opdagede noget - hvordan kunne børnene så forstå, at økonomien var helt gal?

Der var en regnskabsmedarbejder, der stillede nogle spørgsmål. men det fik hun styr på.

- Nogle gange troede jeg, at mine chefer havde opdaget det. Når de stod og talte sammen, siger Britta Nielsen.

Men cheferne opdagede ikke noget.

- Jeg var bange, når Rigsrevisionen kom på besøg.

Men Rigsrevisionen opdagede heller ikke noget.

Dronningens Fortjenstmedalje

Britta Nielsen siger, at det var en kriminalitet, der stod på i mange år. Og det fyldte selvfølgelig - men hun var i stand til at skubbe tankerne væk:

- Jeg har en evne til at skubbe det, jeg ikke vil tænke på, væk, siger Britta Nielsen

Når hun taler om sit arbejde, taler hun mere tydeligt. Hun sidder stille på stolen, benene krydset under stolen, læner sig frem mod mikrofonen.

- Min kriminalitet har belastet mig, det er korrekt, og jeg har tænkt på den, siger Britta Nielsen.

Britta Nielsen fik Dronningens Fortjenstmedalje for lang og tro tjeneste, men hun ønskede det ikke selv. Det var hendes arbejdsgiver. 

- Hun sagde, at det var første gang i hendes tid, at det var muligt, siger Britta Nielsen.

I 2000 kom der dog fokus på, at der var rod i Brittas regnskaber. 

- Jeg havde et område, detrvar udsatte. Hjemløse og narkomaner. 

Det var et område, som hun havde sammen med en kollega, og jo, der var rod i regnskabet. Altså ikke i selve regnskabet - men det var blevet væk. Det var journalsystemet, mener Britta Nielsen.

Det er lidt uvist, hvad forsvareren vil - det undrer retten sig også over:

- Det må du godt komme til nu, siger retsformanden.

Jan Schneider siger, det handler om, at selv Britta Nielsens arbejdsgivere så på regnskabet - men de opdagede ikke, at Britta Nielsen svindlede. Hvordan kunne børnene så opdage noget?

Anklagerne påpeger, at det var i år 2000. Det var meget tidligt i forløbet.

- Børnene vidste ikke noget

Britta Nielsen siger, at hun aldrig har talt med børnene om indholdet af det arbejde, hun havde i Socialstyrelsen. Børnene vidste, hvor hun arbejdede - men ikke, hvad hun lavede.

I forhold til pengene fra Socialstyrelsen var det ikke hende, der kunne sende ministeriets penge ud af huset.

- Jeg gjorde pengene klar, så var det nogle andre, der trykkede på knappen, siger Britta Nielsen.

Hun havde ikke et nært forhold til sine kolleger. Samtalen var overordnet, måske lidt om ferier i Sydafrika, datterens hestestævner og børnebørnene.

Hun fortalt til kollegerme, at familien havde fået et billigt hus i Sydafrika. Det kom fra sønnens forretning og fra arv, sagde hun.

Forholdet til ledelsen var overordnet fint - men heller ikke nært.

- Respektforhold, man lyttede til mig, synes jeg, når jeg havde forslag og ideer, men jeg var ikke den, der lå øverst, siger Britta Nielsen.

Ville være kok

Jimmy Hayat vil gerne være kok. Han har fundet et uddannelse, hvor grundforløbet koster 50.000 kr. 

Britta Nielsen har været utilfreds med, at han aldrig selv tog initativ. Hun støtter op om uddannelsen. 

- Sagen er, at du ikke har en månedlig indtægt, skrev Britta Nielsen i en mail.

Hun var glad for, at han endelig selv viste interese for noget. 

Forretninger i Sydafrika

Jan Schneider læser forskellige mails op. De handler om tiden i Sydafrika og om de projekter, som Britta Nielsen og/eller sønnen havde i landet.

En mail handler om, at Britta Nielsen forsøgte at få sønnen delagtigjort i et projekt omkring et sommerhusområde hos andre danskere i Sydafrika. Hun vil have ham indsat i forretningen - og hun vil støtte økonomisk.

- Jeg gjorde det i bedste mening. Set i bakspejlet er det en af de ting, jeg har gjort hele mit liv. Jeg dirrigerede min mand, jeg dirrigerede mine børn, siger Britta Nielsen igen med gråd i stemmen.

- Det var ikke i en ond hensigt. Skulle jeg gøre det om, ville jeg ønske, at jeg havde givet dem mere selvstyre.

Britta Nielsen fortæller, at hun selv sendte mailen - men jo, hun sendte den efterfølgende til Jimmy, så sønnen var orienteret om det, som hun havde skrevet.

Det sidste ville anklagerne have, at retten skulle vide.

Huset i Sydafrika

Forsvarsadvokaten ønsker, at Britta Nielsen skal bakke op om sønnen Jimmy Hayats forklaring, om at børnene ikke vidste, at pengene kom fra kriminalitet.

At det var Britta Nielsen, der ejede huset i Sydafrika - at det ikke var en gave til sønnen.

- Huset var mit, siger Britta Nielsen.

Det endte med at blive sønnens navn, der stod på skødet - men det handlede ifølge Britta Nielsen om, at det var mere praktisk i forhold til sikkerhed, kontakt med vandværk, dialog med naboerne og så videre. 

Sønnen boede i huset i Sydafrika, men det var ikke hans. Og nej, det var utænkeligt, at han ville kræve ejendomsretten, selvom det på papiret stod som hans hus.

- Det ville han ikke gøre, for sådan er han ikke opdraget. Det ville være forkert. Han havde jo ikke fået huset, han fik det overdraget, siger Britta Nielsen.

- For mig var det at bruge ham som en slags opsynsmand.

Britta Nielsen: Jeg var som et monster

Britta Nielsen fortæller, at hun ønskede at give børnene alt, hvad de pegede på. Om de så samlede på viskelædere - eller større ting.

Forbruget blev større og større. Børnene fik mere end deres jævnaldrene.

- Jeg var som et monster, siger Britta Nielsen.

Hun lånte penge via kviklån, økonomien var meget presset.

- Jeg kom i en situation, hvor det kneb med at betale terminen, siger Britta Nielsen.

Banken ville lægge hendes økonomi i faste rammer. Presset fik hende til at begynde på svindelen, som hun senere blev dømt for.

- Det var det, der fik dig til at begynde, spørger Jan Schneider.

- Ja, det var det.

Britta Nielsen blev ved med at presse sin yngste datter, selvom hun ikke ønskede at ride stævner.

- Når jeg kigger i bakspejlet og kan se en lille pige, der ikke har lyst til det liv. At hun falder af hesten, springer, og jeg vil have hende op igen, siger Britta Nielsen

- Når jeg så ser den måde, hun driver sporten på, når hun siger "Mor, jeg går ind for at ride en god tur"... 

Britta Nielsen taler om den stolthed, hun følte, når datteren red stævner. Hun pressede på. 

- Jeg fastholder hende år efter år, stævne efter stævne, i håbet om at hun får den samme passion, som jeg har, siger Britta Nielsen.

Nu er det med gråd i halsen. Det lyder, som om at tårerne presser sig på.

- Hun ville ride på hestens præmisser, ikke på morens præmisser

Sydafrika var Brittas Nielsens drøm

Britta Nielsen og børnene rejste til Sydafrika, efter at faren døde. Alle var hårdt ramt af situationen, og det ville være godt med en ferie.

- Det var natur og dyr. En menneskelig frihed, jeg ikke havde kendt til. Og jeg kunne se, at de trivedes, siger Britta Nielsen.

Det var også hende, der fik skabt kontakterne, så hendes søn kunne flytte til Sydafrika for at arbejde. 

- Og så kunne jeg, JEG, siger Britta Nielsen igen og lægger vægt på ordet jeg.

- Så kunne JEG bygge et hus i Sydafrika.

Pressede på med heste

Britta Nielsen fortæller, at hun nok har været meget styrende over for børnene. Hun har været den mor, hun selv savnede. 

Forsvarsadvokaten vil vide, hvordan hun bestemte, hvordan hun påvirkede sine børn.

- Fritidsinteresser. Deres fritidsinteresser har jeg mere eller mindre gelejdet dem hen imod. Jeg elskede heste, siger Britta Nielsen.

Det gjorde hendes yngste datter ikke, da hun begyndte til ridning. Men Britta Nielsen lod hende ikke holde op.

- Jeg er den type, at når man går ind i noget, så fuldfører man. Man springer ikke bare fra. 

Britta Nielsen beskriver sig selv som mor

Forsvarsadvokat Jan Schneider beder Britta Nielsen forklare, hvordan hun ser sig selv som mor.

- I dag kommer jeg ikke så godt ud af det. Men jeg har troet, at jeg var en god mor. Jeg har troet, at jeg ville det bedste for mine børn. Jeg ville noget andet end det, jeg kom fra.

I hendes egen familie blev det straffet med livremmen, hvis der var problemer, man stillede ikke spørgsmål. Hun ville have en anden familie.

Moren var psykisk ustabil og var indlagt i Middelfart. Faren døde, da børnene var små. Men inden da flyttede Britta med familien hjem til de syge forældre, fordi de ikke kunne klare sig selv. Det var hårdt.

- Det skaber nogle frustrationer, det er ikke nogen undskyldning. Men jeg ville ønske, at jeg kunne gøre det om, siger Britta Nielsen.

Familien er splittet

- Det, der er sket, har skabt et skel mellem dem og mig, som ikke har været der før, siger Britta Nielsen. 

Det kræver en indsats og et arbejde at rette op på forholdet i familien.

Hun taler lavmælt, retsformanden beder hende tale højere, for der er meget støj i retslokalet. Støjen kommer fra tastaturerne, hvor journalister fra en lang række medier dækker afhøringen.

Britta Nielsen giver udtryk for, at hun gerne vil have det tætte forhold i familien tilbage. Hun vil gerne se sine børn og børnebørn.

- Jeg elsker dem alle lige meget

Britta Nielsen har kontakt til alle sine børn, men ikke lige meget med dem alle.

Hun taler mest med sin søn - mindst med sin yngste datter.

- Jeg elsker dem alle lige meget, siger Britta Nielsen.

Hun taler i telefon med børnene, og hun ser også dem og sine børnebørn, når hun har ret til udgang fra fængslet.

- Ingen intentioner om at sige noget imod mine børn

- Som mor har jeg ingen intention om at sige noget imod mine børn. Jeg vil gerne sige sandheden, men jeg vil ikke tale mod mine børn, siger Britta Nielsen.

Hun vidste ikke, at hun ikke var forpligtet til at afgive forklaring i byretten. Det fik hun først at vide af dommeren. Hun følte ikke, at hun fik den rigtige støtte fra sin daværende forsvarsadvokat, Nima Nabipour.

Nu er hendes advokat Jan Schneider, der også stiller spørgsmålene. Han har oplyst til retten, at han repræsenterer Britta Nielsen i en sideløbende sag om hendes pension. Men siger, at de kun meget overfladisk har talt om hendes vidneforklaring i dag.

Anklagemyndigheden ønskede at beslaglægge Britta Nielsens Pension - men den sag har hun ved Jan Schneiders hjælp vundet både i byretten og i landsretten. Sagen venter nu på Højesteret.

Godmorgen Britta

- Godmorgen Britta, indleder forsvarsadvokat Jan Schneider.

Jan Schneider er forsvarsadvokat for Britta Nielsens søn. 

Han spørger ind til, hvordan hun har det med at sidde i Østre Landsret i dag.

- Jeg er nervøs og ked at at være i en situation, hvor jeg skal se mine børn sådan her, siger Britta Nielsen.

Men hun glæder sig til at komme med sin version af sagen. Hun er ked af at se sine børn på anklagebænken.

Vil gerne vidne

Britta Nielsen har forstået, at hun ikke har pligt til at udtale sig, men det vil hun gerne, siger hun.

Dommeren orienterer hende om, at hun har pligt til at tale sandt.

- Det har jeg forstået, siger hun.

Dommerne er på plads

Britta Nielsen er iført en vinrød skjorte med hvide krydser og sorte bukser. Hun spritter bordet foran sig af med et stykke køkkenrulle.

Dommerne er på plads, og Britta Nielsen bekræfter sit navn med et "ja".

Britta Nielsen har sat sig

Britta Nielsen har sat sig i vidneskranken. Hun kigger på sine børn og smiler.

Hendes grå hår er samlet i en hestehale.

Nu venter retten på, at dommerne træder ind.

Tiltalte på plads i retten

Britta Nielsens tre børn, som sagen handler om, er på plads i retten.

Den yngste datter, 34-årig Samina Hayat, var meget berørt og ønskede ikke at være til stede, da hendes mor var indkaldt som vidne i byretten. Hun fik derfor lov til at lytte med fra et tilsvarende lokale.

Det blev dog en kort proces. For da dommeren oplyste Britta Nielsen om, at hun ikke havde pligt til at vidne, meddelte hun, at hun ikke ville.

Vil Britta Nielsen sige noget?

Velkommen til livebloggen fra Østre Landsret, hvor Britta Nielsen i dag er indkaldt som vidne i sagen mod Samina, Jamilla og Jimmy Hayat.

Som mor til de tiltalte har Britta Nielsen ikke pligt til at afgive vidneforklaring. Derfor er det i princippet kun Britta Nielsen selv, der ved, om hun rent faktisk vil sige noget i retten i dag.

Jan Schneider, der er forsvarsadvokat for hendes søn, mener dog, at hun bør have muligheden, har han sagt til TV 2. Og derfor er hun i dag indkaldt som vidne.

Hun ventes at indtage vidneskranken 09.30.