Tennis

Rune - van de Zandschulp

Holger Rune vandt sin første ATP-finale i karrieren over van de Zandschulp, der måtte trække sig midt i første sæt.

Holger Rune står altid først, og serven er markeret med en '*'. 

Tak for i dag

Denne liveblog bliver ikke opdateret mere. Tak, fordi I fulgte med i Holger Runes finale.

Fortsat god søndag!

Mvh. Frederik Kargo, TV 2 SPORT.

Holger Rune blev lokket i et par lederhosen efter sejren. Selvom det nok ikke var det, han havde forestillet sig at bære under sin hyldest, tog han buksen på til stor jubel for tilskuerne.

VIDEO: Højdepunkter fra Runes sejr

Holger Rune modtager et par specialdesignede lederhosen, som han nu skal iføres. Spændende!

Holger Rune løfter trofæet

Holger Rune modtager trofæet, som han stolt hæver op over hovedet. Stort tillykke til det danske stortalent!

Rune skriver historie

Rune er den første, der er kommet med i turneringen på et wildcard, til at vinde turneringen.

Den 19-årige dansker venter lige nu på at modtage pokalen samt de 81.000 euro og en BMW.

Den værste måde at vinde en finale, siger Rune

Holger Rune sætter ord på sejren:

- Det er den værste måde at vinde en finale. Der skete pludselig noget med ham, og jeg ønsker ham god og hurtig bedring. Jeg håber at se ham tilbage på banen snart igen, siger Rune om van de Zandschulp, der måtte trække sig.

- Men det har været en sindssyg uge. Jeg har slet ikke troet på det her. Jeg har virkelig overrasket mig selv, siger Rune.

Vi venter nu på en kommentar fra Holger Rune, som lige nu går rundt og tager billeder med fans på tribunen.

Det er første gang i 17 år, at en dansk herresingle vinder en ATP-titel.

Sidst var Kenneth Carlsen i 2005, da han vandt i Memphis.

SLUT

Modstander trækker sig – Holger Rune vinder

Van de Zandschulp vinker afværgende mod Rune og dommeren. Kampen er slut. Hollænderen kan ikke spille videre.

Dermed vinder Holger Rune sin første ATP-titel i karrieren efter et noget specielt kampforløb.

*40-15

Van de Zandschulp sender bolden ud over baglinjen.

*30-15

Danskeren går helt op til nettet og spiller aggressivt. Godt arbejde.

*15-15

Holger Rune spiller fra side til side. Det er virkelig stærkt spillet.

*0-15

Kampen er i gang

De er i gang igen. Rune server, og van de Zandschulp tager første point efter en lang duel.

Vi har stadigvæk ikke fået at vide, hvad der var galt med van de Zandschulp. Kampen er dog på vej til at starte alligevel.

Det ser ud til, at kampen skal fortsætte. Van de Zandschulp og Holger Rune får lov til at varme op i tre minutter, inden de begynder igen.

Van de Zandschulp på vej mod banen

Det er 14 minutter siden, at van de Zandschulp forlod banen. Nu er han på vej tilbage til banen.

Vi ved stadig ikke, om han skal spille videre.

Den øverstansvarlige for turneringen er inde for at tale med Holger Rune og kampens dommer.

- Vi ønsker at få opklaret, hvad der er galt, så vi ikke risikerer noget, siger han.

Det bliver meldt ud over højtaleren nu, at de fortsat ikke ved, hvad van de Zandschulp fejler. Vi venter stadig på en ordentligt melding.

- Det er meget, meget mystisk, siger TV 2 SPORTs tennisekspert Tine Scheuer-Larsen.

Holger Rune rejser sig op for at holde kroppen i gang. Han laver et par opvarmningsøvelser, men han venter på van de Zandschulp.