Formel 1

Kvalifikation i Bahrain

Formel 1 er tilbage. I denne weekend bliver første løb kørt.

Kevin Magnussen og resten af feltet er i Bahrain, hvor de første VM-point i morgen bliver uddelt.

I dag venter sidste træning og den vigtige kvalifikation.

Sidste træning bliver kørt kl. 12.30-13.30.

Kvalifikationen bliver kørt kl. 16-17.

Stil spørgsmål

På gensyn til løbet i morgen

Efter en skuffende kvalifikation set med danske øjne siger vi nu tak for i dag.

Vi er tilbage i morgen til Bahrains grandprix, der begynder kl. 16.

Tak for nu og på gensyn i morgen.

Slut

Pole til Verstappen

Max Verstappen tager pole position. Foran teamkollega Perez.

De to Ferrari'er er nummer tre og fire med Leclerc foran Sainz.

Derefter Alonso som nummer fem.

Russell er sekser, Hamilton nummer syv.

Stroll otte.

Ocon ni.

Hülkenberg 10.

Q3 - sidste omgang

Nu bliver det hele afgjort

De fleste biler er på banen for at sætte deres sidste tid.

Leclerc er i pit med en nuværende andenplads.

Det samme gælder Alonso, der er nummer fire lige nu.

Hülkenberg har fået slettet sin tid i Q3 på grund af overskridelse af banegrænsen og slutter dermed på 10. pladsen.

Spørgsmål

Mikkel:

Hvis man ser på den tidsmæssige afstand der var fra top til bund i Q1, så er det vildt hvor lidt der kunne rykke alle. Er det et udtryk for sæsonen er det jo fantastisk. Selvfølgelig ærgeligt med Kmag, men ser man på tiderne, så kan hvad som helst ske i næste løb.

Svar:

Enig. Feltet er virkelig rykket tættere sammen. Så bilernes performance er mere ens fra team til team. Det er fedt, og et udtryk for det nye reglement. Nu bliver kørernes betydning vigtigere. En spændende sæson venter.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Q3 - 5 min tilbage

Verstappen hurtigst

Max Verstappen fra Red Bull er foreløbigt hurtigste mand. 

Charles Leclerc fra Ferrari er nummer to.

Sergio Perez fra Red Bull er nummer tre.

Kommentar

Bruno:

Så skal der gåes til stålet i Q3 :) Tip til top 3, folkens? Og Hulk placering? 1: VER 2: LEC 3: HAM, Hulken: P7

Q3 - 7 min tilbage

Nu er kampen om pole i gang

Kørerne er på banen for første gang i Q3 til at sætte de første tider. Nu bliver vi klogere på, hvordan styrkeforholdet reelt er.

Spørgsmål

Jesper :

Hvad sker der for K-Mag? Der må der være en rigtig god grund til, at det gik så dårligt for ham. Eller har han bare mistet formen i forhold til sidste år?

Svar:

Vi må se, hvad Kevin forklarer i interview efter kvalifikationen. For umiddelbart en virkelig ærgerlig start på sæsonen. Godt for Hülkenberg, skidt for Magnussen.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Spørgsmål

Jacob:

Kunne det reelt være en dårligere start for Mag? Ude i Q1 sammen med 4 der har første kval i teamet, mens holdkammeraten brillerer og er i Q3. Forhåbentlig gør det ham kun mere motiveret fremadrettet.

Svar:

Enig. Det er lidt en mareridtsstart for Magnussen. Det bliver spændende at høre, om der er en forklaring. Men baseret på det vi ved lige nu, så var en rigtig skidt start på sæsonen for Kevin.

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT

Q2 . slut

Stærkt kørt af Hülkenberg

Nico Hülkenberg er nu sikker på at starte på mindst 10. pladsen. Måske endda længere fremme. Det er godt gjort af tyskeren, der starter med at vise, at Magnussen altså får det svært i den interne teamkamp i år.

Q2 - slut

Leclerc hurtigst

Charles Leclerc fra Ferrari er hurtigst i Q2.

Verstappen fra Red Bull er nummer to.

Russell fra Mercedes er nummer tre.

Q2 - slut

Disse kørere er ude

11. Norris

12. Bottas

13. Zhou

14. Tsunoda

15. Albon

Q2 - slut

Flot af Hülkenberg

Nico Hülkenberg imponerer i sin nye Haas-racer. Han sætter bilen ind på en tredjeplads, men bliver bumpet tilbage, da andre kørere kommer over stregen.

Hülkenberg er dog videre til Q3 som nummer otte.

Q2 - sidste omgang

Disse fem er i farezonen

Lige nu er der én chance til at forbedre sin tid. Dermed er der ekstra pres på disse kørere, der lige nu ligger til at sige farvel til kvalifikationen:

11. Zhou

12. Stroll

13. Ocon

14. Tsunoda

15. Albon

Spørgsmål

Rolf:

Hvordan er det med Kevins motivation efterhånden? Jeg er lidt bange for, at han ikke virkelig vil det her så meget som tidligere. Lidt for meget nonchalance og laissez-faire.

Svar:

Det er meget tidligt at konkludere det. Jeg tror ikke, at hans motivation fejler noget så tidligt på sæsonen. 

//Jacob Hammerholt, TV 2 SPORT