Penge

Hvad jeg skal gøre med mine penge i banken? Få svar på dine spørgsmål om inflation her

Hvad sker der? Priserne er det seneste år steget med 5,4 procent. Det er den største stigning i forbrugerpriserne i mere end 35 år, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Derfor har TV 2 inviteret to eksperter, som fra klokken 11 vil være klar til at besvare jeres spørgsmål om de stigende forbrugerpriser – også kendt som inflation.

  • 11.00 - 12.30: Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
  • 12:30 - 14.00: Camilla Schjølin Poulsen, forbrugerøkonom i PFA.

Livebloggen rundes af her

I har sendt hundredevis af spørgsmål, og vi har desværre ikke haft tid til at svare på dem alle.

Vi siger mange tak til Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank og Camilla Schjølin Poulsen fra PFA, der efter bedste evne har forsøgt at svare de seneste timer. 

Det bliver helt sikkert ikke det sidste, vi kommer til at høre om inflation og stigende priser, men for nu lader vi Camilla Schjølin Poulsen få det sidste ord:

- Tak for nogle gode, interessante og yderst relevante spørgsmål, siger hun.

Spørgsmål

Kristian Liengaard:

Kan man forvente, at indlånsrenten i Danmark bliver positiv i år?

Svar:

Der er tegn på, at Den Europæiske Centralbank i løbet af 2022 vil hæve deres rente fra det nuværende niveau på minus 0,5 procent, og dermed kan vi forvente, at de korte renter og dermed indlånsrenten vil stige. Hvor meget den vil stige med er dog et godt spørgsmål, men det er min vurdering, at det ikke er utænkeligt, at vi ender 2022 med en positiv indlånsrente.

Spørgsmål

Mads Jensen:

Hvis man skal i gang med en husrenovering, vil det så give mening at indkøbe alle byggematerialer nu, eller kan man roligt vente til de skal bruges om 3 til 5 måneder?

Svar:

Byggematerialer er i mange tilfælde steget meget, og samtidig kan håndværkere være sværere at få fat i, så hvis man som dig skal i gang med en renovering inden for det næste halve år, så vurderer jeg, at du med fordel kan begynde at forberede dig, både i forhold til at tale med håndværkere og eventuelt også at købe byggematerialer hjem nu  forudsat at du kan have dem liggende godt og sikkert opbevaret. 

Spørgsmål

Line Mortensen:

Jeg overvejer at sætte mit hus til salg, men frygter lidt at der ikke er nogle købere på grund af rente stigningerne. Samtidig skal jeg selv ud og låne til et nyt hus med meget højere renter, end den jeg har i dag. Skal jeg afvente?

Svar:

På nuværende tidspunkt er boligpriserne endnu ikke negativt påvirkede af hverken inflation eller stigende renter. Men der er flere ting, der taler for, at det godt kan komme med lidt forsinket virkning. Lige nu er udbuddet af boliger ikke særlig højt, så jeg vurderer umiddelbart, at det er et fint tidspunkt for dig at sætte din bolig til salg. Men hensyn til at købe bolig så anbefaler jeg at købe, når du har behov, og når det føles rigtigt i maven, og vælg en bolig, som du kan blive i i mange år.

Spørgsmål

Alba:

Hej. Mit spørgsmål er, hvad jeg skal gøre med mine penge i banken? De står jo bare der og mister værdi. Jeg har fået at vide, at det bedste er at investere, men det har jeg intet viden om, og jeg er lidt utryg ved at tage den chance. Hvad kan jeg ellers gøre? På forhånd tak for svar :)

Svar:

Lige nu mister du købekraft af de penge, som du har stående kontant. Alligevel anbefaler jeg, at man bevarer nogle af sine penge kontant, så man nemt kan komme til dem. Dels kan det være fornuftigt at have en buffer til uforudsete ting  for eksempel hvad der svarer til en til to månedlige nettolønninger. Hvis du derudover har penge, som står kontant og skal bruge dem inden for de næste tre år, anbefaler jeg, at de fortsat står kontant. Al opsparing ud over dette anbefaler jeg til gengæld at investere. Søg gerne rådgivning for eksempel hos din bank i forhold til at komme nemt i gang med at investere, selv små beløb kan vokse sig store over tid.

Spørgsmål

Sille:

Hvad skal der til for, at man ser inflationen falde igen på normal vis? Og vil man, vores samtid taget i betragtning, se det ske ned til et normalt forhold igen eller er priserne “for en lang stund” steget til et så højt niveau?

Svar:

Inflationen er bestemt af både udbud og efterspørgsel. Hvis inflationen skal ned, så skal vi have hævet udbudssiden, så den kan følge med efterspørgslen. For eksempel kan vi tage prisstigningerne på energi. Her steg priserne allerede tilbage i efteråret 2020 grundet mindre regn og mindre vind i Europa, og hertil er kommet udfordringerne med naturgassen fra Rusland. Så hvis prisen på energi skal ned på normale niveauer, så kræver det for eksempel, at krigen i Ukraine snart ophører, og at vi får et forår og en sommer med meget vind og nedbør.

Lige nu er min vurdering, at vi i det næste års tid ser ind i prisstigninger på dette høje niveau. Derefter forventer jeg, at vi vil se en inflation på mere normale niveauer på omkring de 2 procent.

Spørgsmål

Bjarke:

Er der noget, vi danskere kan gøre i fællesskab, som kan tvinge prisen på madvarer ned? For eksempel hvis vi alle stoppede med at købe et bestemt produkt, så producenten slet ikke tjente penge, eller ville det bare gøre det værre?

Svar:

I et tænkt eksempel kunne vi danskere alle beslutte os for at bruge så få penge som muligt. Det vil isoleret set sænke inflationen. Udfordringen lige nu er, at meget af prisstigningerne er båret af basale ting som at opvarme sin bolig og købe basisvarer i supermarkedet. Derfor er det nok begrænset, hvad vi kan gøre. Men for eksempel er prisen på ris faldet med 5 procent det seneste år, mens prisen på pasta er steget med 25 procent, så den enkelte person kan godt gøre noget i sin privatøkonomi ved at handle andre varer.

Spørgsmål

Daniel Jensen:

Hvad er anbefalingen til den almindelige lønmodtager? Skal man sætte sig på pengene og udskyde større investeringer som for eksempel hus og bil og se tiden an?

Svar:

I en tid med høj inflation giver det alt andet lige bedst mening at købe nu i stedet for senere, hvor prisen sandsynligvis er steget. Så grundlæggende kan man sige, at hvis man har belsuttet sig for et køb, så er der ikke meget, der taler for, at det giver mening at udskyde.

Spørgsmål

Sørren Levin:

Hvad gør jeg som almindelig folkepensionist? Jeg har kun min folkepension.

Svar:

Når man som dig ikke har mulighed for at øge sine indtægter, så er der kun tilbage at kigge på udgiftssiden. Afhængigt af hvordan man lever i dag, er det ikke sikkert, at man altid kan spare penge, men nogle gode råd kunne være:

  • Start gerne med at blive klog på, hvordan du bruger dine penge i dag.
  • Herefter kan man kigge efter besparelser – for eksempel vil mange kunne spare penge på deres abonnementer.
  • Prisen på de daglige indkøb kan minimeres ved at lægge en god ugentlig madplan med basis i, hvad der er på tilbud, og hvad man i forvejen har i fryseren og køleskabet.
  • I forhold til at spare penge på el og varme, så er de klassiske ting som at skrue lidt ned for varmen og slukke lyset efter sig noget, som man kan komme langt med.

Spørgsmål

Simon:

Hvordan skal man som medarbejder forholde sig til de stigende forbrugerpriser? Bør man bede om en lønforhøjelse, så prissmækket ikke kommer til at føles som en lussing eller står man generelt dårligt ifht. Sådan en forhandling i den igangværende krise?

Svar:

Generelt har man som lønmodtager gode kort på hånden i år til at forhandle løn og vilkår med sin arbejdsgiver. Dels har man et godt argument i forhold til den stigende inflation, men måske endnu vigtigere har man et godt argument i, at det kan være svært for virksomheden at finde en erstatning for en. Mange lønmodtagere er omvendt usikre på, om de kan tillade sig at presse deres arbejdsgivere i disse usikre tider. Det gode råd er, at man tager snakken med sin arbejdsgiver og hører, hvad de kan tilbyde.

Man skal nok ikke sætte næsen op efter at få en lønstigning hjem, som helt kan modsvare de nuværende prisstigninger. Men ud over løn kan man fokusere på også at inddrage andre ting, som har værdi for en. For eksempel øget fleksibilitet og andre bedre vilkår.

Spørgsmål

Marianne:

Er der udsigt til, at pensionisterne får ‘lønstigning’, når nu det hele stiger? Brød er jo lige dyrt – om du er pensionist eller millionær🤔

Svar:

Lønnen på det offentlige arbejdsmarked og overførselsindkomster, som for eksempel folkepensionen, reguleres i forhold til, hvordan lønnen udvikler sig på det private arbejdsmarked  men med forsinkelser. Det vil sige, at lønstigninger i den private sektor i år først rigtigt slår igennem om nogle år for dem, som er offentligt ansatte eller er på overførselsindkomst. De kan altså se frem til et ekstra hårdt 2022.

Spørgsmål

Mikkel:

Hvordan sikrer man sin formue bedst mod inflation?

Svar:

Helt generelt er din formue ikke glad for inflationen, og det er svært at gemme sig fra de negative virkninger. Nogle aktiver har det dog lidt bedre end andre. Her kan for eksempel nævnes, at investering i aktier, indeksobligationer og ejendomme er mere inflationsikret end for eksempel almindelige obligationer.

For aktier gælder for eksempel, at virksomheden potentielt har mulighed for at hæve prisen på sine varer, og for investering i udlejningsejendommme gælder, at mange huslejekontrakter er pristalsreguleret.

Spørgsmål

Lærke:

Er det ‘lige dyrt’ for hele befolkningen, når priserne stiger, eller er nogle befolkningsgrupper hårdere ramt af andre (eksempelvis også ift. indkomst, muligheder, behov, geografi, arbejde, sygdom)? Hvad kan man gøre?

Svar:

Der er store forskelle på, hvordan enkelte dele af befolkningen er ramte af de nuværende prisstigninger. De, som er hårdest ramt, er dem med opvarmning baseret på naturgas, de, som kører langt i bilen, og de, som har boliger i lidt dårligere energimæssig stand  eksempelvis når det gælder isolering. Mange børnefamilier er påvirkede i denne tid (blandt andet fordi de ofte bor i større boliger og skal forsørge flere), og det samme gælder de danskere, som er på overførselsindkomster som eksempelvis kontanthjælp, da en meget stor del af deres løbende indtægt går til netop disse udgifter, som er steget så meget.

Spørgsmål

Christian Cæsar Jensen:

Vil den høje inflation smitte af på kommende overenskomstforhandlinger, og vil man generelt se lønstigninger i den private sektor?

Svar:

Lige nu er der mange steder lokale lønforhandlinger, og de første resultater viser, at der er blevet forhandlet nogle pæne lønstigninger hjem  dog ikke nok til at indhente den nuværende inflationsstigning. Så jeg tror på, at vi generelt kommer til at se lidt højere lønstigninger i den private sektor – både grundet den høje inflation, men også at vi har så høj en beskæftigelse generelt.

I første omgang vil det være i den private sektor, at vi vil se lønstigninger. På lidt længere sigt vil det smitte af på det offentlige område.

Spørgsmål

Mali Brogaard:

Er det helt gak at købe bolig i hovedstadsområdet lige nu?

Svar:

Det er meget forståeligt, at man kan være bekymret for at købe bolig i en tid, hvor priserne er så høje og dermed særligt i hovedstadsområdet og de store byer, hvor prisstigningerne har været størst. Det gode råd er at købe bolig efter behov og sikre sig, at man har en langtidshorisont i boligen. Dermed bliver der bedre plads til, at priserne eventuelt kan falde, men forhåbentlig også stige igen.

Flyvende udskift i ekspertstolen

Vi siger tak til Jeppe Juul Borre for nu, men heldigvis sidder Camilla Schjølin Poulsen, forbrugerøkonom i PFA, klar til at svare på jeres mange spørgsmål.

Spørgsmål

Sabina:

Hvordan kommer den stigende inflation til at påvirke jobmarkedet? Kommer arbejdsløsheden til at stige og lønningerne falde?

Svar:

Den stigende inflation påvirker økonomien og jobmarkedet isoleret set negativt. Formen i dansk økonomi er dog samlet set rigtig stærk, og jeg forventer ikke, at vi kommer til at se et decideret større fald i arbejdsløsheden. Tværtimod ser jeg, at arbejdsløsheden kan komme endnu lavere inden for den nærmeste fremtid. Jobopslagene slår nye rekorder, og her har vi tal så sent som for marts måned. Lønvæksten forventer jeg tager til som følge af det aktuelt stramme arbejdsmarked og laveste arbejdsløshed siden 2008.

Spørgsmål

Anne Line :

Stigende priser er lig med, at forbruget falder – typisk først til fornøjelser med videre. Men der vil også blive sparet på mad og benzin. Det betyder, at virksomheder får færre indtægter, som kan lede til afskedigelser. Kan vi opleve recession? Og hvad skal der til for at “vende bøtten” igen?

Svar:

Det her vil påvirke dansk økonomi negativt. Den høje inflation bider på husholdningsbudgetterne, og når vi bruger flere penge på energi, er der færre penge at bruge andre steder i økonomien. Det er ikke kun forbrugerne, det er blevet dyrere for, men også virksomhederne (producentpriserne ligger i dag 31 procent højere end for et år siden). Det hele trænger ned i økonomiens potentiale i den kommende tid. Når alt det er sagt, er jeg egentlig fortrøstningsfuld på økonomiens vegne. Beskæftigelsen er rekordhøj, og vi har netop præsteret den højeste vækst i 27 år. Så jeg forventer, at vi ser ind i en vækstpause snarere end en recession.

Spørgsmål

Christian Iversen:

Hvor højt forventer du, at den amerikanske centralbank får styringsrenten op? Markedet virker totalt urealistisk i forventningen om, at den lander på 2,5 til 3 procent i slutningen af året?

Svar:

Det, synes jeg ikke, er urealistisk. Beskæftigelsen i USA er steget 15 måneder i træk, ledigheden er lav, lønvæksten er taget til, og inflationen er det højeste siden begyndelsen af 80'erne. Alt peger på, at den amerikanske centralbank skal hæve renten mærkbart i år  tillæg her desuden, at den amerikanske økonomi i mindre grad er påvirket af krigen i Ukraine.

De amerikanske renter har en afsmittende effekt på især de lange danske renter, blandt andet boligejernes fastrentelån.

Spørgsmål

nille:

Jeg har tænkt på, om ikke det ville hjælpe mere jævnt, hvis man sænkede afgifter på benzin og satte moms ned på fødevarer? Det burde hjælpe hos os alle?

Svar:

Så bredt et tiltag vil jeg ikke anbefale. Det vil kaste ekstra brænde på en dansk økonomi, som løber i høj fart. Samtidig vil en sænkning af afgifter på energi på det længere sigt ikke nødvendigvis betyde lavere energipriser. Jeg er derimod tilhænger af, at man i et mere målrettet tiltag rækker en arm ud til de familier, som er mest trængte og har det største behov – som vi allerede har set med varmehjælpen.

Spørgsmål

Sidsel:

Hvis du skulle skifte din ejerbolig ud med en anden type ejerbolig – ville du så gøre det nu eller vente for eksempel to år?

Svar:

Det kedelige, men rigtige svar er, at du skal gøre det, når du har behov for at flytte og ikke ud fra spekulationer i, om renterne skal op eller ned, eller om boligpriserne skal op eller ned. Behov, behov, behov.

Hvis jeg alligevel skal give et par ord om boligmarkedet, så forventer vi, at prisstigningerne er ved at være ovre for nu. Renterne er steget, og energipriserne har også gjort det dyrere at sidde i boligen. Omvendt forventer vi ikke prisfald, men flade priser på boligmarkedet over det kommende års tid.