Dagens nyheder 23. oktober

Denne liveblog opdateres ikke længere.

To personer stukket med kniv i norske Trondheim

Lørdag aften er to personer blevet stukket med kniv i den norske by Trondheim, skriver politiet på Twitter. Deres tilstand er ukendt, og det vides ikke, om der er sammenhæng mellem de to knivstikkerier. Politiet leder efter en eller flere gerningspersoner.

Grundstødt hollænder frigivet

Det hollandske fragtskib "Beaumaiden", der fra mandag til onsdag lå grundstødt ved Rønne, er blevet frigivet og har således lov til at sejle videre. Det oplyser Forsvarets Operationscenter og Bornholms Politi. Bornholms Politi oplyser, at skibet stadig ligger i Rønne Havn lørdag aften klokken 21.

575 fanger pĂĄ fri fod i Nigeria

Et angreb mod et fængsel i Nigeria har ført til, at omkring  575 indsatte er på fri fod. Det oplyser fængslet ifølge Reuters. I alt blev mere end 800 indsatte sluppet fri ved angrebet, hvor gerningsmændene var tungt bevæbnede, men over 200 blev altså fanget igen. Kun 64 indsatte flygtede ikke.

Sverige evakuerer ansatte ud af Afghanistan

Sverige har lørdag evakueret endnu en gruppe afghanske statsborgere, der har tilknytning til Sverige, fra det Taliban-styrede Afghanistan. Det oplyser udenrigsminister Ann Linde til det svenske nyhedsbureau TT. Blandt dem er tidligere ansatte i det svenske forsvar - herunder tolke.

Brand pĂĄ hotel i Vestjylland - politi opfordrer folk i omrĂĄdet til blive indenfor

En grill har formentligt været skyld i den brand, der lige nu er på "Det Gamle Hotel" i Søndervig. Politiet fik anmeldelsen klokken 15.42 og kæmper stadig med at slukke branden, men alle er uskadte ude af bygningen, fortæller vagtchef fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV 2. Borgere i området opfordres til at holde sig inden døre på grund af røg.

Erdogan vil erklære dansk ambassadør for persona non grata

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, vil erklære ti ambassadører i Tyrkiet, herunder den danske, for persona non grata. Det skriver Reuters. Det sker, efter at ambassadørerne har opfordret til, at aktivisten Osman Kavala skal løslades.

Kvinde mister livet efter trafikulykke i Nuuk

En ældre kvinde har natten til lørdag mistet livet i Grønlands hovedstad, Nuuk, efter at hun fredag aften blev påkørt i byen. Det bekræfter Grønlands Politi over for mediet Sermitsiaq.AG. De pårørende er underrettet.

WHO-leder opfordrer lande til at følge amerikansk vaccineeksempel

Generaldirektør i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) Tedros Adhanom Ghebreyesus håber, at G20-landene vil at gøre som USA og give vacciner til andre lande. Det skal medvirke til, at alle lande har vacciner nok til at dække 40 procent af befolkningen ved udgangen af året, skriver han på Twitter.

1262 nye smittede

Det seneste døgn er yderligere 1262 personer smittet med covid-19. Det viser tal fra Statens Serum Institut lørdag. Antal indlagte stiger med 12 til 156. Der er ét nyt dødsfald. Her kan du læse mere om alle coronatallene.

Regeringen vil undtage selvstændige fra nye barselsregler

Selvstændige erhvervsdrivende skal ikke være omfattet af nye regler om øremærket barsel til mænd. Det er ifølge DR regeringens udgangspunkt under igangværende forhandlinger, hvordan et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal udmøntes. Venstre støtter regeringen, men støttepartierne gør ikke.

To formodede IS-kvinder løsladt

To ud af tre formodede IS-kvinder, som torsdag landede i Sverige, hvor de blev anholdt, er blevet løsladt. Det oplyser kammeranklagerne Reena Devgun og Hanna Lemoine lørdag i en pressemeddelelse ifølge TT. Efterforskningen af kvinderne fortsætter, men der vurderes ikke at være grund til at varetægtsfængsle dem. Den tredje kvinde afhøres fortsat.

76-årig cyklist død

En 76-årig mand er natten til lørdag afgået ved døden, efter at han fredag aften var involveret i en trafikulykke i Vorbasse. Det fortæller John Skjødt, der er vagtchef hos Sydøstjyllands Politi. Den 76-årige blev ramt af en overhalende bil, fordi han slingrede på sin elcykel, væltede ind i bilen og ramte hovedet i asfalten.

Mand omkommet i trafikulykke

En 34-årig mand mistede sent fredag aften livet, da han i et solouheld ramte et vejtræ i Stenstrup på Sydfyn. Det oplyser Henrik Krøjgaard, der er vagtchef ved Fyns Politi. Lægen, der ankom til stedet for at undersøge ulykken, erklærede manden død på stedet.

Rekordmange migranter tilbageholdt

De seneste 12 måneder er migranter blevet tilbageholdt mere end 1,7 millioner gange langs Mexicos grænse til USA. Det oplyser det amerikanske grænsepoliti, Customs and Border Protection (CBP), ifølge BBC. Tallet er det højeste nogensinde, hvis man ser på finansåret, som begynder i oktober og slutter i september.

Saudi-Arabien vil være CO2-neutrale

Verdens førende olieeksportør, Saudi-Arabien, vil være fuldstændig CO2-neutrale i 2060. Det oplyser landets kronprins Mohammed bin Salman ifølge Reuters. Helt konkret vil de som en del af et grønt initiativ hvert år sænke CO2-udledningen med 270 millioner tons. 

Angreb som Kongsberg vil ske igen

Der vil med al sandsynlighed ske angreb i fremtiden, der minder om Kongsberg-sagen, hvor fem tilfældige mennesker blev dræbt. Sådan lyder det fra Arne Christian Haugstøyl, der er sektionsleder i det norske politis efterretningstjeneste, PST.

Mulig kobling mellem amning og børns helbred

Forskere fra DTU og Københavns Universitet har fundet en mulig forklaring på, hvorfor amning gavner spædbørns sundhed. Et studie viser, at de bakterier, der lever af modermælk i spædbørns tarme, har et enzym, der gør bakterierne i stand til at udvikle stoffer, der formentlig påvirker immunforsvaret positivt. Den viden kan blandt andet hjælpe til at gøre fremtidens modermælkserstatning bedre og hjælpe med at give børn de rette bakterier i begyndelsen af deres liv.

Ung mand er kommet alvorligt til skade i solouheld i Hvidovre

En yngre mand er blevet sendt på hospitalet, efter at han kom alvorligt til skade i et trafikuheld i Hvidovre fredag aften. Det fortæller vagtchef Bo Nyberg Ris ved Københavns Vestegns Politi lørdag morgen. Manden var alene i bilen, ligesom der ikke var andre involveret i uheldet. Politiet kan ikke oplyse, hvordan uheldet skete.

Tysk politi finder radioaktivt materiale og vĂĄben hos soldat

En officer i den tyske hær er blevet anholdt i delstaten Nordrhein-Westfalen under beskyldninger om, at han har hamstret radioaktivt materiale og adskillige våben. Det oplyser en talskvinde for den offentlige anklager i Frankfurt fredag. Ifølge talskvinden har politiet fundet en ukendt mængde af den radioaktive isotop strontium-90 blandt mandens ejendele.

USA dræber al-Qaeda-leder i Syrien i et droneangreb

En højtstående leder af den militante bevægelse al-Qaeda er blevet dræbt i et amerikansk droneangreb i Syrien. Det oplyser USA's forsvarsministerium, Pentagon, fredag lokal tid. Angrebet fandt sted tidligere fredag. Ingen andre personer blev ifølge Rigsbee ramt i angrebet. Den anvendte drone var af typen MQ-9.

Retsdokument: Baldwin var uvidende om ladt vĂĄben

Skuespiller Alec Baldwin skulle have modtaget en ladt pistol fra en assisterende instruktør, uvidende om at rekvisitvåbnet kunne dræbe. Kort efter skød og dræbte Baldwin den 42-årige filmfotograf Halyna Hutchins med et skud i brystet torsdag omkring klokken 13.50 lokal tid. Det viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauet AP fredag lokal tid.

Pfizers vaccine er cirka 91 procent effektiv hos yngre børn

Pfizers vaccine til børn mellem 5 og 11 år har en effektivitet på 90,7 procent mod coronavirus. Det viser kliniske studier, der er offentliggjort fredag ifølge nyhedsbureauet AP. Vaccineproducenten har søgt om at få godkendt sin vaccine til brug hos børn i USA i oktober.