Her er fire centrale punkter fra interview med Mette Frederiksen

Inden vi også takker af her i livebloggen, er der her fire nedslag fra interviewet med Mette Frederiksen, der kan ses på TV 2 Play, hvis du missede det. 

1. Det blev heller ikke Troels Mylenberg, der fik Mette Frederiksen til at røbe, hvornår hun udskriver valg. 

- Selvfølgelig har jeg hørt, hvad Sofie Carsten Nielsen (RV) har sagt, sagde Mette Frederiksen.

Men hun ville ikke svare på, om hun har tænkt sig at rette sig efter truslen om at udskrive valg eller blive væltet af de radikale. 

2. Beskyldningerne om magtfuldkommenhed holder ikke, mener statsministeren. For ni ud af ti aftaler i denne regeringsperiode har været brede. Og Mette Frederiksen advarer imod at kalde det magtfuldkommenhed, hver gang en regering udøver den magt, den er valgt til. 

3. Barbara Bertelsen spøgte også under dette interview. Der blev spurgt til Statsminsteriets departementschef og de andre embedsmænd, der stadig kan gå på arbejde hver dag, selvom de har fået hård kritik af Minkkommissionen for deres rolle i minksagen. 

Kan du fortænke nogen i at tænke, at du holder hånden over nogen, som er kritiseret, og i andre tilfælde bliver folk sendt hjem prompte?  

- Når der er tale om en medarbejdersag, så skal man ikke gøre det lette, men det, der er det rigtige at gøre, svarede Mette Frederiksen. 

4. Hun var hurtig til at afvise Lars Løkke, da han foreslog en regering henover midten i 2019. Men i dag ærgrer hun sig over, at ingen af de to blå statsministerkandidater vil overveje en bred regering. 

Ideen har slået rod i hende under de store kriser, partierne har stået igennem sammen de seneste tre år. 

- Hvis der er noget, de kriser har vist os, så er det, at når vi står i så svære situationer, så er der et meget, meget stort ønske hos danskerne om, at vi står samnen. Og det er et ønske, jeg deler og også bærer, siger Mette Frederiksen. 

Det var alt for denne dag i dansk politik. Livebloggen vender tilbage i morgen, hvor det er de konservatives tur til at holde sommergruppemøde. 

Tak, fordi I læste med. 

Mette Frederiksen kaldte det i går forvirrende, at der nu er to blå statsministerkandidater – Venstres Jakob Ellemann-Jensen og Det Konservative Folkepartis Søren Pape Poulsen. 

- Det plejer vi ikke at have i Danmark, og det er der en grund til, siger hun. 

Men hvorfor er det forvirrende. Det lyder som om, at du godt kan overskue det, og så kan vælgerne vel også? 

- Nej, jeg kan ikke overskue at have to borgerlige hverken statsministre eller statsministerkandidater. Men det, jeg kan overskue, er et folketing, der arbejder sammen. Det skal vi gøre nu, inden valget udskrives, og vi skal også gøre det efter et valg, lyder det fra Mette Frederiksen. 

- Der vil vores anbefaling være, at vi også ser på, om vi kan lave en bred regering, siger statsminisiteren, der dog også har sagt, at Socialdemokratiet først og fremmest går til valg på at lade den nuværende regering fortsætte. 

Der er lavet over 300 aftaler i denne valgperiode, siger statsministeren. Nogle af dem har været kæmpestore og handlet om corona og klima. 

Ni ud af ti af dem har ifølge Mette Frederiksen været brede aftaler. 

Tiden er gået, og Mette Frederiksen skal videre til middag med sine partifæller. 

Men vi spoler lige lidt tilbage og tager lidt flere pointer med fra interviewet.

Mette Frederiksen varslede også reformer. Blandt andet for at gøre noget ved manglen på arbejdskraft og den voldsomt stigende inflation. 

Hun vil dog ikke uddybe endnu, om det betyder, at vi skal til at spænde livremmen mere ind. Men udgangspunktet er at gøre nogle ting målrettet der, hvor behovet er størst. 

Regeringens bud på næste års finanslov bliver ingen gavebod, lød det også. 

- Det skal man være varsom med. Især i et valgår, for man risikerer, at alle partierne byder over hinanden, og pludselig er det dansk økonomi, der betaler prisen, og det er ikke godt, siger hun. 

Da Venstres daværende statsminister Lars Løkke forslog en regering henover midten op til valget i 2019, var Mette Frederiksen hurtig til at hælde ideen ned ad brættet. 

I dag er det hende selv, der forelår det, mens der bliver rystet på hovedet hos Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Hvad har forandret sig? Det har blandt andet hele forløbet omkring det nationale kompromis om Danmarks sikkerhedspolitik, der blev indgået i kølvandet af Ruslands invasion af Ukraine, og valgresultatet første juni om forsvarsforbeholdet. 

Valgperioden blev også noget anderledes, end statsministeren havde regnet med – med først coronakrisen skarpt efterfulgt af krigen i Ukraine. 

- Hvis der er noget, de kriser har vist os, så er det, at når vi står i så svære situationer, så er der et meget, meget stort ønske hos danskerne om, at vi står samnen. Og det er et ønske, jeg deler og også bærer, siger Mette Frederiksen. 

Mette Frederiksen anfægter, at folk mener, at minkskandalen ikke har haft konsekvenser. For en minister er allerede gået af, og et ministerie er blevet delt i to. 

- Der er en ting, jeg kan love dig. At hver dag jeg står op, så er der ting, der er meget nemmere end den vej, jeg vælger, siger hun og afviser at tale om de ti kritiserede embedsmænd, fordi det er en personalesag. 

Men kan du fortænke nogen i at tænke, at du holder hånden over nogen, som er kritiseret, og i andre tilfælde bliver folk sendt hjem prompte?  

- Når der er tale om en medarbejdersag, så skal den sag vurderes som en medarbejdersag. Hvis der skal være en opfølgning, så vil den komme til at ske efterfølgende. Jeg kan ikke stå og konkludere på en rådgivning, som ikke er færdig endnu, siger hun. 

- Det at være statsminister er ikke at vælge det lette. Når der er tale om en medarbejdersag, så skal man ikke gøre det lette, men det, der er det rigtige at gøre. 

Hun minder om, at hun i dette særlige tilfælde ikke kan søge rådgivning i Statsministeriet, fordi det handler om den øverste embedsmand i ministeriet. Derfor er hun nødt til at afvente vurderingen fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, lyder det fra statsministeren. 

Mette Frederiksen bliver spurgt, om der er en sammenhæng mellem beskyldningerne om magtfuldkommenhed og meningsmålingerne, der er nede på 22-23 procent mod 33-34 procent, da statsministeren og regeringen var aller mest populær under coronakrisen. 

Der er to ting i det, svarer Mette Frederiksen. For det første er der tendens til, at man bakker op om landets ledelse i en krisetid. 

- Det tilkom mig i det her tilfælde. Det ville sikkert også tilkomme en anden regering, siger hun. 

- Det andet er, at det, at en regering oplever tilbagegang i løbet af en valgperiode, er der ikke noget overraskende i. Det, der er overraskende, er, at det først kommer nu, efter tre år, siger Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen gentager, hvad hun sagde tidligere i dag om kritikken af hende som en magtfuldkommen statsminister. 

Hun mener, at det er et skråplan, hvis en statsminister ender med at blive handlingslammet, fordi man bliver anklaget for at være magtfuldkommen, hvis man bruger sin magt. 

Som hun selv husker det, så begyndte beskyldningerne om magtfuldkommenhed allerede nogle uger efter, at regeringen tiltrådte. Og det kan ikke hænge sammen al den stund, at en mindretalsregering ikke kan gøre noget uden at søge flertal for det i Folketinget, mener hun. 

Socialdemokratiet har i dag postet en video om partiets bedrifter i løbet af denne valgperiode. Og Mette Frederiksens ansigt ses på busser og annoncer. 

- Man behøver ikke at have den store politiske næse for at fornemme, at du er ved at tage tilløb til at løbe hen mod den berømte knap og udskrive valg, siger Troels Mylenberg. 

Men "der er først valgkamp, når valget er udskrevet", lyder det fra statsministeren.

Politikerne "kan ikke være bekendt at være så forhippede på næste valgperiode", at al politik stopper i denne. Statsministeren tager et aktuelt eksempel: 

- Der sidder så mange danskere netop nu og er bekymrede for, om deres husleje vil stige så meget, at de ikke har råd til at bo der. Jeg håber virkelig, at Folketingets partier er klar til at forhandle om det og lave en hastelov, siger hun med henvisning til partiets forslag om at sætte loft over huslejen.  

- Selvfølgelig har jeg hørt, hvad Sofie Carsten Nielsen har sagt, siger hun – adspurgt om den radikale trussel om at udskrive valg eller at blive væltet. 

- Men det ændrer ikke på, at jeg i lighed med min forgænger ikke kommenterer, hvornår valget kommer. 

Vil hun rette sig efter den radikale trussel, forsøger Troels Mylenberg? 

Det vil statsministeren heller ikke svare på, smiler hun. 

Mette Frederiksen er ankommet til interviewet, der foregår i Odeon i Odense ved Socialdemokratiets sommergruppemøde. 

De taler om, at Mette Frederiksen var til spinning i morges. Det kunne man se på hendes Instagram-profil. 

TV 2s Troels Mylenberg vil om lidt spørge statsminister Mette Frederiksen (S), om et samarbejde henover midten, som hun ønsker, overhovedet er realistisk? 

Han vil også forsøge at komme det lidt nærmere, hvornår vi skal til valg. 

Og så vil han tale om anklagerne om magtfuldkommenhed, der har runget på Christiansborg og omegn hele sommeren. 

Interviewet kan følges her på livebloggen og ses på TV 2 og TV 2 NEWS. 

Inden vi ser mod aftenens store interview med statsministeren, kan vi lige se tilbage på pressemødet, der altså var uden de store slagnumre fra Socialdemokratiet. 

Her er tre nedslag: 

1. Socialdemokratiet vil fokusere på fem områder, fortalte Mette Frederiksen: Inflation, velfærd, udlændingepolitik, Danmark skal fungere godt både i landdistrikter og i byerne, og så er der behov for flere initiativer mod klimaforandringerne.

2. Den kommende finanslov bliver stram, lød det fra finansminister Nicolai Wammen. Det bliver en balancegang at hjælpe dem, der rammes hårdest af de stigende priser, uden at gøre noget, der får inflationen til at stige endnu mere. 

3. Mest opsigtsvækkende var nok, at Mette Frederiksen taler om "en valgkamp inden for et års tid". Det fik flere journalister til at spørge, om hun overhovedet ikke tager truslen fra Radikale Venstre alvorligt? 

- Selvfølgelig har jeg hørt, hvad de radikale har sagt, forsikrede statsministeren, der ellers ikke ville forholde sig til, hvornår hun har tænkt sig at udskrive valg.  

- Jeg kommenterer ikke på, hvornår valget udskrives. Men det skal udskrives (afholdes, red.) inden for et lille år – det vil sige inden grundlovsdag næste år, lød det kryptisk fra Mette Frederiksen.

Politisk kommentator Søs Marie Serup kalder det "decideret skørt". 

- De politiske realiteter er, at der er lagt et politisk ultimatum på bordet af den slags, som man ikke kan bakke fra, siger hun. 

Radikale Venstre truer med at vælte regeringen ved at stille et mistillidsvotum, hvis ikke statsministeren har udskrevet folketingsvalg senest 4. oktober.

Mette Frederiksen stiller op til interview med TV 2 klokken 19.15. Det kan følges her i livebloggen og ses på TV 2 og TV 2 NEWS. 

Tilbage til de politiske eksperter, så er de kun blevet bestyrket i, at statsministeren kommer til at trække den så langt, som hun overhovedet kan, før hun udskriver valg. 

Søs Marie Serup: 

- Det er ret tydeligt, at vi har en statsminister, der har ild i øjnene i forhold til, at hun vil have nogle bestemte ting på dagsordenen. Hun vil have gennemført noget politik og præsenteret noget politik på denne sie af en valgudskrivelse, og det skal nok lykkes for hende. 

Hans Engell supplerer: 

- Ja, hun har ikke hamrende travlt med det her valg. Hun kender udemærket truslen fra de radikale og ved, at de vil slå til, hvis ikke hun har udskrevet valget. De kan ikke andet – hvis de gjorde det, ville de ryge helt i spåner. De har bundet sig til masten i den sag.

- Det hele lugter meget af, at Mette Frederiksen åbner Folketinget i oktober. Hun holder en tale, og så dag tre går hun op under åbningsdebatten og giver en særlig meddelse om, at der udskrives en meget lang valgkamp. Og så er vi altså fremme i slutningen af oktober, før der er valg, spår Hans Engell. 

Venstres Sophie Løhde forsikrer om, at Venstre kommer, når de bliver inviteret til forhandlinger. Men hun tror ikke på, at der bliver meget at rafle politisk om den kommende tid.

- Jeg tror ikke, at der er ret mange politikere på Christiansborg, der tror på, at der venter en meget lang periode forude. De fleste har nok indstillet sig på, at der kommer et valg meget snart, siger hun til TV 2.

Løhde giver ikke meget for Mette Frederiksens invitation til at samarbejde henover midten. 

- Det er ikke specielt troværdigt, når man står på den ene side og siger, at man går til valg på at fortsætte kun som sig selv i regreingen og med Mette Frederiksen som statsminister, og dem, man så rækker ud mod, bruger man en stor del af pressemødet på at sende en bredside imod, lyder det fra den politiske ordfører. 

Venstre går til valg på at få en borgerlig regering, understreger hun. 

Der kom også ganske mange spørgsmål om minksagen og i særdeleshed statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen.

Hun og ni andre embedsfolk arbejder videre, på trods af at de har fået massiv kritik for deres ageren i minksagen. Så sent som i torsdags fastholdt statsministeren, at hun fortsat ikke har tænkt sig at sende dem hjem, mens de eventuelle konsekvenser vurderes i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. 

Ifølge Søs Marie Serup skal hun se at få ryddet op og afgjort den sag. Det vil være forfærdeligt at gå ind i en valgkamp, hvor man skal svare på den slags spørgsmål hele tiden. 

Hun sammenligner det med en sweater, hvor man bliver ved med at hive tråde ud. På et tidspunkt trevler det hele op. 

Mette Frederiksen taler om "en valgkamp inden for et års tid", men det er "decideret skørt", mener politisk kommentator Søs Marie Serup. 

Det er at holde fast i formalia udadtil.

- De politiske realiteter er, at der er lagt et politisk ultimatum på bordet af den slags, som man ikke kan bakke fra, siger hun. 

Mette Frederiksen har nu takket af i Odense efter en times pressemøde inklusive gentagne spørgsmål til, hvornår hun udskriver valg, samt kritikken fra Radikale Venstre. 

Ifølge Søs Marie Serup fik ingen af parterne – hverken statsministeren eller pressen – overvældende meget ud af pressemødet. Pressen havde ikke taget høtyvene med, mener hun, og Mette Frederiksen fejede heller ikke journalisterne af banen. 

Det tyder på, at socialdemokraterne har en masse politik, de skal ekspedere, før de har tid til valg. 

Hans Engell er også kun blevet bestyrket i sin tro på, at der går noget tid, før der bliver udskrevet valg.

- Det vidnede om, at der er god tid. Nu kommer Wammen med sit finanslovsforslag, som bliver teknisk og stramt, og så skal de levere en 2030-plan. Så vi er meget længere fremme i forløbet, før der kommer valg, siger han. 

Hun retter en anden anke mod kritikken fra Radikale Venstre.

- Vi skal overveje konsekvenserne af, hvis den slags kritk bider sig fast, mener hun. 

- Der er en ting, der er værre end magtfuldkommenhed, og det er magtesløshed, siger hun.

- Jeg kan godt frygte, at magten forsvinder ud af politik, ud af demokratiet og andre steder hen, når det bliver diskuteret så meget, når en regering anvender sin magt. Det vil ikke være godt for Danmark.

Hun nævner som eksempel, at magten havde ligget hos udenlandske kapitalfonde som Blackstone, hvis ikke regeringen havde brugt sin politiske magt til at forhindre, at den slags kan købe udlejningsejendomme i Danmark og presse priserne op. 

Mette Frederiksen svarer på, hvordan hun har det med at have et støtteparti, Radikale Venstre, der siger, at regeringen har ageret for egenrådigt, og derfor skal der en ny til. 

Hun siger, at ni ud af ti aftaler under S-regeringen har været brede. Tal, der også går igen i en kampagnevideo, S har postet på sociale medier i dag.

- Det hele kan jo ikke være rigtigt på en og samme tid. Vi samarbejder bredt. Vi skaber brede løsninger. En mindretalsregering kan kun fungere, hvis vi søger opbakning i Folketinget, lyder det fra statsministeren. 

Nicolai Wammen anfægter, at der bliver talt om, at alt politisk arbejde er gået i stå, fordi alle går og venter på valget. 

- Det er simpelthen ikke rigtigt, siger han og opremser noget af det, der bliver arbejdet på i øjeblikket. 

- Vi er i dén grad i arbejdstøjet. 

- Ja. Og regeringen sidder, og regeringen arbejder, svarer Mette Frederiksen også.