Zelenskyj varsler store tab for Rusland uden fredsforhandlinger
Rusland kommer til at lide katastrofale tab, og det vil tage flere generationer for landet at komme sig, hvis det ikke trækker sig fra Ukraine nu.
Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en videotale natten til lørdag lokal tid. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Præsidenten opfordrer derfor til, at alle parter nu sætter sig til bordet og for alvor begynder at forhandle om en fredsaftale i Ukraine.
- Jeg vil gerne, at alle lytter efter - især i Moskva (Ruslands hovedstad, red.). Tiden er inde til et møde. Det er tid til at tale sammen, siger han.