Seneste nyt fra krigen i Ukraine

Rusland kommer til at lide katastrofale tab, og det vil tage flere generationer for landet at komme sig, hvis det ikke trækker sig fra Ukraine nu.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en videotale natten til lørdag lokal tid. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten opfordrer derfor til, at alle parter nu sætter sig til bordet og for alvor begynder at forhandle om en fredsaftale i Ukraine.

- Jeg vil gerne, at alle lytter efter - især i Moskva (Ruslands hovedstad, red.). Tiden er inde til et møde. Det er tid til at tale sammen, siger han.

Gennem længere tid har det europæiske rumagentur ESA og Rusland arbejdet på en fælles mission ved navn ExoMars, som er en ubemandet rummission til Mars.

Men i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine har ESA opsagt samarbejdet, som de anser som værende "umuligt" at fortsætte. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ruslands rumagentur, Roskosmos, har dog gjort det klart, at man agter at fortsætte alene.

- I den meget nære fremtid begynder vi at arbejde med implementeringen af en mission til Mars, siger Dmitry Rogozin, der er chef for Roskosmos.

Missionen har til formål at sende et ubemandet fartøj til Mars senere i år, som så skal indsamle prøver og sende data hjem fra den røde planet.

Ulf Kristersson, der leder det konservative Moderaterna i Sverige, vil sende en ansøgning til Nato om medlemskab, hvis de borgerlige partier får flertal og danner regering efter valget i september.

Det skriver Kristersson i en klumme i avisen Dagens Nyheter. Han er de borgerlige partiers kandidat som statsminister.

Spørgsmålet om svensk medlemskab af Nato er blevet højaktuelt efter Ruslands angreb på Ukraine.

Men det nuværende regeringsparti Socialdemokratarna vægrer sig fortsat mod at opgive Sveriges traditionelle neutralitetspolitik.

Mariupol i den sydøstlige del af Ukraine har gennem længere tid været belejret, og russiske granater og missiler er væltet ned over havnebyen. Resultatet har været omfattende ødelæggelse, hvilket nye satellitbilleder fra Maxar Technologies viser.

På billedet ses ødelagte boligblokke.

Senest blev en teaterbygning i Mariupol med flere hundrede mennesker indeni ramt af et russisk missil. 130 personer er i øjeblikket reddet ud, men hundredvis er stadig fanget under murbrokkerne.

Siden Rusland først rullede ind i Ukraine 24. februar har de banket på Kyivs byporte, men det er endnu ikke lykkedes dem at komme indenfor eller at omringe hovedstaden.

I øjeblikket befinder der sig ellers omkring 45.000 russiske soldater rundt om Kyiv.

Det kan lyde som meget, men i virkeligheden skal Rusland bruge mere end dobbelt så mange soldater, hvis de skal have succes med at belejre byen. Det skriver Jacob Kaarsbo, der er tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, og som nu arbejder hos Tænketanken Europa, i en analyse på TV2.DK.

- Derfor er der nu en uforløst situation omkring Kyiv, hvor Rusland har svært ved at genantænde deres offensiv. Styrkerne ved fronten er demotiverede. De er slidte, mangler forsyninger og har lidt store tab. Det vil tage flere uger, før Rusland får kapacitet til at indtage eller omringe byen, skriver Jacob Kaarsbo.

Du kan læse hele analysen her.

Se også

Skal vi forvente et stort slag om Kyiv?

Ifølge FN er i omtrent seks og en halv millioner mennesker flygtet internt i Ukraine, skriver The Guardian.

Det tal baserer sig på en omfattende undersøgelse, men der er ifølge FN betydelige usikkerheder, grundet de kaotiske kår i Ukraine i øjeblikket.

Cirka 3,3 millioner mennesker er flygtet ud af Ukraine.

Fredag kunne borgere i den vestukrainske by Lviv se 109 tomme barnevogne stå på rad og række på en central plads i byen.

De tomme barnevogne var opstillet som minde for de 109 børn, der indtil videre er bekræftet døde under Ruslands invasion af Ukraine.

Ifølge FN er 816 civile ukrainere hidtil bekræftet dræbt under krigen. Organisationen anslår dog selv, at det reelle dødstal kan være mange gange højere.

Rusland har fredag beordret Google til at lade være med at sprede trusler mod russere på YouTube.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- YouTubes ledelses handlinger er terroristiske af natur, og de truer russiske statsborgere på deres liv og helbred, siger en talsmand for Roskomnadzor, der er det statslige russiske medietilsyn.

Ifølge Roskomnadzor florerer der videoer i massevis, som bedriver anti-russisk propaganda. Tilsynet har dog ikke udspecificeret, hvilke specifikke videoer eller konti, der er problematiske.

Flere sociale medier, heriblandt Facebook og Instagram, er allerede lukket ned internt i Rusland.

Ifølge den ukrainske viceforsvarsminister, Hanna Malyar, har ukrainske tropper forhindret Rusland i at gøre fremskridt med invasionen fredag.

Det skyldes ifølge Malyar, at russiske styrker har store udfordringer med forsyninger af brændstof og mad. Noget, der har gjort sig gældende gennem store dele af Ruslands invasion af Ukraine.

Ved en tale på Ruslands største stadion talte Vladimir Putin fredag eftermiddag om, hvor heltemodigt de russiske soldater for tiden kæmper i Ukraine.

- Skulder ved skulder hjælper og støtter de hinanden, og om nødvendigt skærmer de hinanden med deres kroppe, som var det deres egen bror for at undgå kuglen på slagmarken, siger Vladimir Putin.

Så stærkt et sammenhold har russerne ikke haft i lang tid, sagde han videre.

Anledningen til arrangementet på Luzjniki-stadion, som med 81.000 siddepladser er det største stadion i Rusland, er otteårsdagen for annekteringen af Krim-halvøen. Og her brugte Putin desuden anledningen til at hylde "den særlige militære operation i Ukraine", som resten af verden i stedet kender som Ruslands invasion af Ukraine.

Under to døgn efter at den såkaldte Ukrainerlov blev vedtaget i Folketingssalen, er den første opholdstilladelse nu givet efter særloven, der blev hastebehandlet.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet på Twitter.

Kinas præsident, Xi Jinping, har sagt til sin amerikanske modpart Joe Biden, at konflikter som den, der i øjeblikket udspiller sig i Ukraine, ikke er godt for nogen eller noget.

Det er ifølge kinesiske statsmedier sket under et videomøde, som de to statsoverhoveder har haft fredag, skriver Reuters.

- Ukraine-krisen er ikke noget, vi har lyst til at se, siger Xi Jinping.

Derfor er det ifølge den kinesiske præsident vigtigt, at USA og Kina påtager sig internationale forpligtelser og bidrager til at sætte en stopper for krigen.

Vladimir Putin var midt i en tale til et propfyldt stadion i Moskva, som blev sendt ud til hele nationen på russisk stats-tv, da der pludseligt blev klippet væk. Direkte til lystig korsang til samme arrangement i stadionet.

Talsperson for Kreml Dmitry Peskov siger, at den pludselige afbrydelse af præsidenten skyldtes en teknisk fejl på serveren. Det skriver The Guardian.

Anledningen til arrangementet var otteårsdagen for annekteringen af Krim-halvøen, og Putin brugte desuden anledningen til at hylde "den særlige militære operation i Ukraine", som resten af verden i stedet kender som Ruslands invasion af Ukraine.

Omtrent 6600 ukrainere har foreløbigt bestilt tid hos Udlændingestyrelsens Borgerservice for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den nylligt vedtagne særloven.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til TV 2.

Med en række tiltag vil regeringen reducere den pukkel af ukrainere, der står i kø for at søge opholdstilladelse i Danmark. Det siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ifølge Ritzau.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, siger ifølge Reuters, at han slet ikke er i tvivl om, at Ukraine bliver medlem af EU. Udtalelsen kommer, efter at den ukrainske præsident fredag har haft en telefonsamtale med kommissionsformand Ursula von der Leyen, hvor det ifølge Volodymyr Zelenskij forlyder, at EU-kommissionen snart vil tage stilling til Ukraines ansøgning om medlemskab af unionen.

Præsident Vladimir Putin dukkede fredag eftermiddag op på Moskvas Luzjniki-stadion, som med 81.000 siddepladser er det største stadion i Rusland.

Da Putin talte på otteårsdagen for annekteringen af Krim til folkemængden og hyldede "den særlige militære operation i Ukraine", drejede de statslige kameraer pludselig væk fra præsidenten. Der blev vist patriotiske sange, som blev sunget i stedet.

Det er fredag otte år siden, at Rusland annekterede Krim, hvilket betød, at halvøen blev en del af den Russiske Føderation. Det fejres både på Krim med en officiel fejring klokken 14 dansk tid og flere steder i Rusland.
 

Her klokken 14 taler USA's præsident, Joe Biden, og Kinas præsident, Xi Jinping, for første gang sammen siden november. 

Som optakt til mødet har USA's udenrigsminister, Antony Blinken, understreget, at Joe Biden vil gøre det klart over for Kina, at de vil blive holdt ansvarlige for enhver handling, de foretager sig, der støtter Ruslands aggressioner.

Blinken tilføjer, at USA ikke vil tøve med at pålægge dem sanktioner.

- Vi er bekymrede for, at de overvejer direkte at assistere Rusland med militær materiel til brug i Ukraine, siger Antony Blinken inden mødet.

Antallet af ukrainske flygtninge, der dagligt krydser grænsen til Polen er faldet fra 100.000 til 50.000, viser de seneste tal. Det siger en talsmand fra FN's Flygtningekommissariat ifølge Reuters. Talsmanden tilføjer, at der blandt de senest flygtede er flere, der er mere alvorligt medtaget og viser tegn på at have oplevet alvorlige traumer, end dem der rejste ud af Ukraine tidligere i krigen.

I hobetal er russere i dag mødt op til et arrangement på landets største fodboldstadion, Luzhniki, i Moskva. Her markeres årsdagen for Ruslands annektering af Krim-halvøen. Ifølge Reuters er det blevet påbudt en række statsansatte at møde op til fejringen. En perlerække af russiske sangere optræder - heriblandt Oleg Gazmanov, der er kendt for sine patriotiske sange samt den tidligere Melodi Grand Prix-deltager Polina Gagarina.

130 ud af omtrent 1300 civile er indtil nu reddet ud fra teatret i Mariupol, der er efterladt sønderbombet, efter at et russisk luftangreb ramte det onsdag. Det meddeler Lyudmyla Denisova, der er Ukraines kommissær for menneskerettigheder, skriver The Guardian.

Teaterbygningen fungerede som et beskyttelsesrum, og her havde op mod 1300 personer samlet sig for at søge beskyttelse mod de russiske angreb. Desuden havde bygningen ordet "BØRN" skrevet med store bogstaver på begge sider, men det standsede altså ikke angrebet fra at ske.

Den russiske journalist Marina Ovsjannikova, der brød ind i studiet på den statsejede Kanal 1 under en direkte nyhedsudsendelse og holdt en skreven protest op for seerne, har indgivet sin afskedsbegæring på kanalen.

Det siger hun i et interview med France 24, hvor hun også fastslår, at hun vil blive i Rusland sammen med sin familie og venner.