EM-gruppespil: Danmark mod Spanien

Hvad sker der? Danmark skal vinde for at komme i EM-semifinalen.

Se kampen pĂĄ TV 2 og TV 2 PLAY.

Tak for i aften

Med Spanien videre og Danmark ude takker vi af for i aften. Tak, fordi I fulgte med!

Danmark er færdige ved EM

Danmark taber den tredje og sidste gruppekamp ved EM med 0–1 til Spanien, hvilket betyder, at de danske kvinder er ude af turneringen.

Tyskland og Spanien gĂĄr videre.

Den spanske sejr var ganske fortjent. Jorge Vildas tropper styrede kampen, men måtte vente til allersidst, før Marta Cardona kunne score sejrsmålet på et hovedstød.

Forinden var gået et opgør, hvor Spanien havde haft hovedparten af boldbesiddelsen, men hvor Danmark bestemt ikke var uden scoringschancer.

Pernille Harder og Nadia Nadim havde de to største i hver sin halvleg, men de formåede ikke at få netmaskerne til at blafre.

Således er Danmarks EM forbi efter blot tre kampe. 


Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

90'

Nadim kikser

Pernille Harder header bolden ned til Nadia Nadim, men bedst som hun er fri, tager angriberen et for langt træk, og chancen løber ud i sandet.

90'

Danmark får dødsstødet!

Marta Cardona slukker de danske drømme!

Kantspilleren pander et indlæg i en bue over Lene Christensen.

Sara Holmgaard missede sin markering pĂĄ bagerste stolpe.

Dermed skal Danmark score to gange for at gå videre til kvartfinalen, og der resterer bare to tillægsminutter.


Foto: Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix 


Foto: Alessandra Tarantino/AP/Ritzau Scanpix 

89'

Gult kort!

En frustreret Stine Larsen får en advarsel for at kaste bolden ned i jorden efter et indkast til Spanien.

88'

Spil pĂĄ midten

Lige nu foregår spillet på midten. Masser af indkast præger spillet. Spanien trækker tiden.

Danmark er trådt længere frem, men det bliver meget febrilsk.

86'

Fem minutter igen

Danmark skal vinde for at gå videre til kvartfinalen. 


Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

83'

Spanien tilbage pĂĄ bolden

Efter det store tilbud til Nadia Nadim har Spanien trukket tempoet lidt ud af kampen.

Spørgsmålet er, hvornår spanierne begynder at forsvare det resultat, som lige nu sender dem i kvartfinalen.

Spansk frispark i den danske venstreside.

Stine Ballisager afværger til hjørne. Det bokses væk af Lene Christensen, hvorefter en spanier får en afslutning blokeret af Sara Holmgaard.

Den ramte tydeligvis danskeren på hånden, men udenfor feltet. Derfor kan VAR ikke dømme straffe. Rebecca Welch dømte ikke frispark i situationen.

80'

Udskiftning

Danmark skifter pĂĄ venstreback.

Sara Holmgaard afløser Katrine Veje.

80'

Udskiftning

Athenea del Castillo skiftes ud. Laia Aleixandri Lopez kommer ind.

78'

Nadim med stor chance!

Pernille Harder løber sig fri på kanten af feltet efter en lang aflevering fra Karen Holmgaard.

Harder holder i bolden, før hun lægger den på tværs til Nadia Nadim i feltet.

Nadim må strække sig for at få afsluttet, og derfor får skuddet ikke meget kraft. Sandra Panos kan redde.

Det efterfølgende hjørnespark fører ikke til noget. 


Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

77'

Nadim prøver fra 40 meter

Mapi Leon smider bolden væk på egen halvdel, og det får Nadia Nadim til at forsøge at sende kuglen over Sandra Panos.

Afslutningen er dog end ikke tæt på målet.

76'

Tilskuertal

16.041 ser aftenens forestilling på Brentford Community Stadium.

75'

Spansk hjørnespark

Mariona Caldenteys hjørnespark heades på tværs af Irene Paredes, men Simone Boye Sørensen står i vejen i det lille felt.

Målspark. 


Foto: Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix

73'

Udskiftning

Lars Søndergaard tager konsekvensen af det spanske momentum.

Nadia Nadim og Stine Larsen sættes i spil.

Janni Thomsen og Rikke Marie Madsen har spillet færdig.

72'

Harder skaber chance ud af ingenting

Pernille Harder løber en lang aflevering op, snyder Irene Paredes og fyrer af.

Langskuddet glider dog et pænt stykke over overliggeren.


Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

71'

Dansk keeper mĂĄ parere

Olga Garcia Carmona tester Lene Christensen med et lumsk langskud. Den danske keeper parerer skuddet ud til siden.

69'

Træthed

De danske spillere ser trætte ud. Pernille Harder får ikke meget støtte, når forsvarsspillerne hamrer lange bolde op mod hende.

Det fører til stor spansk dominans på bolden.

67'

Blokeret afslutning

Stine Ballisager blokerer et spansk forsøg, efter en lang pasning var dumpet ned på kanten af feltet.

Danmark er stadig under et enormt tryk.

De danske spillere kan slet ikke komme ud af det spanske pres. Det er ikke meget, som kameramanden behøver filme den spanske banehalvdel lige nu.

63'

Spansk frispark

Katrine Veje rammer Ona Batlle i ansigtet i den danske venstreside. Spanien sender forsvarspillerne med frem.

Sofie Junge-Pedersen clearer. Men Danmark formår ikke at kommunikere ordentligt på det næste indlæg. Hjørnespark.

Det sendes til forreste stolpe, hvor Mapi Leon styrer kuglen i sidenettet.

60'

En time spillet

Det er Danmark, som skal bruge en sejr for at gå videre, mens Spanien kan nøjes med uafgjort.

Lige nu sidder Spanien fuldstændig på tingene.


Foto: David Klein/AP/Ritzau Scanpix

58'

Udskiftning

Sanne Troelsgaard kommer ind i stedet for Kathrine Kühl. Mere erfaring ind på det danske hold.

57'

Danmark under pres

Spanien virker en anelse mere nærgående end før pausen. Danmark kan ikke sætte mange pasninger sammen, hvorfor spanierne er i stand til at holde presset.


Foto: Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix

54'

Spansk afslutning i sidenettet

Danmark trykkes helt ind i eget felt.

Lene Christensen får ikke bokset et indlæg fra Marta Cardona særligt langt væk. 

Olga Garcia Carmona kommer flyvende til og smadrer nedfaldet højt i sidenettet med venstrebenet.

52'

Madsen vil have frispark

Pernille Harder chipper Rikke Marie Madsen i dybden efter en spansk misforståelse, men afleveringen får for meget fart.

Madsen rives i armen af en spanier uden konsekvens. Bolden var dog også noget udenfor danskerens rækkevidde.

50'

Dansk hjørnespark

Et godt dansk angreb slutter med et Janni Thomsen–indlæg, der mødes af Kathrine Kühls højreskøjte.

Afslutningen blokeres ud bag den spanske baglinje.

Sofie Junge-Pedersens indlæg får lov til at lande i feltet, men farligere bliver det ikke. 

47'

Boldtab

Karen Holmgaard smider bolden væk foran den danske bagkæde. Det tvinger Simone Boye Sørensen i aktion, hvilket hun gør perfekt.

Hun dækker bolden ud over baglinjen til et målspark.

Tungt spansk pres fra anden halvlegs start.

46'

Anden halvleg er gĂĄet i gang!

Anden halvleg mellem Danmark og Spanien er fløjtet i gang

Udskiftning

Jorge Vilda har skiftet hele tre spillere i pausen.

Olga Garcia Carmona, Esther Gonzalez og Marta Cardona kommer ind.

Leila Ouahabi, Lucia Garcia Cordoba og Sheila Garcia er gået ud.

Billeder fra første halvleg


Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix 


Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix 


Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix 

0-0 i London

Spanien dominerede, men Danmark havde flere af de største chancer i første halvleg på Brentford Community Stadium.

De spanske spillere har kørt bolden rundt, men uden at skabe ret mange muligheder. Omvendt har særligt Pernille Harder haft sine tilbud i de danske omstillinger.

Desværre for Danmark har anføreren været ukarakteristisk uskarp foran kassen.

Ikke desto mindre har Danmark fortsat kvartfinalebilletten indenfor rækkevidde. Det kræver mindst én scoring i anden halvleg, som vi er tilbage med inden længe.

44'

Thomsen med stor fejl

Janni Thomsens aflevering bliver opsnappet af en spanier, før Stine Ballisager får tacklet til hjørne.

Hjørnesparket heades mod mål, hvor Simone Boye Sørensen kan heade væk til højre for Lene Christensen.

Det var Irene Paredes, der headede på kassen.

Det næste hjørnespark rammer Rikke Sevecke direkte i ansigtet. Hun får behandling. 

Nyt spansk hjørne. Sofie Junge-Pedersen header væk.

Spanien holder fast i angrebet, indtil Paredes pander læderet forbi kassen.

Det ene tillægsminut er gået.

43'

To minutter til pause

Spanien har haft bolden i 65 % af de første 43 minutter.

Skudstatistikken siger 6–4 i spansk favør.


Foto: Alessandra Tarantino/AP/Ritzau Scanpix

42'

Spansk langskud

Efter et længere dansk angreb slår Spanien kontra.

Det fører imidlertid blot til et svagt langskud fra Athenea del Castillo. Denne gang griber Lene Christensen.

38'

God tackling

Athenea del Castillo er tæt på at løbe fri i dybden, men Simone Boye Sørensen kommer tilbage og får afværget til hjørne.

Hjørnesparkes sendes til bagstolpen, hvor Pernille Harder får dækket sin modstander af.

Dansk indkast på egen halvdel. 


Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

36'

Stort keeperkoks tæt på at koste

Lene Christensen taber et ellers ufarligt indlæg, men heldgivis for danskerne får de clearet nedfaldet.

Janni Thomsen reddede keeperen, da hun fik forhindret Athenea del Castillo i at sparke læderet i kassen. 


Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix 


Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

33'

Spansk chance

Spanien spiller sig ind i feltet. 

Mariona Caldentey sparker førstegang, men Lene Christensen redder det flade indersidespark.

Spanien er mere nærgående nu.

Patricia Guijarro giver nu Danmark en puster med et forkølet langskud, der triller til målspark.

32'

Danmark tilbage at stĂĄ

Efter et par minutter fremme pĂĄ Spaniens halvdel er Danmark tilbage i defensiven.

Spanien forsøger mange tidlige indlæg og fremlægninger. Til tider har det danske forsvar haft sine vanskeligheder, men alt i alt har det stået solidt.

30'

En halv time spillet

De danske omstillinger har gjort ondt på Spanien, men den sidste kvalitet har manglet. 


Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

28'

Spild af dansk kontra

Pernille Harder bryder igennem i den spanske højreside.

Anføreren har Karen Holmgaard helt fri i feltet, men pasningen er akkurat udenfor midtbanespillerens rækkevidde.

Bolden hoppede videre til Rikke Marie Madsen, men hun var ikke i stand til at få afsluttet.

26'

Spanien vil have straffe

Athenea del Castillo ligger i græsset, efter Stine Ballisager tacklede hende i feltet.

Det giver ikke straffe. Danskeren tacklede rent pĂĄ bolden.


Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

25'

Danmark stĂĄr dybt

De danske spillere giver ikke meget bagrum væk.

Athenea del Castillo er tæt på at sende et indlæg i nettet efter en fejl fra Kathrine Kühl.

Heldigvis er Janni Thomsens marketing tæt, hvilket tillader Lene Christensen at gribe. 


Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

22'

Spansk hjørnespark

En spansk fremlægning sparkes væk af Katrine Veje.

Lene Christensen griber Mapi Leons hjørnespark.

22'

Spansk hovedstød

Mariona Caldentey stiger til vejrs i det danske felt på et tidligt indlæg.

Midtbanespilleren står dog langt fra mål, og hendes hovedstød sejler da også harmløst over.

19'

Atter en dansk chance

Katrine Veje stryger afsted i venstresiden efter et fint dansk opspil.

Vejes indlæg hopper rundt i feltet, inden det ender hos Kathrine Kühl. Nordsjælland–spillerens afslutning blokeres.

Kühl forsøgte en inderside fra venstreside af feltet.

16'

Ny dansk afslutning

Rikke Marie Madsen og Pernille Harder kombinerer i en omstilling.

Til sidst bliver vinklen dog meget spids for Harder, hvis afslutning flyver ind i armene på Sandra Panos.

Trods Spaniens store overtag i boldbesiddelse er det Danmark, som har haft de første par chancer. 


Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

14'

Harder vipper god chance over

En lang aflevering fra Kathrine Kühl sender Pernille Harder afsted i dybden, og den danske anfører når kuglen foran en fremadstormende spanske keeper Sandra Panos.

Desværre for Danmark sender Harder bolden over mål. Panos var ellers helt ude af sit felt. 


Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

12'

Tæt på dansk chance

En spanier spiller kuglen direkte hen til Pernille Harder, der smart triller læderet videre til en fri Karen Holmgaard.

Holmgaard er temmelig fri, men formår ikke at få afsluttet, før hun bliver tacklet.

En uforløst dansk omstilling.

11'

10 minutter spillet

Spanien har domineret kampens indledning, dog uden at komme til de store chancer.


Foto: Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix

8'

Farligt indlæg

Leila Ouahabis indlæg er tæt på at ramme Aitana Bonmati, som stod fuldstændig umarkeret i det danske felt.

Det næste indlæg får Simone Boye Sørensen headet væk.

Spansk hjørnespark.

Det heades mod mål fra bagstolpen. Lene Christensen griber uden problemer. 


Foto: Alessandra Tarantino/AP/Ritzau Scanpix

6'

Første danske angreb

Lidt tilfældigt ender bolden hos Pernille Harder, hvilket starter det første danske angreb på den spanske halvdel.

Bolden ender hos Katrine Veje, hvis tværbold ikke er i nærheden af en dansker.

Danmark stiller sig afventende på egen halvdel, mens Spanien kører kuglen rundt.

4'

Spanien bedst ud

Danmark er startet med flere boldtab pĂĄ midten. Spanien trykker pĂĄ fra begyndelsen.


Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

2'

Første angreb

Karen Holmgaard smider bolden væk på midten, hvilket sender Spanien afsted i venstresiden.

Et indlæg stryger igennem det danske felt.

Danmark er under pres, før Pernille Harder vinder et frispark midt på den danske halvdel.

1'

Kampen er startet!

Kampen mellem Danmark og Spanien er fløjtet i gang

Spillerne pĂĄ banen

De 22 spillere træder nu ind på Brentford Community Stadium.

Efter den spanske er det nu blevet tid til den danske nationalmelodi.

Der er trukket lod. Vi er ved at være klar. 


Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix


Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix 

Spaniens startopstilling

Spanien indledte turneringen med at besejre Finland med 4–1, inden det blev til et 0–2–nederlag til Tyskland.

Spanierne er storfavoritter til at sende Danmark ud af EM i aften.

Danmarks startopstilling

Lars Søndergaard har rystet posen til aftenens forestilling.

Simone Boye Sørensen træder for første gang ved denne slutrunde ind i den danske startopstilling. Det sender Katrine Veje op på backen og Sara Thrige ud på bænken.

På midtbanen glider Sanne Troelsgaard desuden ud til fordel for Karen Holmgaard, mens Nadia Nadim og Signe Bruun helt i front er blevet erstattet af tilbagevendte Kathrine Kühl og Rikke Marie Madsen. 

Kühl sad ude med karantæne i sejren over Finland.

Velkommen til Danmark-Spanien

Velkommen til Danmarks tredje og sidste gruppekamp ved EM–slutrunden.

Den står mod Spanien og skal afgøre, hvem af de to nationer der går videre til kvartfinalen.

Qua en dårligere målscore end aftenens modstander er Danmark pisket til sejr. Ved uafgjort er det Spanien, som følger Tyskland til kvartfinalen.

Opgøret sparkes i gang klokken 21.00. 38–årige Rebecca Welch passer fløjten.


Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix