Fodbold

Schmeichel præsenteres i Nice

Hvad sker der? Kasper Schmeichel forlader Leicester City efter 11 år i klubben og bliver nu præsenteret i franske OGC Nice.

Følg pressemødet her.

Pressemødet er slut

Kasper Schmeichel har nu forladt podiet, og pressemødet er slut.

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Har talt med Nice-ejeren

- Første kontakt kommer altid igennem agenten, og min agent sagde, at han havde et spændende projekt. Derefter talte jeg med Sir Brailsford, og der blev jeg ret overbevist.

- I fodbold har man en følelse, og efter de samtaler, jeg havde, var jeg ret overbevist om, at det var dette, jeg ville.

Schmeichel ser frem til at lære

- Målmandsteamet er meget vigtigt, fordi man arbejder så tæt sammen. Det er vigtigt at have klarhed og harmoni. Alle har været fantastiske og velkomene. Jeg håber at vise dem mange ting, og så kan de også lære mig noget.

Schmeichel om Dolberg

- Jeg har fulgt Kasper og Nice, men jeg har ikke set alle de kampe, han har spillet. Når han spiller, viser han de kvaliteter, han har. Nice har en god, god spiller, og jeg håber, at han fortsætter med at levere. Og jeg håber, at jeg kan hjælpe ham med at presse på.

Schmeichel har talt med Dolberg

- Det er naturligt, at man taler med tidligere spillere for at se, hvordan det er i en ny klub. Danmark er meget stolte af sine spillere, og jeg har fulgt Kaspers (Dolberg, red.) udvikling, og jeg har også talt med ham.

Schmeichel svarer på spørgsmål om VM

- Danmark og Frankrig er altid trukket i den samme gruppe, og vi har en masse erfaring at spille imod dem. De er et af de bedste hold at spille mod i verden. Det bliver en stor udfordring, og jeg ser frem til det, siger Schmeichel om det kommende VM, hvor Danmark og Frankrig mødes.

Har talt med tidligere Nice-spillere

- Jeg talte med flere spillere inden, og de havde kun gode ting at sige. De sagde, at det var en meget familieorienteret klub, og det gav kun noget godt at tale med spillere, der har været her før, siger Schmeichel.

Vil give stabilitet

- Jeg føler mig ikke som det store navn i klubben. Der er mange andre, der også er store. Jeg vil være stabil på klubben – og respektere den både på og uden for banen.

- Men største opgave er at give stabilitet og give et fundament, så spillerne i marken kan gå ud og vinde kampen for os.

Schmeichel vil have en ny udfordring

- Det var tid til en ny udfordring. Min historie er Leicester er veldokumenteret, og det er en klub, jeg elsker. Det var en svær beslutning, men jeg er 35, og det var tid til at prøve noget andet, udfordre mig selv og lære et nyt sprog, siger Schmeichel på pressemødet.

- INEOS har så høje ambitioner for klubben, og jeg ser en masse ligheder, fra da jeg kom til Leicester. Det tiltrak mig, og det er den største grund.

Schmeichel er på podiet

Danskeren er nu kommet ind, og han får spørgsmål med det samme.

Ramsey forlader scenen

Aaron Ramsey har nu forladet podiet, og dermed får vi snart Kasper Schmeichel derop.

Vi er snart nået til vejs ende for spørgsmålene til Aaron Ramsey og træner Lucien Favre, og så varer det ikke længe, inden vi får Schmeichel på podiet.

Her er Schmeichels nummer

Tredje spiller forlader podiet

Alexia Beka Beka har nu også sagt tak – og dermed er Aaron Ramsey den næste, der bliver præsenteret.

Spørgsmål

brian :

Går Kasper direkte ind som 1. målmand?

Svar:

Hej Brian

Det ville undre os meget andet i hvert fald.

//Christian Kjær, TV 2 SPORt

Italiener forlader podiet

Der er nu blevet sagt velkommen til Mattia Viti, og han træder ned af banen. Den næste spiller, Nice vil præsentere, er Alexia Beka Beka, der kommer til fra Lokomotiv Moskva.

Derefter mangler Aaron Ramsey og Kasper Schmeichel at blive præsenteret.

Hvilket nummer får Schmeichel?

Flere af jer har spurgt til, hvilket nummer Kasper Schmeichel får. Lige nu er situationen, at Marcin Bulka har nummer 1, mens Teddy Boulhendi har nummer 16.

Dermed skulle nummer 1 ikke være ledigt, men der kan selvfølgelig byttes om i numrene.

Indtil vi får Kasper Schmeichel op på podiet, kan vi fortælle, at den 35-årige målmand har fået en treårig kontrakt i den sydfranske klub.

Spørgsmål

Max:

Hvad med Dolberg? Bliver han solgt, eller bliver han? Og hvor kunne han skifte hen? Håber at se ham i Bundesliga, Serie A, La liga eller Premier League.

Svar:

Hej Max

TV 2 SPORTs fodboldkommentator Flemming Toft overværede træningen fredag formiddag, og her kunne han fortælle, at Kasper Dolberg trænede med.

Der har været rygter om, at Dolberg var på vej væk, men lige nu er han fortsat Nice-spiller.

//Christian Kjær, TV 2 SPORT

Ny spiller på podiet

Rares Ilie forlader nu podiet og gør plads til 20-årige Mattia Viti, der skifter til klubben fra italienske Empoli.