Spørgetime med statsminister Mette Frederiksen

Inden vi også drejer om på hælen herfra, så tager vi lige et tilbageblik på denne spørgetime: 

1. Aalborg Portland var temaet for flere partilederes spørgsmål. De ville vide, hvorfor landets suverænt største CO2-udleder, Aalborg Portland, er tiltænkt en afgiftsrabat i udspillet til den grønne skattereform? Og om det har noget med cementvirksomhedens partistøtte til Socialdemokratiet at gøre?

Det afviste Mette Frederiksen gentagne gange og understregede, at det er vigtigt, at vi har et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv og arbejdspladser til danskerne. 

- Jeg vil da hellere have, at cementproduktionen er i Danmark og omstiller sig til en grøn produktion, end jeg vil have, at Aalborg Portland lukker og starter igen i et andet land, sagde hun. 

2. "Økonomisk vanvidskørsel" var Alex Vanopslaghs (LA) betegnelse for regeringens økonomiske politik i øjeblikket. Han ville have Mette Frederiksen til at indrømme, at ufinansierede hjælpepakker vil få inflationen til at eskalere, som flere økonomer advarer om.

Det ville hun selvsagt ikke gå med på. Mette Frederiksen sagde, at hun er enig i, at man skal være "meget, meget varsom med, hvor meget man træder på speederen, når der er inflation". Derfor vil hun heller ikke give skattelettelser for milliarder, men målrettede kompensationer til de hårdest ramte. 

3. Tvangsfordeling af gymnasieelever bekymrede både Venstre og de konservative. Men statsministeren ville gerne vide, hvordan Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen så ville løse problemet med etnisk opdelte gymnasier? For hun vil ikke lade stå til, mens der opstår danske gymnasier udelukkende med elever med anden etnisk baggrund. Det er ikke godt for integrationen, lød det. 

Og så det løse: 

Der opstod en skøn scene, da SF's Pia Olsen Dyhr jokede med, at Mette Frederiksen ifølge DR's tekst-tv havde været i Ukraine iført skudsikker vest og en frossen flæskesteg med hash i. Den ordveksling kan ses i en video længere nede i denne blog. 

Og så fik Sikandar Siddique fra Frie Grønne en opsang for at at "stå udenfor og kritisere alting hele tiden" istedet for at tage politisk ansvar, og fordi han ifølge Frederiksen er "ligeglad med, om folk har et arbejde". 

Det fik Siddique til at sige, at Frie Grønne "dyrker det meningsfulde liv - ikke arbejderismen".

"Så stopper alt", udbrød Mette Frederiksen, hvis vi ikke kan være enige om, at det er meningsfuldt at have et arbejde. Den ordveksling kan du også finde længere nede i denne blog.

Tak, fordi I læste med. 

Han harcellerer imod, at der lader til at været tendens til overbudspolitik på Christiansborg i øjeblikket. Han mener, at partierne i øjeblikket kappes om at love checks til folk i håb om at få deres stemme. 

- And on that happy note... Tak for i dag, siger Ellemann, drejer om på hælen og forlader pressen i vandrehallen på Christiansborg. 

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, siger til pressen, at man måske skulle koncentrere sig om at tage færre penge fra danskerne, for så behøvede man måske ikke at give dem så mange.  

Han medgiver, at det også puster til inflationen, hvis man letter skatter og afgifter for milliarder.

- Men det er altid det rigtige tidspunkt at sikre, at det bedre kan betale sig at gå på arbejde, siger han. 

Der er, ifølge Ellemann, "ræson i" at se på, om nogle af de ekstra penge, staten har fået ind på de stigende priser, ikke vil gøre det bedre i lommerne på danskerne. 

- VI ønsker stadig at lade danskerne beholde flere af deres egne penge selv. Det har været vores politik indtil nu, og det er det stadigvæk, siger han. 

Ekstra Bladet spørger statsministeren til den politiske støtte fra cementgiganten Aalborg Portland, som har været omtalt på det seneste. Men hun henviser til Socialdemokratiets sekretariat for den slags spørgsmål. 

Cementproducenten Aalborg Portland har tidligere i forbindelse med valgkampen ydet økonomiske bidrag til folketingskandidater fra Socialdemokratiet. Virksomheden oplyser, at man også har støttet kandidater fra andre partier.

Men Aalborg Portlands relation til Socialdemokratiet har været i fokus, siden regeringen præsenterede sit udspil til en grøn skattereform. 

Flere økonomer advarer mod at finansiere krisehjælp til trængte danskere med øget underskud på statsbudgettet. Det kan gøre inflationen endnu værre, mener de. 

Men Mette Frederiksen fastholder, at det er muligt at hjælpe meget målrettet uden at få inflationen til at løbe løbsk. For pensionisternes vedkommende mener hun for eksempel, at det er mennesker, der har svært ved at betale deres regninger. Hvis de får 5000 kroner ekstra, vil det således ikke gå til rent forbrug. 

- Gør vi det meget målrettet, mener jeg, at det vil være økonomisk forsvarligt, understreger hun. 

Statsminister Mette Frederiksen siger til TV 2, at hun har noteret sig, at Skatterådet kort inden spørgetimen besluttede at hæve satserne for kørselsfradraget. 

Men hun vil ikke sige noget konkret om, hvorvidt regeringen vil justere på værdien af fradraget. 

- Det tager vi med ind til forhandlingerne med de politiske partier. Jeg sigter på, at vi kan lave en meget bred aftale, siger hun. 

Spørgetimen er netop slut. Vi venter nu på, at statsministeren og derefter Venstres Jakob Ellemann-Jensen stiller op til spørgsmål fra pressen uden for folketingssalen på Christiansborg. 

Sikandar Siddique fra Frie Grønne vil også spørge statsministeren, hvordan hendes udsagn, om at hun er grøn, før hun er rød, harmonerer med, at landets største CO2-udleder, Aalborg Portland, står til en afgiftsrabat i regeringens udspil til en grøn skattereform? 

Mette Frederiksen siger, at hun "synes ikke, at grønne ambitioner betyder, at en masse virksomheder og arbejdspladser skal forlade landet". 

- Der er selvfølgelig nogle virksomheder, der har sværere ved at omstille sig end andre. Derfor har eksperter peget på, at man skal tage nogle hensyn, så man sikrer både beskæftigelse og den grønne omstilling, siger statsministeren. 

Hun benyttede også lejligheden til at undre sig over, "hvordan man kan kalde sig venstrefløj og være ligeglad med, om folk har et arbejde?". Og hun revsede Frie Grønne for at "stå udenfor og kritisere alting hele tiden" frem for at komme ind til forhandlingsbordet og være med til at tage politisk ansvar.  

Alex Vanopslagh (LA) vil høre, om statsministeren deler hans bekymring for, at den økonomiske politik, regeringen fører lige nu, skaber mere inflation? 

Statsministeren siger, at hun er enig i, at man skal være "meget, meget varsom med, hvor meget man træder på speederen, når der er inflation". Derfor vil hun heller ikke give skattelettelser for milliarder, men målrettede kompensationer til dem, der er hårdest ramt. 

Vanopslagh kalder regeringens politik for "økonomisk vanvidskørsel". 

- Jeg er glad for, at der er kamera på, så alle kan se, at nu har jeg advaret regeringen om, at den politik, den fører, er uansvarlig, siger han. 

Statsminister Mette Frederiksen sukker træt, da Nye Borgerliges Pernille Vermund tager ordet. 

Hun kalder det en "falsk krisemelding", når regeringen tordner om, at vi skal af med russisk gas hurtigst muligt og derfor bliver nødt til at sætte fut i byggeriet af vindmøller og den slags. 

- På sin egen måde er det jo egentlig meget rart, at man stadig kan blive overrasket efter 20 år i folketingssalen, svarer Mette Frederiksen.

- Men at stå og kalde det en falsk krisemelding at vi skal af med russisk gas nu. Det må jeg sige, det havde jeg faktisk ikke set komme, siger hun. 

For Pernille Vermund kan det ikke haste så meget, siger hun, at man vil plastre Danmark til med vindmøller og fratage naboerne deres klageadgang. 

Vermund vil også gerne vide, "hvorfor det er så meget bedre", at regeringen uddeler checks til udvalgte grupper frem for at lette skatter og afgifter for alle. 

- Ja, jeg står gerne på mål for, at pensionister, der kun har deres folkepension og deres ældrecheck, får noget mere, fastslår Mette Frederiksen og forsvarer den økonomiske politik under coronakrisen. 

Imens står Pernille Vermund og småhvisker "inflation", mens hun ryster på hovedet. 

Morten Messerschmidt causerede så længe over sine tanker om, hvad han skulle bruge sit indlæg her under spørgetimen til, at det fortabte sig (i hvertfald for denne liveblogger), hvad han egentlig spurgte om. 

Men han ender omkring, hvorvidt der er en sammenhæng mellem den afgiftsrabat, der er tiltænkt Aalborg Portland i den grønne skattereform, og cementvirksomhedens donation til Socialdemokratiet? 

Mette Frederiksen afviser. Det er vigtigt for hende, at vi har et dansk erhvervsliv, der er konkurrencedygtigt, og at der er arbejdspladser til danskerne, siger hun, og hun gentager frygten for, at cementindustrien ville flytte til udlandet, hvis ikke der blev givet rabatter. 

Tvangsfordeling af gymnasieelever er også emnet, Søren Pape Poulsen (K) vil spørge statsministeren om. 

Mette Frederiksen svarer derfor lidt det samme, som hun gjorde til Jakob Ellemann-Jensen (V). Det handler om en mere repræsentativ fordeling af de unge på landets gymnasier. 

- Vi kan jo lige så godt være ærlige og sige, at for få år siden var der ikke etnisk opdelte gymnasier i Danmark. Det er der i dag. Hvad gør vi så? Som jeg har forstået det, kan man ikke fordele eleverne på etnicitet. Hvad gør man så? spørger hun. 

Det får den konservative formand til at indskærpe, at i statsministerens spørgetime er hun "nok nødt til at leve med, at her er det statsministeren, der svarer". 

Mette Frederiksen replicerer, at hun stadig savner svar på, hvad man så skal gøre ved problemet med etnisk opdelte gymnasier. 

Enhedslistens Mai Villadsen citerer statsministeren for at have sagt, at "det danske princip om, at de bredeste skuldre skal bære mest. Det skal også gælde i den grønne omstilling. Hvis du udleder CO2, skal du også betale". 

Det kan hun ikke få til at hænge sammen med regeringens udspil til en grøn skattereform, der kom onsdag i sidste uge. Her fremgik det, at der er lagt op til afgiftsrabatter til nogle af de største udledere. 

- Mener statsministeren alvorligt, at Aalborg Portland har meget smalle skuldre, spørger hun. 

Mette Frederiksen svarer, at en fjerdedel af den CO2-reduktion, der lægges op til i udspillet, kommer fra cementindustrien. Ergo er det ikke rigtigt, at industrien ikke bidrager, understreger hun. 

Det handler også om at bevare cementindustrien i Danmark. Både på grund af arbejdspladser, men også fordi behovet for cement ikke bare forsvinder. 

- Jeg vil da hellere have, at cementproduktionen er i Danmark og omstiller sig og bliver en grøn produktion, end jeg vil have, at Aalborg Portland lukker og starter igen i et andet land, siger hun. 

Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen glæder sig over, at regeringen i sidste uge fremlagde det store reformudspil "Danmark kan mere II", der handler om grøn omstilling og en udfasning af russisk gas. 

Hun ægrer sig bare over, at det er "et flot visionskatalog, men der er langt til den konkrete plan". 

- Hvilke overvejelser gør statsministeren sig til at finde finansieringen til de historiske kæmpe projekter, som vi jo skal sætte i gang nu og her – ikke bare de kommende mange år, men i de kommende måneder og år, spørger Sofie Carsten Nielsen.

Mette Frederiksen svarer, at ligesom dengang "gode venner" var med til at presse regeringen til en ambitiøs målsætninge om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030, så har regeringen heller ikke alle svarene denne gang. 

- Vi starter med at sætte ambitionsniveauet meget højt. Derefter taler vi så om, hvordan gør vi det her, siger statsministeren og roser Radikale Venstres finansieringsforslag. 

Pia Olsen Dyhr (SF) glæder sig over, at Mette Frederiksen er kommet godt og energisk hjem fra sin tur til Ukraine. Hun havde læst på DR's tekst-tv, at Mette Frederiksen var ankommet i skudsikker vest og frossen flæskesteg med plader af hash. 

Statsministeren griner. Da hun får ordet fortæller hun grinende, at det var en fejl, der opstod hos DR, og at hun blev overrasket over, at tekst-tv overhovedet findes endnu og bliver læst af så mange danskere. 

En af dem er åbenbart Enhedslistens Mai Villadsen. 

- Det forklarer det lidt forældede syn på NATO, joker statsministeren videre til spredte grin i folketingssalen. 

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen stiller sig kritisk overfor regeringens plan om "tvangsfordeling af gymnasieelever". 

- Frihed og personligt ansvar går hånd i hånd. Derfor ærgrer det mig, at regeirngen vil frarøve en hel generation friheden til at vælge det gymnasium, de helst vil gå på, siger Ellemann og fortæller, at det drejer sig om 20.000 unge, der ikke kan vælge frit. 

Mette Frederiksen replicerer, at hun er "tilhænger af et Danmark, hvor vi blander os" - også selvom det kommer med en pris.

Hun har svært ved at se, at integrationen skal lykkes, hvis vi ser på, mens gymnasier bliver mere opdelt i etnicitet, og der for eksempel kan opstå social kontrol. 

Statsministeren lægger ud med at fortælle om sin tur til Kyiv i sidste uge, hvor hun personligt forsikrede Ukraines præsident om fortsat støtte fra Danmark og gav tilsagn om yderligere militære bidrag. 

Hun fortalte blandt andet også om de kommende forhandlinger om en hjælpepakke til de danskere, der er mest trængte af de stigende priser. 

- Men jeg vil gerne understrege endnu engang, at vi ikke kan holde alle danskere skadesfri, siger Mette Frederiksen og kalder det en "svær, men nødvendig balance, hvor vi skal blive ved med at passe på dansk økonomi".  

Og så rundede hun sit indlæg af med at anbefale et klart ja til at afstemme forsvarsforbeholdet, når danskerne skal til stemmeurnerne 1. juni. 

Så blev der ringet med klokken i folketingssalen, og Henrik Dam Kristensen har givet ordet til statminister Mette Frederiksen. 

Spørgetimen forløber sådan, at statsministeren først siger nogle ord. Herefter vil partilederne stille deres spørgsmål til statsministeren. 

Efter spørgetimen møder Mette Frederiksen pressen udenfor folketingssalen. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, stiller også op til at besvare spørgsmål.

Meget apropos hjælp til danskerne, der er presset af de stigende priser, har Skatterådet netop besluttet at hæve satserne for kørselsfradraget og befordringsgodtgørelse. Det oplyser Skatterådet i en pressemeddelelse.

Ændringen betyder, at danskerne kan få fradrag for transport på op til 2,16 kroner per kilometer i forhold til, at de efter de nuværende satser kan få op til 1,98 kroner per kilometer.

- Benzinprisen for de danske forbrugere har ændret sig markant på kort tid, og det har vi besluttet at tage højde for, siger formand for Skatterådet Jane Bolander.

Spørgetimen med statsministeren afholdes cirka hver anden tirsdag fra klokken 13. Her besvarer statsministeren spørgsmål fra partilederne.

Hun kender ikke spørgsmålene på forhånd, men kan til gengæld vælge at sige, at hun ikke ønsker at besvare et spørgsmål.